Hvert år oprettes godt 35.000 testamenter og i alt har ca. 250.000 danskere oprettet
testamente. Efter vor opfattelse burde langt flere oprette testamente. Professor
Taksøe-Jensen, Københavns Universitet, skønner, at ca. 30% af al arv havner
i de forkerte lommer, dvs. bliver fordelt anderledes end afdøde havde ønsket det,
og det sker fordi afdøde ikke havde fået taget sig sammen til at oprette et testamente.
Det er i virkeligheden de færreste, som ikke har nogen grund til at oprette testamente,
og denne gruppe omfatter først og fremmest alle, som skylder mere væk end de ejer,
og som ikke regner med, at de nogensinde kommer til at eje en positiv formue.
Hvis du vil have en gratis analyse af, om du bør oprette testamente, kan du gå ind på www.mittestamente.dk
Hvis du ønsker at skræddersy dit
testamente online med advokatbistand, kan du gå ind på
MinAdvokat.dk Du vil få langt flere muligheder for individuelle bestemmelser
og gennemgang af udkastet med en advokat med speciale i arveret og familieret. Prisen
for advokatbistanden er 3.750 kr. inkl. moms. Du får 300 kr. i rabat, hvis
du er medlem af MinFamilieadvokat
Jeg vil i det følgende komme ind på nogle af de mange grunde, der kan være til,
at du bør oprette testamente, hvis du i øvrigt regner med at efterlade dig mere
end, hvad der skal gå til at dække din begravelse og din gæld:
Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i din familiemæssige situation:
1. Du lever i et papirløst samlivsforhold | 4. Du er enlig uden børn |
2. Du er gift og barnløs | 5. Du er enlig med børn |
3. Du er gift og har børn | 6. Du ønsker, at arven skal være særeje |
1. Lever du papirløst, bør du oprette testamente til fordel for din samlever, da der ellers slet ikke er arveret mellem jer indbyrdes. Dette gælder, uanset om I har børn eller ej, og uanset hvor længe I har boet sammen. Efter 2 års samliv skal der ikke betales tillægsboafgift, men alene boafgift af arven mellem papirløse, men denne regel betyder ikke, at der automatisk opstår arveret efter mere end 2 års samliv. Arveretten kan kun opstå i kraft af et testamente. Vi har på denne linies formularservice udarbejdet fem formularer til standardtestamenter mellem papirløse samlevende.
Du kan på emne nr. 244 læse mere om en formular til et testamente til samlevende uden børn, hvor den længstlevende af jer arver alle den andens værdier, og hvor I i fællesskab bestemmer, hvem der skal have de værdier, der måtte være tilbage, når den længstlevende af jer dør.
Du kan på emne nr. 245FB læse mere om en formular til et testamente til samlevende med fællesbørn, som dels sikrer, at længstlevende arver mest muligt, og dels gør arven til børnenes kombinationssæreje.
Du kan på emne nr. 245FBHL læse mere om en formular til et testamente til samlevende, hvor den ene har særbørn, som dels sikrer at længstlevende - subsidiært særbørnene - arver mest muligt efter begge, og dels gør arven til børnenes kombinationssæreje.
Du kan på emne nr. 245MLSB læse mere om en formular til et testamente til samlevende med sammenbragte børn, som sikrer at længstlevende arver mest muligt, og at børnene arver ligeligt ved længstlevendes død, og desuden gør arven til børnenes kombinationssæreje.
Du kan på emne nr. 245FBSB læse mere om en formular til et sådant testamente til samlevende med fællesbørn og særbørn, hvor særbørnene skal arve mindst muligt, som dels sikrer at længstlevende - subsidiært fællesbørnene arver mest muligt, og dels gør arven til børnenes kombinationssæreje.
2. Er du gift og barnløs, arver din ægtefælle automatisk alt, hvad du efterlader dig. Det kan du læse mere om på emne nr. 838. Også barnløse ægtefæller bør imidlertid i de fleste tilfælde oprette et testamente, hvor de i fællesskab bestemmer, hvorledes arven skal fordeles ved længstlevendes død.
Du kan på emne nr. 256 læse mere om en formular til et testamente til ægtefæller uden børn, hvor den længstlevende af jer arver alle den andens værdier, og hvor I i fællesskab bestemmer, hvem der skal have de værdier, der måtte være tilbage, når den længstlevende af jer dør.
3. Er du gift, og har du eller din ægtefælle børn, kan I med et testamente sikre hinanden betydeligt bedre, end hvad der følger af arveloven. Hvis der er formuefællesskab i ægteskabet, vil den længstlevende normalt få 3/4 af fællesboet og afdødes børn og andre livsarvinger 1/4 til deling. Ved et gensidigt testamente kan lodden til ægtefællen stige til 15/16, således at afdødes børn og andre livsarvinger kun skal dele 1/16. Det får navnlig betydning, hvis længstlevende af en eller anden grund ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo i resten af sine dage, f. eks. fordi der er særbørn i ægteskabet, eller fordi længstlevende vil indgå nyt ægteskab.
En anden vigtig grund til at oprette testamente kan være, at man ønsker at sikre, at arven til børnene kommer til at tilhøre dem personligt som særeje, således at arven ikke skal deles med svigerbørnene i tilfælde af separation eller skilsmisse. Det kan du læse mere om på emne nr. 857.
Du kan på emne nr. 257FB læse mere om en formular til et testamente til ægtefæller med fællesbørn, som dels sikrer at længstlevende arver mest muligt, og dels gør arven til børnenes kombinationssæreje.
Du kan på emne nr. 257FBHL læse mere om en formular til et testamente til ægtefæller, hvor den ene har særbørn, som dels sikrer at længstlevende - subsidiært særbørnene - arver mest muligt efter begge, og dels gør arven til børnenes kombinationssæreje.
Du kan på emne nr. 257MLSB læse mere om en formular til et testamente til ægtefæller med sammenbragte børn, som sikrer at længstlevende arver mest muligt, og at børnene arver ligeligt ved længstlevendes død, og desuden gør arven til børnenes kombinationssæreje.
Du kan på emne nr. 257FBSB læse mere om en formular til et sådant testamente til ægtefæller med fællesbørn og særbørn, hvor særbørnene skal arve mindst muligt, som dels sikrer at længstlevende - subsidiært fællesbørnene arver mest muligt, og dels gør arven til børnenes kombinationssæreje.
4. Er du enlig uden børn, vil arven efter dig i
de fleste tilfælde tilfalde dine forældre, subsidiært dine søskende eller disses
børn. Ønsker du en anden fordeling af arven kan du frit oprette testamente, da de
netop nævnte arvinger ikke er tvangsarvinger. Du kan fx. begunstige nogle bestemte
af dine familiemedlemmer, som du føler dig mest knyttet til eller som har mest behov
for begunstigelsen. Du kan eventuelt også som mange andre vælge at begunstige velgørende
institutioner, som kan modtage arv uden boafgift.
Hvis du ønsker selv at oprette et sådant testamente, kan du bestille en formular
hertil ved at gå ind på emne
nr. 281.
5. Er du enlig med børn, er det strengt taget ikke særligt nødvendigt at oprette testamente. Dine børn vil automatisk arve alt, hvad du efterlader dig, og det svarer til, hvad langt de fleste ønsker. Hvis du imidlertid ønsker, at arven efter dig skal være dine børns særeje, og det ønsker langt de fleste, bør du oprette et testamente, som udelukkende bestemmer dette. Et sådant testamente kan du bestille ved at gå ind på emne nr. 282.
Hvis du sidder i uskiftet bo, skal du være opmærksom på, at du kun kan testere over den halvdel af det uskiftede bo, som falder i arv efter dig. Du kan derfor ikke bestemme, at den arv, som til sin tid falder efter førstafdøde, skal tilhøre børnene som særeje. En sådan bestemmelse kan du kun træffe for så vidt angår den arv, som falder efter dig.
6. Har du allerede oprettet et testamente med en særejebestemmelse vedrørende arven, gør du klogt i at ændre dette testamente, hvis det er oprettet før d. 01.10.1990. Det kan du læse mere om på emne nr. 538. Formularer til ændring af særejeklausuler i testamenter kan bestilles på emne nr. 284, hvis der er een opretter, og på emne nr. 285, hvis der er to oprettere.