431 Fælles bolig ?

Når I indleder et såkaldt papirløst forhold, sker det ofte ved, at den ene af jer flytter ind hos den anden. Enten i den andens lejebolig eller i den andens ejerbolig.

En indflytning i en ejerbolig - ejerlejlighed eller villa - får ingen negative juridiske konsekvenser for den af jer, der har skøde på ejendommen. Vedkommende bevarer sin ejendomsret til boligen, og vedkommende vil fortsat frit kunne udleje, belåne eller sælge sin ejendom.

Til gengæld giver ejerskabet nogle negative juridiske konsekvenser for den af jer, der flytter ind. For bliver den anden, dvs. boligejeren, træt af jeres forhold, kan vedkommende tvinge - eventuelt med fogedrettens hjælp - sin hidtidige samlever til at flytte igen. Der opstår nemlig ikke en slags fælleseje, også kaldet sameje, om boligen, og det gælder, uanset om I lever sammen i fx 10, 20 eller 50 år.

Sker indflytningen derimod i en lejebolig, som den ene af jer allerede bor i, får den indflyttende samlever automatisk visse rettigheder, men først efter to år med fælles husstand. Det gælder visse rettigheder både ved død og ved samlivsophævelse.

I de første to år, hvor I bor sammen, beholder den oprindelige lejer en suveræn ret til at forblive boende, og vedkommende vil kunne tvinge den anden til at flytte - eventuelt med fogedrettens hjælp.

Selv om det lovmæssige grundlag som omtalt er vidt forskelligt for ejer- og lejerboliger, vil den af jer, der flytter ind hos den anden, komme til at stå juridisk meget svagt. Og derfor bør I - uanset boligtypen - stille jer selv og hinanden følgende to spørgsmål:

1) Skal vi have - eller forsøge at få - de samme rettigheder og forpligtelser i forbindelse med vor fælles bolig?

2) Hvis kun den ene af os fortsat skal stå som lejer eller ejer, hvordan sikrer vi så, at den anden af os får nogle rimelige vilkår i tilfælde af en opløsning af vores forhold?


Når vi kommer med de to spørgsmål, hænger det sammen med, at vi har set mange samlivsforhold, hvor parterne har indrettet sig som var de ægtefæller, og hvor den ene - typisk den kvindelige part - pludselig har måttet bruge mange penge på en flytning og på at få en midlertidig bolig. Manden har ejet eller lejet boligen alene, og derfor har den kvindelige part ikke haft noget valg - bortset fra at flytte - da forholdet gik i opløsning!


Hvis I vil vide mere om papirløst samliv i en lejebolig, kan I læse de følgende tre emner, dvs. emne nummer 432, 433 og 434, mens de juridiske aspekter af et samliv i en ejerbolig bliver belyst i emne nummer 435 og 436.


23-08-12