837 Ægtefællens arveret, når der er børn

Efterlader du dig børn og andre livsarvinger, arver din ægtefælle 1/2 af din formue.

Hvis din formue udelukkende er fuldstændigt særeje, skal din ægtefælle blot arve 1/2 af særejet.

Hvis du og din ægtefælle udelukkende har fælleseje eller skilsmissesæreje, skal din ægtefælle først have sin halvdel af fællesejet som boslod og derefter arve 1/2 af den anden halvdel. Det samlede resultat bliver, at din ægtefælle ved et skifte efter din død får 3/4 af fællesformuen, medens dine børn og andre livsarvinger skal dele den resterende 1/4.

I de fleste tilfælde vælger den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo, og han eller hun slipper dermed for at skulle udrede den nævnte 1/4 af fællesformuen i arv til børn og andre livsarvinger. Hvis den længstlevende ikke kan eller vil sidde i uskiftet bo, skal den nævnte 1/4 af den samlede fællesformue udredes til førstafdødes livsarvinger.

Hvis den længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo resten af sit liv, skal der ved skiftet til den tid ikke beregnes arv  til den længstlevende. Det kan du læse mere om på emne nr. 848.

Den længstlevende kan altid kræve at gå ud af skiftet med en nettoformue på 730.000 kr.  Det kan du læse mere om på emne nr. 822. Denne regel medfører, at ægtefællen kan supplere sin legale arveret på 1/2  op til 730.000 kr. incl. boslod og legal arv og incl. eget særeje - også selv om børnene dermed ikke får deres tvangsarv.

Ægtefæller kan i et gensidigt testamente indsætte hinanden til at arve mest muligt. Det medfører, at den længstlevende ægtefælle samlet får 15/16 af fællesformuen, medens førstafdødes livsarvinger skal dele den sidste 1/16. Hvis du og din ægtefælle ønsker at sikre hinanden på denne måde, kan du under vor formularservice bestille en formular til et gensidigt testamente mellem ægtefæller med børn. Du kan læse mere om denne formular på emne nr. 257.

Hvis du og din ægtefælle tillige opretter en ægtepagt, hvorefter jeres hidtidige fælleseje gøres til to lige store kombinationssærejer, dvs. skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje for længstlevende, bliver resultatet, at den længstlevende ægtefælle på skiftet udtager i alt 31/32 af formuen, medens den afdødes livsarvinger skal dele den sidste 1/32. Jeg vil nu give dig et taleksempel til belysning af dette.

Vi tænker os, at formuen på fx. 3.200.000 kr., som er fordelt med 1.600.000 kr. som kombinationssæreje for hver ægtefælle. Dør manden først, kan hustruen først beholde sit eget skilsmissesæreje på 1.600.000 kr., da dette er blevet fuldstændigt særeje. Mandens skilsmissesæreje på 1.600.000 kr. er ved hans død blevet fælleseje, og hustruen skal derfor som boslod have halvdelen eller 800.000 kr. Af de resterende 800.000 kr. skal hustruen forlods have den testationsfri del på 3/4 eller 600.000 kr., hvis der vel at mærke at oprettet gensidigt testamente mellem ægtefællerne, og endelig skal hustruen have sin tvangsarv på 1/8 af de sidste 800.000 kr. eller 100.000 kr. Resultatet bliver, at hustruen i alt får 3.100.000 kr. ud af en samlet formue på 3.200.000 kr., svarende til 31/32.

Hvis du er interesseret i at forbedre din ægtefælles arveretlige stilling yderligere, kan du på emne nr. 259 læse mere om den såkaldte folkeægtepagt, som vi har udarbejdet som et led i vor formularservice. 


29-11-16