511 Skal vi gifte os ?

Du kan på dette emne læse om en række af de mange konsekvenser ved at indgå ægteskab.

De fleste træffer utvivlsomt beslutningen om at gifte sig ud fra rent følelsesmæssige eller religiøse overvejelser. Kærlighed og religion har imidlertid intet med jura at gøre. Jeg vil under dette emne kun beskæftige mig med de juridiske konsekvenser af en vielsesattest, og jeg forudsætter i det følgende, at I i forvejen bor sammen eller har tænkt jer at flytte sammen, og jeg vil derfor ikke komme ind på de juridiske konsekvenser af samliv som sådant. Dette emne er gennemgået på emnerne nr. 412-414.

Dette emne er inddelt i tre hovedafsnit

A. Konsekvenserne under ægteskabet

B. Konsekvenserne ved død

C. Konsekvenserne ved separation og skilsmisse 


A. KONSEKVENSERNE UNDER ÆGTESKABET.

Under ægteskabet er der i det daglige ikke den store forskel på, om I lever papirløst eller er gift. I råder som udgangspunkt fortsat hver for sig over jeres egen formue og hæfter hver for sig for jeres egen gæld, og det er først ved opløsningen af forholdet, det være sig ved død eller ved separation og skilsmisse, at I rigtig mærker de juridiske konsekvenser af ægteskabet. På følgende 4 punkter vil vielsesattesten dog få betydning under ægteskabet:

  1. Jeres skat vil i visse tilfælde blive lavere end hvis I blot lever papirløst. Til gengæld for disse skattemæssige fordele må I leve med reglen om, at I hæfter for den anden parts skattegæld. Du kan læse mere om de skattemæssige fordele og ulemper på emne 512 - skatten og os.

  2. I får ved vielsen en gensidig forsørgelsespligt over for hinanden og det betyder blandt andet, at I slipper for skattemæssige problemer, når I støtter hinanden økonomisk. Nu er der ikke længere tale om gaver, som kunne beskattes hos modtageren, men om opfyldelse af en juridisk forpligtelse. Du kan læse mere om den gensidige forsørgelsespligt på emne nr. 521.

    Den gensidige forsørgelsespligt gælder ikke blot i jeres indbyrdes forhold, men også i jeres forhold til det offentlige, og det indebærer, at en eventuel bistandshjælp vil blive reduceret eller falde bort, da trangsbedømmelsen nu skal ske på grundlag af begge parters økonomi. I skal med andre ord tænke jer godt om og få beregnet konsekvenserne, inden I gifter jer, hvis den ene af jer eller I begge får bistandshjælp.

    Selv om der ikke er gensidig forsørgelsespligt mellem ugifte samlevende, er der fra d. 01.03.1999 blevet indført nye regler, hvorefter ugifte samlevende ligestilles med ægtefæller ved beregningen af pensionstillæg og personligt tillæg til folkepensionister og førtidspensionister. Disse tillæg indtægtsreguleres på grundlag af din egen og din eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede indkomst. Derimod bliver pensionens grundbeløb kun reguleret på grundlag af din egen indkomst.

  3. I kan som ægtefæller yde hinanden gaver, uden at dette udløser skat eller afgift. Indtil d. 01.07.1995 skulle der betales gaveafgift, hvis gaven blev modtagerens fuldstændige særeje. Gaveafgiften mellem ægtefæller er afskaffet fra d. 01.07.1995. Papirløse samlevende, som har boet sammen i 2 år, skal betale gaveafgift på 15% af gaver, der overstiger 65.700 kr. årligt (2019), og hvis samlivet ikke har bestået i 2 år på samme bopæl, skal papirløse principielt betale indkomstskat af gaver fra samleveren. Du kan læse mere om gaver mellem ægtefæller på emne nr. 529.

  4. I får som ægtefæller automatisk fælles forældremyndighed til jeres børn og dermed er I fuldt ud ligestillede i forholdet til jeres børn.

B. KONSEKVENSERNE VED DØDSFALD

Ved dødsfald viser de store fordele ved ægteskab sig. Jeg vil nu komme nærmere ind på i alt 6 fordele for den længstlevende, hvis den ene af jer skulle dø:

  1. I får fra vielsen automatisk indbyrdes arveret. Har I ingen børn, arver den længstlevende ægtefælle det hele, selv om der ikke er oprettet testamente, og efterlader den afdøde sig børn, arver den længstlevende en halvdelen af den afdødes formue.

    Hvis I ikke er gift, kan I ved at oprette testamente også sikre den længstlevende hele formuen, hvis den afdøde ikke efterlader sig børn. I modsat fald skal afdødes børn altid arve 1/4 af den afdødes formue som tvangsarv, selv om der er oprettet testamente. Du kan kunne testere over 3/4 af din formue til fordel for din samlever eller andre. Hvis du opretter et såkaldt udvidet samlevertestamente, vil din samlever kunne få op til 7/8 af din formue

    Har I giftet jer, reduceres børnenes tvangsarv til 1/8 af den afdødes formue, og har I fælleseje, får den længstlevende af jer desuden forlods halvdelen af førstafdødes formue som boslod, og børnenes tvangsarv bliver kun på en ottendedel af halvdelen af den afdødes formue, dvs. 1/16 af den samlede fællesformue, medens resten kan tillægges ægtefællen ved testamente.

    Du kan læse mere om ægtefællers arveret på emne nr. 837 og emne nr. 838.

  2. Den længstlevende ægtefælle kan meget ofte sidde i uskiftet bo, og dermed helt slippe for ved den enes død at skulle udrede arv og skifteomkostninger. Det kan ugifte ikke. Du kan læse mere om uskiftet bo på emnerne nr. 840 - 848.

  3. Den længstlevende ægtefælle får også en række skiftefordele, som ikke gælder for ugifte samlevende. Den vigtigste er retten til at udtage hele boet, hvis den samlede nettoformue er under 780.000 kr. (2019). Det kan du læse mere om under emne nr. 822.

  4. Den længstlevende ægtefælle kan få ægtefællepension, hvis den afdøde ægtefælle har en såkaldt kollektiv pensionsordning. Det gælder ikke blot tjenestemænd, men også alle, der er medlem af en pensionskasse, f.eks. læger, sygeplejersker, sygehjælpere, pædagoger, ingeniører o.s.v. Disse ægtefællepensionsordninger gælder normalt ikke til fordel for samlevere - uanset varigheden af samlivet, men der er dog i mange pensionskasser mulighed for at etablere samleverpension.

  5. Den længstlevende vil automatisk få udbetalt livs- og ulykkesforsikringssummer samt kapital- og ratepensionskonti, hvis I gifter jer. Dette gælder, hvis der er anvendt den mest almindelige begunstigelsesklausul 'nærmeste pårørende'. Samlevere kan falde ind under begrebet 'nærmeste pårørende', hvis følgende betingelser er opfyldte:

    1. Begunstigelsesindsættelsen skal være foretaget efter d. 31.12.2007 og

    2. De skal  sammen vente, have eller have haft et barn, eller 
    3. De skal have levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet 

    Det kan du læse mere om på emnerne nr. 453 og nr. 894.

  6. Arveafgiften - nu kaldet boafgiften - på arv og forsikringssummer til ægtefæller blev afskaffet fra d. 01.07.1995. Det kan du læse mere om på emne nr. 882.

    For ugifte samlevende, der har boet sammen i de sidste to år før dødsfaldet, er boafgiften på 15% af den del af boet, der overstiger bundfradraget på 282.600 kr. (2017). Har de ikke boet sammen de sidste to år før dødsfaldet, er bo- og tillægsboafgiften på mellem 25% og 36,25%.

C. KONSEKVENSERNE VED SEPARATION OG SKILSMISSE

Skulle I blive separeret eller skilt har ægteskab også en række konsekvenser i forhold til papirløst samliv:

  1. Den helt store forskel er, at I som hovedregel får formuefællesskabe, når I gifter jer, mens ugifte samlevende altid har, hvad der svarer til fuldstændigt særeje. Den af jer, som er den økonomisk svage part, vil klart få fordel af formuefællesskabet, som i de fleste tilfælde indebærer, at fællesformuen ligedeles. Du kan læse mere om bodelingen under emnerne 570-579.

  2. En anden stor forskel mellem ægteskab og papirløst samliv er, at den svagest stillede af jer - typisk kvinden - vil kunne få tilkendt underholdsbidrag efter en eventuel samlivsophævelse, separation eller skilsmisse. Noget sådant er helt ukendt ved papirløse forhold, uanset om man så har boet sammen i f.eks. 25 år. Når I gifter jer, indgår I i virkeligheden en slags forsørgelseskontrakt. Du kan læse mere om underholdsbidrag på emne 562.

  3. Som en sidste forskel vil jeg nævne det lidt overraskende forhold, at det ofte viser sig at være lettest at gå fra hinanden, når man er gift, idet der gælder en lang række gennemtænkte og gennemprøvede regler om fremgangsmåden ved separation og skilsmisse og ved boets deling. Går I fra hinanden efter f.eks. 10 års papirløst samliv, vil I ofte komme ud i et juridisk tomrum, hvor den stærkes ret får alt for stor betydning.

Vor KONKLUSION er, at det ud fra en samlet vurdering af konsekvenserne i langt de fleste tilfælde er det fornuftigste at blive gift - frem for at leve papirløst sammen.


I kan selv efter at have læst dette vurdere fordele og ulemper i netop jeres situation, og så træffe den forhåbentligt rigtige beslutning. 

Der er grund til at lade advarselslampen lyse for følgende grupper:

  1. Personer, der sidder i uskiftet bo. De skal ifølge arveloven skifte det uskiftede bo, inden de indgår nyt ægteskab, og det kan medføre, at førstafdødes børn skal have udbetalt arv på 1/3 af det uskiftede bo, hvis førstafdøde er død før d. 01.01.2008, og ellers 1/4 af det uskiftede bo..

  2. Personer, der modtager folkepension eller førtidspension, og som har levet sammen uafbrudt  fra før d. 01.03.1999.

  3. Personer, der har bevaret ret til ægtefællepension efter en fraskilt ægtefælle. Ved indgåelse af nyt ægteskab bortfalder retten til ægtefællepension.
     
  4. Personer med høje indtægter og mindreårige børn.

    Hvis forældrene er samlevende, nedsættes børne- og ungeydelsen i 2019, hvis moderens indkomst efter fradrag af AM-bidrag overstiger 782.600 kr.  Faderens indkomst er uden betydning. Er forældrene gift og samlevende hele indkomståret, nedsættes ydelsen også, hvis faderens indkomst efter fradrag af AM-bidrag overstiger 782.600 kr.

16-01-19