Straffuldbyrdelsesloven
Lovændringer
Afsnit I - Indledende bestemmelser
Kapitel 1 - Lovens område og kriminalforsorgens organisation m.v,
§§ 1-2
Kapitel 2 -
Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf, §§ 3-4
Afsnit II - Fængselsstraffe
Kapitel 3 - Almindelige bestemmelser,
§§ 5-7
Kapitel 4 - Straffuldbyrdelsens
iværksættelse, §§ 8-9
Kapitel 5 - Udsættelse og benådning, §§
10-13
Kapitel 6 - Beregning af straffetiden,
§§ 14-19
Kapitel 7 - Valg af afsoningsinstitution m.v. og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner,
§§ 20-30
Kapitel 8 - Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen,
§§ 31-45 a
Kapitel
9 - Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen, §§ 46-59 b
Kapitel 10 - Indgreb over for den
indsatte, §§ 60-66
Kapitel 10 a - Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens
institutioner, §§ 66 a
Kapitel 10 b - Kriminalforsorgens behandling af oplysninger om indsatte m.v., § 66 b
Kapitel 11 - Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb, §§
67-74
Kapitel 12 - Strafafbrydelse, §§ 75-77
Kapitel 13 - Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens udslusningsfængsler og i institutioner
m.v. uden for kriminalforsorgen, § 78
Kapitel 13 a - Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, §§ 78 a-78 f
Kapitel 13 b - (Ophævet)
Kapitel 14 - Løsladelse, §§ 79-88
Kapitel 15 - Særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen ved
fuldbyrdelse af fængselsstraf m.v., § 89
Kapitel 15 a - Forsøgsordning med elektronisk overvågning
ved prøveløsladelse og udgang, § 89 a
Afsnit III - Bødestraffe
Kapitel 16 - Fuldbyrdelse af bødestraffe,
§§ 90-93
Afsnit
IV - Betingede domme og domme med vilkår om samfundstjeneste
Kapitel 17 - Gennemførelse af
betingede domme, §§ 94-100
Kapitel
18 - Gennemførelse af domme med vilkår om samfundstjeneste, §§ 101-104
Afsnit V - Forvaring
Kapitel 19 - Fuldbyrdelse af forvaring,
§ 105
Afsnit VI - Fællesregler
for fuldbyrdelse af straffe m.v.
Kapitel 20 - Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.,
§§ 106-109
Kapitel
21 - Betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner, § 110
Kapitel 21 a - Adgang til indkomstregisteret,
§§ 110 a
Kapitel 21 b - Bøde for udeblivelse fra afsoning, § 110 b
Kapitel 22 - Klageregler m.v., § 111-123
Kapitel 22 a - Kundgørelse, § 123 a
Kapitel 22 b - Bøde for livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes overtrædelse
af regler om kontakt til samfundet uden for institutionen, § 123 b
Kapitel 23 - Ikrafttræden m.v., §§ 124-126
Bilag 1
Lovændringer
Lov nr. 432 af 31.05.2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., som er ændret ved
Som ændret ved
§ 2 i lov nr. 219 af
31.04.2004 (Tidlig prøveløsladelse af dømte). Fra d. 01.04.2004
§ 2 i lov nr. 445 af
09.06.2004 (Skærpet indsats mod narko m.v.) Fra d. 01.07.2004
Nu lovbekg. nr.
207 af 18.03.2005, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 367 af
24.05.2005 (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.) Træder
i sin helhed i kraft d. 01.07.2005
§ 14 i lov nr. 430
af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse
af visse fordringer - samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet). Fra d. 07.06.2005.
§ 1 i lov nr. 304 af
19.04.2006 (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved
udeblivelse fra afsoning). Fra d. 20.04.2006.
§ 7 i lov nr. 538 af
08.06.2006 (Politi- og domstolsreform). Fra d. 01.01.2007
§ 1 i lov nr. 1558
af 20.12.2006 (Behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere, undersøgelse
af indsatte personer, kundgørelse af fængselsforskrifter m.v.). Træder for størstedelen
i kraft 01.01.2007.
§ 2 i lov nr. 395 af
30.04.2007 (Adgang til oplysninger i indkomstregisteret). Fra dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 2 i lov nr. 527 af
06.06.2007 (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.).
Fra d. 01.07.2007.
Nu
lovbekg. 1337 af 03.12.2007
§ 1 i lov nr. 496
af 17.06.2008 (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol) fra d. 01.07.2008.
§ 4 i lov nr. 500
af 17.06.2008 (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på
offentligt tilgængelige steder) fra d. 01.07.2008.
§ 17 i lov nr. 1336
af 19.12.2008 (Konsekvensændringer som følge af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) fra d. 01.01.2009.
§ 1 i lov nr. 348
af 06.05.2009 (Forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray)
fra d. 01.07.2009.
§ 5 i lov nr. 501
af 12.06.2009 (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) fra d. 15.06.2009.
§ 3 i
lov nr. 536 af 26.05.2010 (Tredjeinstansbevilling til en del af en sag)
fra d. 01.07.2010.
§ 1 i lov nr. 712
af 25.06.2010 (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv overvågning og kontrol) fra d. 01.07.2010.
Nu lovbekg.
nr. 1162 af 05.10.2010, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 183 af 08.03.2011 (Anvendelse af peberspray som magtmiddel, undersøgelse
af den indsattes person og opholdsrum og udvidelse af behandlingsgarantien for indsatte
i fængsler og arresthuse) fra d. 01.06.2011.
§ 1 i lov nr. 113
af 03.02.2012 (Revision af straffuldbyrdelsesloven m.v.) fra d. 01.04.2012.
Nu lovbekg.
nr. 435 af 15.05.2012, som ændret ved
§ 2 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og
fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.)
fra d. 01.07.2013.
§ 4 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 (Sagstilgangen til Højesteret m.v.) fra
d. 01.02.2014.
§ 5 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet
m.v.) fra d. 01.07.2014.
§ 5 i
lov nr. 737 af 25.06.2014 (Revision af reglerne om behandling af
civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af
deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse
af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende
påstande m.v.) fra d. 01.07.2014.
§ 2 i
lov nr. 739 af 25.06.2014 (Reorganisering af kriminalforsorgen, herunder
begrænsning af klageadgangen). Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
§ 2 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 (Samfundstjeneste m.v.) fra d. 01.05.2015.
Justitsministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 2,
nr. 1.
Nu
lovbekg. nr. 1242 af 11.11.2015, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 169 af 27.02.2016 (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske
indsatte) fra d. 01.03.2016.
§ 1 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler
m.v.) fra d. 01.08.2016.
§ 2 i lov nr. 1726
af 27.12.2016 (Udvidelse af rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner
m.v.) fra d. 01.04.2017.
§ 2 i lov nr. 1728
af 27.12.2016 (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder
og personer i offentlig tjeneste m.v.) fra d. 29.12.2016.
§ 2 i lov nr. 189 af
27.02.2017 (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke
og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang) fra d. 01.03.2017.
§ 2 i lov nr. 203 af
28.02.2017 (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation
i straffesager m.v.) fra d. 01.03.2017.
§ 1 i lov nr. 429 af
03.05.2017 (Skærpelse af afsoningsvilkårene for udvisningsdømte indsatte)
fra d. 01.07.2017.
§ 3 i lov nr. 672 af
08.06.2017 (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) fra d.
01.07.2017.
Nu lovbekg. nr. 1491
af 13.12.2017, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 713 af
08.06.2018 (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing,
adgang til AMU-kurser, alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.) fra
d. 01.07.2018.
§ 2 i lov nr. 1540 af
18.12.2018 (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn) fra d. 01.01.2019.
§ 1 i lov nr. 1541 af
18.12.2018 (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat m.v.)
fra d. 01.02.2019.
§ 9 i lov nr. 174
af 27.02.2019 (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge,
loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud
og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for
forsørgere m.v.) fra d. 01.03.2019.
Nu lovbekg. nr. 1333
af 09.12.2019, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1942 af
15.12.2020 (Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i
kriminalforsorgens institutioner m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Loven er sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 1830
af 18.09.2021 fra d. 01.10.2021.
§ 28 i
lov nr. 982 af 26.05.2021 (Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt
ophold (hjemrejseloven)) fra d. 01.06.2021.
§ 1 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes
rettigheder) fra d. 01.02.2022.
§ 2 i lov nr. 158 af
31.01.2022 (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt på hospital
eller institution ved dom) fra d. 01.01.2022.
§ 3 i lov nr. 892 af
21.06.2022 (Indførelse af særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepålæg og børne- og
ungepålæg ved utryghedsskabende adfærd) fra d. 01.07.2022.
§ 1 i lov nr. 893 af
21.06.2022 (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder
leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til
eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.) fra d. 01.07.2022.
§ 4 i lov nr. 919 af
21.06.2022 (Prøvelse af udvisning m.v.) fra d. 23.06.2022.
Nu lovbekg. nr. 201
af 28.02.2023.
Afsnit I: Indledende bestemmelser
Kapitel 1: Lovens område og kriminalforsorgens
organisation m.v.
Overskriften til kapitel 1 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Hidtidig formulering: Lovens område
og den centrale myndighed
Lovens område
§ 1. Efter reglerne i denne lov fuldbyrdes
1) fængselsstraffe,
2) bødestraffe,
3) betingede domme,
4) samfundstjeneste og
5) forvaring.
Kriminalforsorgens organisation m.v.
Overskriften før § 2 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Hidtidig formulering: Den centrale
myndighed
§ 1 a. Regeringen kan indgå traktat af 26. april 2022 mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Kosovo om anvendelse af fængslet i Gjilan til fuldbyrdelse af straffe idømt i Danmark,
jf. bilag 1, med tilhørende samarbejdsaftale.
Stk. 2. Justitsministeren kan med henblik på at gennemføre den traktat og
tilhørende samarbejdsaftale, som er nævnt i stk. 1, fastsætte regler om, at fuldbyrdelse af fængselsstraf eller
forvaring skal ske i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af denne traktat.
Stk. 3. Denne lov og regler fastsat i medfør heraf finder anvendelse ved
fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om fuldbyrdelse af fængselsstraf
eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler
om, at §§ 67-72 i denne lov finder anvendelse ved transport af de indsatte
på Republikken Kosovos territorium til og fra de fængselsfaciliteter, der er omfattet af stk. 1. Ministeren kan,
jf. 1. og 2. pkt., fastsætte regler om fravigelse af regler i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
i det omfang det er nødvendigt for fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat
i medfør af stk. 2.
Stk. 5. Sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke regler på sundhedsområdet
der skal finde anvendelse for den sundhedsfaglige behandling af indsatte, som foretages i de fængselsfaciliteter,
der er omfattet af stk. 1. Ministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om tilpasning og fravigelse af
regler, i det omfang det er nødvendigt for fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler
fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 6. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om tilpasning og
fravigelse af reglerne på sundhedsområdet, i det omfang det er nødvendigt for at sikre patientsikkerheden eller
lægemiddelforsyningen i de fængselsfaciliteter, som er omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Databeskyttelsesforordningen,
databeskyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling
af personoplysninger finder anvendelse for behandling af personoplysninger i forbindelse med fuldbyrdelse af
fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler for behandling af personoplysninger
i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 9. Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter den danske
forvaltningsmyndighed, som udøves i forbindelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i henhold
til regler fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 10. Folketingets Ombudsmands virksomhed efter stk. 9 udøves i
overensstemmelse med lov om Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand kan i den forbindelse påse, at
danske myndigheder overholder forpligtelsen til at sikre, at de indsatte, som overdrages til Republikken
Kosovos myndigheder, behandles i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Stk. 11. Udsendte medarbejdere, der bistår med fuldbyrdelse af fængselsstraf
eller forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af stk. 2, kan oppebære udetillæg m.v. efter regler, der
fastsættes af vedkommende ressortminister. Det samme gælder for udsendte medarbejdere, der behandler sager
i Kosovo efter udlændingelovgivningen.
Stk. 12. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilke regler for
politiets virksomhed der skal finde anvendelse ved transport af indsatte til og fra Kosovo.
§ 1 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 2. Justitsministeriet er den øverste administrative myndighed
for kriminalforsorgen.
Stk. 2. Direktoratet
for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet varetager den centrale ledelse og
administration af fuldbyrdelsen af de i § 1 nævnte straffe m.v.
Stk. 3. Under Direktoratet
for Kriminalforsorgen hører et antal kriminalforsorgsområder og en institution i Kosovo.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter antallet af kriminalforsorgsområder, områdernes geografiske afgrænsning
og fordelingen af lokale kriminalforsorgsinstitutioner imellem områderne.
Stk. 5. Institutionen i Kosovo kan udøve de beføjelser og er
underlagt de forpligtelser, der i denne lov er tillagt kriminalforsorgsområderne.
Stk. 6. Justitsministeren
kan i sager af større eller principiel betydning beslutte at overtage Direktoratet
for Kriminalforsorgens eller et kriminalforsorgsområdes beføjelser efter loven.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tilsvarende i sager af større eller principiel
betydning beslutte at overtage et kriminalforsorgsområdes beføjelser efter loven.
Stk. 7. I ansættelses-
og personalesager kan Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelser ikke påklages
til justitsministeren. Det gælder dog ikke, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen
i første instans har truffet afgørelser i disciplinærsager, og i andre sager, hvor
der er truffet afgørelse om afsked.
§ 2 er ændret ved § 2.3 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Hidtidig formulering: Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager den centrale ledelse og administration
af fuldbyrdelsen af de i § 1 nævnte straffe m.v.
§ 2, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 2, stk. 3, ændres »skal der være« til: »hører«, og
efter »kriminalforsorgsområder« indsættes: »og en institution i Kosovo«.
§ 2, stk. 5 er indsat ved § 1.4 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
Kapitel
2: Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf
§ 3. Fuldbyrdelse af en straf skal ske med fornøden hensyntagen
såvel til straffens gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den
dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
§ 4. Der må ikke under fuldbyrdelsen af straf pålægges
en person andre begrænsninger i tilværelsen end sådanne, der er fastsat ved lov
eller er en følge af selve straffen.
Afsnit II: Fængselsstraffe
Kapitel 3: Almindelige bestemmelser
§ 5. Justitsministeren fastsætter regler om indretningen
af institutioner under kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af fængselsstraf og om
sådanne institutioners opdeling i åbne og lukkede institutioner.
§ 6. Justitsministeren fastsætter regler om erstatning
til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde m.v.
§ 7. En person, der er idømt fængselsstraf, har også før
straffuldbyrdelsens iværksættelse ret til at få nærmere rådgivning hos kriminalforsorgen
om sine arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold i forbindelse
med fuldbyrdelsen.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om
gennemførelsen af den i stk. 1 nævnte rådgivning.
Kapitel 4: Straffuldbyrdelsens
iværksættelse
§ 8. Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf skal iværksættes
snarest muligt.
Stk. 2. For dømte, der er på fri fod efter dommen,
iværksættes fuldbyrdelsen, når den dømte modtages i en institution under kriminalforsorgen.
Stk. 3. For dømte, der er varetægtsfængslet efter
dommen eller allerede udstår frihedsstraf, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen
giver meddelelse til den pågældende herom.
Stk. 4. For dømte, der efter reglerne i
kapitel 13 a er meddelt tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse
til den pågældende herom.
§ 8, stk. 4 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 367 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 8, stk. 5 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
§ 8, stk. 5 er ophævet ved § 9.1 i lov nr. 174
af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering:
Stk. 5. For dømte, der efter reglerne i kapitel 13 b er meddelt tilladelse til strafudståelse på
bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, og hvor fuldbyrdelsen ikke
allerede er iværksat, iværksættes fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen giver meddelelse til den pågældende
herom.
§ 9. Er den dømte ikke varetægtsfængslet efter endelig
dom, indkaldes den pågældende til fuldbyrdelse af fængselsstraffen. Indkaldelse
sker efter regler fastsat af justitsministeren.
Stk. 2. Søger den dømte om særlig hurtig påbegyndelse
af straffuldbyrdelsen, skal ansøgningen så vidt muligt imødekommes.
Kapitel 5: Udsættelse og benådning
§ 10. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
kan bestemme, at fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller en del af denne skal udsættes,
når
1) hensynet til den dømte, herunder dennes arbejds-, uddannelses-, familie- eller
helbredsmæssige forhold taler herfor, og
2) hensynet til retshåndhævelsen eller hensynet til politiets forebyggende virksomhed
ikke taler imod udsættelse af straffuldbyrdelsen.
§ 10, nr. 2 er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009 og finder anvendelse på personer,
der idømmes fængselsstraf efter den 15. juni 2009. I § 10, nr. 2, indsættes efter
»retshåndhævelsen«: »eller hensynet til politiets forebyggende virksomhed«.
§ 11. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af sager om udsættelse af straffuldbyrdelsen og om den administrative behandling
af sager om benådning. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der
kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende
virkning efter § 12.
§ 12. Søger en dømt på fri fod rettidigt om udsættelse
af straffuldbyrdelsen eller om benådning, skal straffuldbyrdelsen udsættes, indtil
der er truffet afgørelse i sagen. Det gælder dog ikke ved ansøgning om udsættelse
eller benådning, hvis politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om, at
hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte påbegynder
straffuldbyrdelsen uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning.
Stk. 2. Såfremt den dømte tidligere har fået
straffuldbyrdelsen udsat eller har fået afslag på en ansøgning om udsættelse eller
benådning, skal straffuldbyrdelsen kun udsættes under behandlingen af den nye ansøgning,
når denne indeholder nye væsentlige oplysninger, hvis rigtighed så vidt muligt er
godtgjort, eller der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye
ansøgning.
§ 12, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 5.2 i
lov nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009 og finder anvendelse på personer,
der idømmes fængselsstraf efter den 15. juni 2009.
§ 13. Udsættelse af straffuldbyrdelsen betinges af, at
den dømte ikke begår strafbart forhold. Udsættelse kan endvidere betinges af, at
den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af
kriminalforsorgen.
Stk. 2. Såfremt den dømte ikke overholder de
vilkår, der er fastsat for tilladelsen til udsættelse af straffuldbyrdelsen, eller
nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet,
havde begået strafbart forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen
af fængselsstraffen herefter påbegyndes snarest muligt.
Kapitel 6: Beregning af straffetiden
§ 14. Kriminalforsorgen skal ved en beregning af straffetiden
fastlægge
1) tidspunktet for løsladelse efter udståelse af hele straffen,
2) tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 2/3 af en tidsbestemt
straf, jf. straffelovens § 38, stk. 1,
og
3) tidspunktet for eventuel prøveløsladelse efter udståelse af 12 år af en straf
af fængsel på livstid, jf. straffelovens § 41,
stk. 1.
Stk. 2. Er den dømte varetægtsfængslet efter endelig
dom, anses fuldbyrdelsen af fængselsstraffen for påbegyndt den dag, dommen er afsagt.
Stk. 3. Er den dømte på fri fod efter endelig
dom, anses fuldbyrdelsen af fængselsstraffen for påbegyndt, når den dømte modtages
eller anholdes med henblik på straffuldbyrdelsens iværksættelse.
§ 15. Den dømte skal gøres bekendt med straffetidsberegningen
snarest muligt efter, at fuldbyrdelsen af frihedsstraffen er iværksat.
§ 16. Såfremt straffuldbyrdelsen afbrydes eller forudsætningerne
for straffetidsberegningen i øvrigt ændres, foretager kriminalforsorgen en omberegning
af straffetiden. Den dømte skal snarest muligt gøres bekendt med den ændrede straffetidsberegning.
§ 17. Skal den dømte afsone flere fængselsstraffe i forlængelse
af hinanden, foretages straffetidsberegningen som en samlet beregning, der omfatter
alle de pågældende straffe.
§ 18. Ved beregningen af straffetiden foretages fradrag
efter reglerne i straffelovens § 86
for anholdelse, varetægtsfængsling og indlæggelse til mentalundersøgelse.
Stk. 2. Ved beregningen af straffetiden foretages
endvidere fradrag for anholdelse, varetægtsfængsling og indlæggelse til mentalundersøgelse
i en anden sag under straffuldbyrdelsen, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes.
Fradrag foretages med et antal dage svarende til det antal påbegyndte døgn, som
frihedsberøvelsen har varet, med tillæg af 50 pct. og oprundet til nærmeste hele
antal dage. Fradrag foretages dog kun i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
afbrydes, jf. § 75.
Stk. 3. Ved beregningen af straffetiden foretages
desuden fradrag, når den indsatte uforskyldt har været anbragt i forhørscelle, strafcelle
eller sikringscelle eller udelukket fra fællesskab, jf. § 106, stk.
1, nr. 2 og 3. Fradrag foretages med et antal dage svarende til 50 pct.
af det antal påbegyndte døgn, indgrebet har varet, og oprundet til nærmeste hele
antal dage.
Stk. 4. I det omfang der foretages fradrag efter
stk. 2, ydes der ikke erstatning for frihedsberøvelsen efter
retsplejelovens kapitel 93 a. I det omfang der foretages fradrag efter stk.
3, ydes der endvidere ikke erstatning for indgreb efter § 106, stk.
1, nr. 2 og 3.
§ 18, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1558 af 20.12.2006
fra d. 01.01.2007. I § 18, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt., indsættes efter
»§ 106,«: »stk. 1,«.
§ 19. Justitsministeren fastsætter regler om straffetidsberegningen.
Kapitel 7: Valg af afsoningsinstitution m.v. og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner
Overskriften til kapitel 7 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 367 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005. I overskriften til kapitel 7 indsættes
efter »afsoningsinstitution«: »m.v.«
Institutioner m.v.
§ 20. Fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller i arresthus.
Stk. 2. Fængselsstraf kan dog efter reglerne
i § 78 om anbringelse i og overførsel til særlig institution
m.v. i særlige tilfælde fuldbyrdes i kriminalforsorgens udslusningsfængsler og i institutioner
m.v. uden for kriminalforsorgen.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere
fuldbyrdes på den dømtes bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter
reglerne i §§ 78 a-78 f.
§ 20, stk. 3 er indsat ved § 1.3 i lov nr. 367
af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 20, stk. 3 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017. Hidtidig formulering:
I særlige tilfælde kan fængselsstraf endvidere fuldbyrdes på den dømtes bopæl under
intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 a-78 f.
§ 20, stk. 3 er ændret ved § § 9.2 i lov nr. 174
af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. I § 20, stk. 3, udgår »1)«, »eller« og »2) den dømtes bopæl på
indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne i §§ 78 g-78 l«.
§ 20, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. Overalt i loven ændres »pensioner« til: »udslusningsfængsler«.
Anbringelse i fængsel eller arresthus
§ 21. Fængselsstraf fuldbyrdes normalt i fængsel.
Stk. 2. Kortvarig fængselsstraf kan fuldbyrdes
i arresthus, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til den samlede udnyttelse
af pladserne i kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 3. Fængselsstraf kan endvidere fuldbyrdes
i arresthus, hvis
1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale
eller andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats
mod radikalisering og ekstremisme,
2) der er bestemte grunde til at antage, at den dømtes farlighed eller kriminalitet
gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse, brandstiftelse eller indsmugling
eller handel med euforiserende stoffer,
3) det må anses for nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb eller
4) den dømte efter de lægelige oplysninger bør anbringes i Vestre Hospital.
Stk. 4. Fængselsstraf kan i øvrigt kun fuldbyrdes
i arresthus, hvis den dømte selv ønsker det og
1) har udgang til arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet eller
2) særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.
§ 21, stk. 3, nr. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 169 af 27.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 21, stk. 3, nr. 1, indsættes
efter »institutionen«: »eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme«.
Anbringelse i åbent eller lukket fængsel
§ 22. Fuldbyrdelse af straf i fængsel sker normalt i åbent
fængsel.
Stk. 2. Fuldbyrdelse af straffen skal dog ske
i lukket fængsel, når straffen er på 5 år eller mere. Fuldbyrdelsen af straffen
skal imidlertid også i dette tilfælde ske i åbent fængsel, hvis det ikke findes
betænkeligt efter det i øvrigt oplyste om den dømte.
Stk. 3. Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan
ske i lukket fængsel, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller andre i institutionen eller som led i
kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.
Stk. 4. Det samme gælder, hvis der efter de
i øvrigt foreliggende oplysninger om den dømte og efter kriminalitetens art er bestemte
grunde til at antage, at den dømte ved anbringelse i åbent fængsel vil
1) undvige eller
2) begå strafbart eller groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd, der
er åbenbart uforenelig med ophold i åbent fængsel.
Stk. 5. Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan endvidere
ske i lukket fængsel, hvis
1) det må anses for nødvendigt for at beskytte den dømte mod overgreb eller
2) den dømte efter de lægelige oplysninger bør anbringes i Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 6. Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan desuden
ske i lukket fængsel, hvis den dømte selv ønsker det og særlige familiemæssige eller
andre personlige forhold taler for det.
§ 22, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 169 af 27.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 22, stk. 3, indsættes efter
»institutionen«: »eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme«.
§ 22 a. Fuldbyrdelse af en straf af fængsel på livstid eller forvaring for overtrædelse
af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, skal uanset § 22, stk. 2, 2. pkt.,
ske i lukket fængsel.
Stk. 2. Kriminalforsorgen kan dog undtagelsesvis bestemme, at stk. 1 ikke
skal finde anvendelse, hvis hensyn til den indsattes helbred taler herfor.
§ 22 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022.
Valg af afsoningsinstitution
§ 23. Fængselsstraf skal, så vidt det er praktisk muligt,
fuldbyrdes i nærheden af den dømtes hjemsted. Ved afgørelsen af, i hvilket åbent
eller lukket fængsel eller i hvilket arresthus den dømte skal anbringes, skal der
endvidere tages hensyn til den dømtes egne ønsker, navnlig vedrørende arbejds-,
uddannelses-, familie- eller helbredsmæssige forhold.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., kan fraviges
1) ved kortvarig fængselsstraf,
2) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
3) for at beskytte den dømte mod overgreb,
4) for at yde den dømte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,
5) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen
eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,
6) for at forhindre, at den indsatte undviger,
7) for at undgå, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes
nærstående gør tjeneste,
8) for at undgå, at den dømte afsoner i en institution i tilfælde, hvor den dømte
har begået strafbart forhold mod en ansat, der gør tjeneste i institutionen, eller
dennes nærstående, eller
9) hvis hensynet til retshåndhævelsen eller andre særlige omstændigheder taler herfor.
§ 23, stk. 2, nr. 6 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 23, stk. 2, nr. 6, udgår »eller«.
§ 23, stk. 2, nr. 7 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 23, stk. 2, nr. 7, ændres
».« til: »,«.
§ 23, stk. 2, nr. 8 og 9 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012.
§ 23, stk. 2, nr. 5 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 169 af 27.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 23, stk. 2, nr. 5, indsættes
efter »institutionen«: »eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme«.
Overførsel af indsatte fra lukket til åbent fængsel
§ 24. En indsat i et lukket fængsel skal overføres til
åbent fængsel, når
1) betingelserne i § 22, stk. 3-6, og
§ 25, stk. 2-4 og 6, ikke længere er opfyldt, eller
2) overførsel til åbent fængsel i øvrigt ikke anses for betænkelig.
Stk. 2. Overførsel til åbent fængsel kan undlades,
hvis den resterende straffetid er ganske kort.
§ 24 a. En indsat, der udstår en straf af fængsel på livstid eller forvaring for
overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, kan uanset § 24, stk. 1, nr. 2,
ikke overføres fra lukket til åbent fængsel, før den pågældende har udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på
livstid eller har været anbragt i forvaring i 10 år.
Stk. 2. Når den indsatte har udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på
livstid eller har været anbragt i forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på
livstid, i 10 år, finder § 24, stk. 1, nr. 2, anvendelse.
Stk. 3. Kriminalforsorgen kan dog undtagelsesvis bestemme, at stk. 1 ikke skal finde
anvendelse, hvis hensyn til den indsattes helbred taler herfor.
§ 24 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 157 af 31.01.2022
fra d. 01.02.2022.
Overførsel af indsatte fra åbent til lukket fængsel
§ 25. En indsat i et åbent fængsel kan overføres til lukket
fængsel, når
1) den pågældende er undveget eller har forsøgt herpå,
2) den pågældende er fundet i besiddelse af en ikke ubetydelig mængde euforiserende
stoffer,
3) der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende har indsmuglet eller
handlet med euforiserende stoffer, eller
4) der er bestemte grunde til at antage, at den pågældende har udøvet overgreb på
medindsatte, personale eller andre i institutionen.
Stk. 2.
En indsat i et åbent fængsel kan endvidere overføres til lukket fængsel, hvis det
må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller
andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme.
Stk. 3. Det samme gælder, når der efter de nu
foreliggende oplysninger er en særlig bestyrket mistanke om, at den indsatte ved
fortsat ophold i åbent fængsel vil
1) undvige eller
2) begå grovere strafbart eller groft disciplinært forhold eller udvise anden adfærd,
der er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i åbent fængsel.
Stk. 4. En indsat i åbent fængsel kan også overføres
til lukket fængsel, hvis
1) det må anses for nødvendigt for at beskytte den pågældende mod overgreb eller
2) den pågældende efter de lægelige oplysninger bør overføres til Anstalten ved
Herstedvester.
Stk. 5. Under behandlingen af spørgsmålet om overførsel
til lukket fængsel kan den indsatte midlertidigt anbringes i arresthus, når der
er grund til at antage, at betingelserne for overførsel er opfyldt. Såfremt den
indsatte samtykker heri, kan anbringelsen i stedet ske i lukket fængsel. Vedrører
spørgsmålet overførsel efter stk. 4 til Anstalten ved Herstedvester, kan den midlertidige
anbringelse altid ske i denne institution.
Stk. 6. En indsat i åbent fængsel kan desuden
efter eget ønske overføres til lukket fængsel, hvis særlige familiemæssige eller
andre personlige forhold taler for det.
§ 25, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 169 af 27.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 25, stk. 2, indsættes efter
»institutionen«: »eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme«.
Overførsel af indsatte mellem ensartede afsoningsinstitutioner
§ 26. En indsat kan overføres mellem åbne fængsler, mellem
lukkede fængsler eller mellem arresthuse
1) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
2) for at beskytte den indsatte mod overgreb,
3) for at yde den indsatte pædagogisk, lægelig eller anden særlig bistand,
4) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen
eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme,
5) hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte har udøvet overgreb
på medindsatte, personale eller andre i institutionen,
6) hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde
brand eller indsmugle eller handle med euforiserende stoffer og det må anses for
nødvendigt for at forhindre den indsatte i at begå forhold af denne karakter,
7) hvis den indsatte selv ønsker det og særlige familiemæssige eller andre personlige
forhold taler for det, eller
8) for at undgå, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes
nærstående gør tjeneste.
Stk. 2. En indsat i
fængselsafdelinger eller arresthuse udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværelse
skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen,
kan overføres til andre tilsvarende fængselsafdelinger eller arresthuse, når hensynet
til at forebygge konflikter, styrke sikkerheden eller modvirke ny kriminalitet taler
herfor.
§ 26, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 26, stk. 1, nr. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 169 af 27.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 26, stk. 1, nr. 4, indsættes
efter »institutionen«: »eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme«.
Overførsel af indsatte fra arresthus til fængsel
§ 27. En indsat i et arresthus skal overføres til fængsel,
når betingelserne i § 21, stk. 3 og 4, og
§ 28, stk. 1 og 3, ikke længere er opfyldt. Overførsel kan dog undlades,
hvis reststraffen er kortvarig.
Stk. 2. En indsat i et arresthus kan endvidere
overføres til fængsel
1) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
2) for at forebygge overgreb på medindsatte, personale eller andre i arresthuset
eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme
eller
3) af hensyn til muligheden for at yde den indsatte pædagogisk, lægelig eller anden
særlig bistand.
Stk. 3. Afgørelsen af, om en overførsel efter
stk. 1 eller 2 skal ske til åbent eller lukket fængsel, træffes efter bestemmelserne
i § 22, jf. §§ 24 og 25.
§ 27, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 169 af 27.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 27, stk. 2, nr. 2, indsættes
efter »arresthuset«: »eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme«.
Overførsel af indsatte fra fængsel til arresthus
§ 28. En indsat i et fængsel kan overføres til arresthus,
hvis
1) det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale
eller andre i institutionen eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme,
2) der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand
eller indsmugle eller handle med euforiserende stoffer og det må anses for nødvendigt
for at forhindre den indsatte i at begå forhold af denne karakter,
3) det må anses for nødvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb eller
4) den indsatte efter de lægelige oplysninger bør overføres til Vestre Hospital.
Stk. 2. En indsat i et åbent fængsel kan endvidere
for et bestemt tidsrum af højst 8 uger overføres til et arresthus, såfremt denne
overførsel træder i stedet for en overførsel til lukket fængsel efter
§ 25, stk. 1, 2 eller 3.
Stk. 3. En indsat i et fængsel kan desuden overføres
til arresthus, hvis den indsatte selv ønsker det og
1) har udgang til arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet eller
2) særlige familiemæssige eller andre personlige forhold taler for det.
§ 28, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 169 af 27.02.2016 fra d. 01.03.2016. I § 28, stk. 1, nr. 1, indsættes
efter »institutionen«: »eller som led i kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme«.
Valg af ny afsoningsinstitution
§ 29. Ved afgørelse om overførsel efter §§
24-28 finder bestemmelserne i § 23
tilsvarende anvendelse.
Administrative bestemmelser
§ 30. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse
og overførsel efter §§ 21-29.
Kapitel 8: Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen
Vejledning og planlægning
§ 31. En indsat skal snarest efter at være anbragt i institutionen
vejledes om sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under straffuldbyrdelsen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet
skal endvidere i samarbejde med den indsatte snarest efter indsættelsen udarbejde
en plan for strafudståelsen og tiden efter løsladelsen. Denne plan skal jævnligt
sammenholdes med den indsattes forhold under strafudståelsen og om nødvendigt søges
tilpasset ændringer i disse forhold. For indsatte, der er udvist af landet ved dom,
skal planen ikke omfatte tiden efter løsladelsen.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler,
hvorved bestemmelsen i stk. 2 kan begrænses i forhold til indsatte, der alene skal
udstå en kortvarig straf.
§ 31, stk. 1 er ændret ved § 2.4 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 31, stk. 1, udgår »af denne«. Hidtidig formulering:
En indsat skal snarest efter at være anbragt i institutionen vejledes af denne om
sine rettigheder, pligter og øvrige forhold under straffuldbyrdelsen.
§ 31, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »Institutionen« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 31, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 429 af 03.05.2017 fra d. 01.07.2017. Ændringen finder ikke anvendelse
for deltagelse i uddannelse, undervisning, programvirksomhed eller social behandling
mod stofmisbrug, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne igangværende
forløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Anvisninger
§ 32. En indsat skal efterkomme de anvisninger, som gives
af institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver.
Fællesskab
§ 33. En indsat skal så vidt muligt have adgang til fællesskab
med andre indsatte.
Stk. 2. Justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, kan bestemme, at fællesskab i fængselsafdelinger eller arresthuse, som er
udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko
for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, skal gennemføres
som cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum efter kriminalforsorgens
nærmere bestemmelse.
Stk. 3. Såfremt den indsatte selv ønsker det
og forholdene tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf uden eller med begrænset fællesskab.
Stk. 4. Såfremt den indsatte selv ønsker det
og forholdene tillader det, fuldbyrdes fængselsstraf uden fællesskab med indsatte
af modsat køn, bortset fra fællesskab i arbejdstiden.
Stk. 5. I øvrigt kan fængselsstraf kun fuldbyrdes
uden fællesskab efter reglerne i §§ 63 og 64.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter regler om
gennemførelse af fællesskab efter stk. 1, herunder om adgangen til at låse de indsatte
inde, og om de indsattes adgang til at kunne aflåse eget opholdsrum.
§ 33, stk. 2 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 367 af 24.05.2005 fra d. 25.05.2005. Stk. 2-5 bliver herefter 3-6.
§ 33, stk. 6 (tidligere 5) er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 367 af 24.05.2005 fra d. 25.05.2005. I § 33, stk. 5, som bliver
stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
§ 33 a. Kriminalforsorgsområdet kan midlertidigt begrænse
eller ophæve fællesskabet i institutionen eller dele af denne, når helt ekstraordinære
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, herunder når det under
hensyn til en generelt truende stemning i institutionen er nødvendigt af hensyn
til medindsattes eller personalets sikkerhed.
Stk. 2. En afgørelse om midlertidig begrænsning
eller ophævelse af fællesskabet efter stk. 1 må ikke have et omfang eller en udstrækning,
der er mere vidtgående, end de ekstraordinære ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør. Foranstaltningen skal ophæves, når det ordens- og sikkerhedsmæssigt
er forsvarligt at genetablere almindeligt fællesskab.
Stk. 3. Begrænsningen eller ophævelsen af
fællesskabet skal gennemføres så skånsomt, som omstændighederne tillader det.
Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet skal dagligt
overveje, om en foranstaltning efter stk. 1 kan ophæves eller begrænses. Kriminalforsorgsområdet
skal løbende være opmærksom på, om der er indsatte, som, f.eks. på baggrund af personalets
observationer i forbindelse med den daglige kontakt med de indsatte, bør udtages
af foranstaltningen, f.eks. ved overførsel til anden institution.
Stk. 5. Kriminalforsorgsområdet skal så hurtigt
som muligt underrette Direktoratet for Kriminalforsorgen, om en afgørelse efter
stk. 1. Kriminalforsorgsområdet skal endvidere dagligt underrette direktoratet,
så længe en sådan afgørelse efter stk. 1 opretholdes.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om gennemførelse af midlertidig begrænsning og ophævelse af fællesskabet
efter stk. 1.
§ 33 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 367 af 24.05.2005 fra d. 25.05.2005.
§ 33 a, stk. 4, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 33 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »Institutionen« til:
»Kriminalforsorgsområdet«.
§ 33 a, stk. 5, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 33 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »Institutionen« til:
»Kriminalforsorgsområdet«.
§ 33 a, stk. 1 er ændret ved § 2.6 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 33 a, stk. 1, ændres »Institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil,« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 33 a, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 2.7 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 33 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »Justitsministeriet, Direktoratet
for Kriminalforsorgen,« til: »Direktoratet for Kriminalforsorgen«.
Medindflydelse
§ 34. De indsatte skal have mulighed for at øve indflydelse
på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.
Stk. 2. På hver afdeling eller for bestemte
grupper af indsatte vælges en talsmand. Alle indsatte kan vælges som talsmand. Alle
de indsatte eller talsmændene har ret til at vælge en fælles talsmand. Valg af talsmænd
og fælles talsmand foregår ved skriftlig, hemmelig afstemning, der kontrolleres
af institutionen og repræsentanter for de indsatte i fællesskab.
Stk. 3. De indsatte har ikke ret til at deltage
i drøftelser vedrørende sager om enkeltpersoner eller sager, der vedrører institutionens
sikkerhed.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af de indsattes medindflydelse.
Deltagelse i gudstjenester m.v.
§ 35. En indsat har ret til at deltage i gudstjenester,
der afholdes i institutionen. Såfremt ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet, kan kriminalforsorgsområdet dog nægte bestemte indsatte adgang til
at deltage i gudstjenester og begrænse antallet af deltagere. Hvis det besluttes
at begrænse antallet af deltagere, skal de pågældende indsatte så vidt muligt i
stedet have adgang til at overvære gudstjenesten via elektroniske medier.
Stk. 2. En indsat har ret til samtale med en
præst eller lignende fra sit trossamfund.
§ 35, stk. 1, 2. pkt. er ophævet og 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.4
i lov nr. 113 af
03.02.2012 fra d. 01.04.2012. Hidtidig formulering:
Såfremt ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan institutionens
leder eller den, der bemyndiges hertil, dog nægte en indsat adgang til at deltage
i gudstjenester.
§ 35 a, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 2.8 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 35, stk. 1, 2. pkt., ændres »institutionens leder eller
den, der bemyndiges hertil,« til: »kriminalforsorgsområdet«.
Egne penge og genstande
§ 36. En indsat har ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande
i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med hensynet til orden, sikkerhed eller andres
rettigheder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En indsat har ikke ret til at medtage, besidde eller råde
over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i institutionen, medmindre det er foreneligt
med hensynet til orden og sikkerhed.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om indsattes adgang
og begrænsninger i indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande i
institutionen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om indsattes
adgang til at medtage, besidde og råde over egne penge i institutionen.
§ 36, stk. 4 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 527 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007.
§ 36 er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 1540 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 36. En indsat har ret til at medtage, besidde og råde
over egne genstande i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler
om begrænsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande
i institutionen.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler
om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne penge i institutionen.
Stk. 4. En indsat
har ikke ret til at medtage, besidde og råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr
i institutionen, medmindre dette er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige
hensyn. Justitsministeren fastsætter regler om indsattes adgang til at medtage,
besidde og råde over mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i institutionen.
Udgivelse af blad
§ 37. De indsatte i institutionen har ret til at udgive
blade.
Stk. 2. Fængslet yder støtte til udgivelse af
ét blad.
Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet
har adgang til på forhånd at gennemlæse de indsattes blade. Kriminalforsorgsområdet
kan forbyde offentliggørelsen af bestemte artikler, såfremt sikkerhedsmæssige hensyn
gør det påkrævet eller indholdet groft forulemper enkeltpersoner.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler
til gennemførelse af bestemmelserne i stk. 2 og 3, herunder om fastsættelse af vilkår
for støtte til udgivelsen og om mulighed for inddragelse af denne støtte, såfremt
de fastsatte vilkår ikke overholdes.
§ 37, stk. 3 er ændret ved § 2.9 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 37, stk. 3, 1. pkt., ændres »Institutionens leder« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 37, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 2.10 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 37, stk. 3, 2. pkt., ændres »Lederen« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
Arbejde og uddannelse m.v.
§ 38. En indsat har ret og pligt til at være beskæftiget
ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.
Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved
dom, kan ikke være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller programvirksomhed,
medmindre særlige forhold taler herfor.
Stk. 3. Justitsministeren kan, hvor praktiske
eller andre særlige hensyn gør det nødvendigt, fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen
i stk. 1 fraviges for bestemte institutioner eller bestemte grupper af indsatte.
Indsatte skal dog så vidt muligt tilbydes beskæftigelse.
§ 38, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 429 af 03.05.2017 fra d. 01.07.2017. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Ændringen finder ikke anvendelse for deltagelse i uddannelse, undervisning, programvirksomhed
eller social behandling mod stofmisbrug, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.
For sådanne igangværende forløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 39. Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde
på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold.
Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 skal der så
vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder
for at opnå arbejde eller uddannelse uden for fængslet. Den indsatte skal vejledes
om mulighederne for ved undervisning eller anden uddannelse at afhjælpe manglende
skolekundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse.
§ 40. Institutionens arbejdspladser skal være indrettet
således, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarlige.
§ 41. Justitsministeren fastsætter regler om de indsattes
beskæftigelse, herunder om, at beskæftigelsespligten skal tilrettelægges under hensyn
til de indsattes religiøse tilhørsforhold.
§ 42. En indsat skal have udbetalt vederlag for sin beskæftigelse.
Vederlag skal også udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes beskæftigelse,
eller som er uden beskæftigelse efter § 38, stk. 3.
Det samme gælder indsatte, der på grund af sygdom er fraværende fra beskæftigelse.
Stk. 2. Andre indsatte skal alene have dækket
deres personlige fornødenheder, jf. dog stk. 5 og § 110, stk. 1.
Stk. 3. En indsat, der ikke har pligt til beskæftigelse,
jf. § 38, stk. 3, og som fremsætter ønske om beskæftigelse
på et tidspunkt, hvor institutionen ikke kan tilbyde beskæftigelse, skal i en kortere
periode alene have dækket sine personlige fornødenheder, hvis den pågældende indsatte
tidligere under strafudståelsen har afvist tilbud om beskæftigelse.
Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet opsparer en andel
af vederlaget efter stk. 1, der udbetales til den indsatte senest på tidspunktet
for løsladelsen, for udvisningsdømte dog senest på tidspunktet for hjemrejsen. Udgifter,
som den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, herunder efterfølgende
hjemrejse, modregnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder
udgifterne.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler
om ydelser efter stk. 1 og 2 og kan i den forbindelse fastsætte regler om, at andre
indsatte, der er fraværende fra beskæftigelse, skal have udbetalt vederlag for beskæftigelse.
Der kan endvidere fastsættes regler om ordningerne nævnt i stk. 3 og 4, herunder om andelen
af vederlaget, der skal opspares for indsatte, der er udvist af landet ved dom. Der kan desuden
fastsættes regler om løsladelsesbeløb, herunder om, at visse indsatte, der er udvist af landet
ved dom, ikke er omfattet heraf.
§ 42, stk. 2 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 42, stk. 2, ændres »stk. 3«
til: »stk. 4«.
§ 42, stk. 3 er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012.
§ 42, stk. 4, 2. pkt. er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012.
§ 42, stk. 1 og 3 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 429 af 03.05.2017 fra d. 01.07.2017. I § 42, stk. 1 og 3, ændres
»§ 38, stk. 2« til: »§ 38, stk. 3«.
§ 42, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 42, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«. Ændringen er sat i kraft ved § 1
i bekg. nr. 898 af
25.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 42, stk. 4 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5. Ændringen er sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 898 af 25.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 42, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 42, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »ordningen i stk. 3«
til: »ordningerne nævnt i stk. 3 og 4«. Ændringen er sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 898 af 25.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 42, stk. 5 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 42, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3 og 4«: », herunder
om andelen af vederlaget, der skal opspares for indsatte, der er udvist af landet ved dom«.
§ 42, stk. 5, 3. pkt. er indsat ved § 1.6 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
Fritiden
§ 43. En indsat skal i videst muligt omfang selv varetage
praktiske opgaver vedrørende sine personlige forhold, herunder madlavning og rengøring.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal tilbyde
de indsatte aktiviteter i fritiden.
Stk. 3. En indsat har ret til dagligt at tilbringe
mindst én time i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens
varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn eller den indsatte er anbragt i sikringscelle
i medfør af § 66.
§ 43, stk. 2 er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 43, stk. 2 ændres »Institutionen« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
Forsorgsmæssig bistand
§ 44. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede og bistå en
indsat med hensyn til den pågældendes arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale
og personlige forhold med henblik på
1) at forbedre den pågældendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilværelse
og
2) at begrænse de ulemper, som følger af frihedsberøvelsen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal i forbindelse
med sin virksomhed efter stk. 1 formidle kontakt til personer, institutioner og
myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.
§ 44, stk. 1 og 2 er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 44, stk. 1 og 2, ændres »Institutionen« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
Sundhedsmæssig bistand
§ 45. En indsat har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig
bistand.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling
med sundhedsministeren fastsætte regler om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester
af indsatte, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse i loven om frihedsberøvelse
og anden tvang i psykiatrien, og som ikke kan overføres til en almindelig psykiatrisk
afdeling.
Stk. 3. Behandlingen skal ske i overensstemmelse
med reglerne i den i stk. 2 nævnte lov, herunder også for så vidt angår adgang til
at klage til Patientombuddet over anstaltens beslutning om tvangsbehandling. Patientrådgiver
beskikkes dog kun, hvis den pågældende ikke i forvejen har en bistandsværge efter
straffelovens § 71.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler
om sundhedsmæssig bistand til indsatte.
§ 45, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 45, stk. 3, 1. pkt., ændres
»patientklagenævnet« til: »Patientombuddet«.
§ 45 a. En indsat har ret til vederlagsfri social behandling mod
stofmisbrug, medmindre afgørende sikkerheds- eller ordensmæssige forhold taler imod, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En indsat, der er udvist af landet ved
dom, har ikke ret til vederlagsfri social behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige
forhold taler herfor.
Stk. 3. Social behandling mod stofmisbrug skal så vidt
muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom
over for kriminalforsorgen.
§ 45 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1558 af 20.12.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 45 a, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 183 af 08.03.2011 fra d. 01.06.2011. I § 45 a, stk. 1, udgår »forventes
løsladt inden for 3 måneder eller«.
§ 45 a, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 429 af 03.05.2017 fra d. 01.07.2017. I § 45 a, stk. 1, indsættes
efter »motiveret til behandling«: », jf. dog stk. 2«. Ændringen finder ikke anvendelse
for deltagelse i uddannelse, undervisning, programvirksomhed eller social behandling
mod stofmisbrug, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne igangværende
forløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 45 a, stk. 2 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 429 af 03.05.2017 fra d. 01.07.2017. Stk. 2 bliver herefter stk.
3. Ændringen finder ikke anvendelse for deltagelse i uddannelse, undervisning, programvirksomhed
eller social behandling mod stofmisbrug, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.
For sådanne igangværende forløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 45 a, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 1942 af 15.12.2020 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 1830
af 18.09.2021 fra d. 01.10.2021. Hidtidig formulering:
Stk. 1. En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug,
medmindre vedkommende ikke skønnes egnet og motiveret til behandling, jf. dog stk. 2.
§ 45 a, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 1942 af 15.12.2020 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. I § 45 a, stk. 2,
indsættes efter »vederlagsfri«: »social«. Ændringen er sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 1830
af 18.09.2021 fra d. 01.10.2021.
§ 45 a, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 1942 af 15.12.2020 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. I § 45 a, stk. 3,
ændres »Behandling« til: »Social behandling«. Ændringen er sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 1830
af 18.09.2021 fra d. 01.10.2021.
Kapitel 9: Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen
Udgang
§ 46. En indsat kan få tilladelse til udgang, når
1) udgangsformålet er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige,
familiemæssige eller andre personlige hensyn,
2) der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med
udgang vil begå ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller på
anden måde misbruge udgangstilladelsen, og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udgangstilladelsen.
Stk. 2. Ved vurderingen af risikoen for misbrug
af udgangstilladelsen skal det tillægges særlig vægt, hvis den indsatte
1) er dømt for farlig kriminalitet og ikke har været løsladt i tiden mellem dom
og strafudståelse,
2) under strafudståelsen er undveget eller har forsøgt herpå,
3) under strafudståelsen har begået strafbart forhold,
4) under strafudståelsen er udeblevet fra en tidligere udgang eller i øvrigt har
misbrugt en tilladelse til udgang eller
5) under en tidligere strafudståelse har foretaget handlinger som nævnt i nr. 2-4,
uden at betingelserne for uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt, eller
6) ikke er mødt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen.
Stk. 3. Udgang kan
ikke finde sted, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe
af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden
gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte
skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben
eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse
omfattet af straffelovens § 180.
Stk. 4. Udgang kan ikke finde sted, hvis den dømte inden for
de seneste 3 måneder er ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af
§ 36, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af § 36, stk. 3,
jf. stk. 2. Dog kan der undtagelsesvis
gives tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor.
§ 46, stk. 3 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 46, stk. 4 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016.
§ 46, stk. 5 og 6 er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
§ 46, stk. 4 er ændret ved § 2.2 i lov
nr. 1540 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 46, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 2«,
og »heraf« ændres til: »af § 36, stk. 3, jf. stk. 2«.
§ 46, stk. 5 og 6 er ophævet ved § 9.3 i lov
nr. 174 af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Udgang kan, medmindre helt særlige omstændigheder undtagelsesvis taler herfor, endvidere ikke finde
sted i en periode på 3 måneder, hvis
1) den dømte ikke samtykker i at ville overholde de vilkår, der finder anvendelse under strafudståelse på
bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol, jf. § 78 h, stk. 1, nr. 1,
2) den dømte ikke medvirker til en undersøgelse af den dømtes personlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, eller
3) en afgørelse om strafudståelse på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol
er tilbagekaldt efter § 78 k, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller stk. 2.
Stk. 6. Perioden på 3 måneder efter stk. 5, nr. 1 og 2, regnes fra fuldbyrdelsens iværksættelse. Er
fuldbyrdelsen iværksat, og meddeler den dømte på dette tidspunkt, at vedkommende ikke vil medvirke
til en undersøgelse af sine personlige forhold, jf. § 78 h, stk. 2, skal perioden på 3 måneder regnes
fra tidspunktet, hvor den dømte meddeler dette. Perioden på 3 måneder efter stk. 5, nr. 3, regnes fra
tidspunktet for overførsel til fængsel eller arresthus.
§ 47. Tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum,
der medregnes til straffetiden.
§ 48. Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte
under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbruger udgangstilladelsen.
Stk. 2. Tilladelsen kan endvidere betinges
af andre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder at den
indsatte under udgangen
1) ledsages af personale fra kriminalforsorgsområdet,
2) overnatter i arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens udslusningsfængsler,
3) undergiver sig intensiv overvågning og kontrol
på bopælen, jf. stk. 3,
4) med mellemrum giver møde hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller undergiver
sig lignende kontrolforanstaltninger og
5) undergiver sig vilkår som nævnt i straffelovens
§ 57.
Stk. 3. Ved vilkår
som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan der træffes bestemmelse om, at reglerne
i §§ 78 b-78
f eller regler udstedt i medfør heraf helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse.
§ 48, stk. 2, nr. 3 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Nr. 3 og 4 bliver herefter nr.
4 og 5.
§ 48, stk. 3 er indsat ved § 2.2 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 48, stk. 2, nr. 1 er ændret ved § 2.14 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 48, stk. 2, nr. 1, ændres »institutionen« til: »kriminalforsorgsområdet«.
§ 48, stk. 2, nr. 2 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. Overalt i loven
ændres »pensioner« til: »udslusningsfængsler«.
§ 49. En tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller
vilkårene for tilladelsen ændres, såfremt
1) den indsatte udebliver fra udgang eller i øvrigt ikke overholder de vilkår, der
er fastsat for udgangstilladelsen i medfør af § 48, eller
2) nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage,
at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse.
§ 49 a. En indsat, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for overtrædelse
af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, kan ikke opnå tilladelse til udgang, før der er udstået
10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år,
medmindre udgang sker til bestemte særlige formål eller med henblik på at vurdere den forvaringsdømtes farlighed.
§ 49 a er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022.
§ 50. Justitsministeren fastsætter regler om tilladelse
til udgang. Det kan i forbindelse med sådanne regler bestemmes, at tilladelse til
udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter
udståelse af en bestemt del af straffen, samt at tilladelse til udgang ikke kan
gives i et tidsrum af op til 6 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet uden lovlig grund
efter tilsigelse til afsoning. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte, hvis
tilladelse til udgang afslås på grund af fare for misbrug, jf. § 46,
stk. 1, nr. 2, eller hvis tilladelse til udgang tilbagekaldes på grund af
misbrug eller fare herfor, jf. § 49, nr. 1 og 2, er afskåret
fra i et bestemt tidsrum at forlange en afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til
udgang.
§ 50, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 304 af 19.04.2006 fra d. 20.04.2006. Hidtidig formulering af 2. pkt.:
Det kan i forbindelse med sådanne regler bestemmes,
at tilladelse til udgang først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen
og efter udståelse af en bestemt del af straffen.
§ 50, 3. pkt. er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 50, 3. pkt., ændres »efter
udgangsmisbrug« til: », hvis tilladelse til udgang afslås på grund af fare for misbrug,
jf. § 46, stk. 1, nr. 2, eller hvis tilladelse til udgang tilbagekaldes på grund
af misbrug eller fare herfor, jf. § 49, nr. 1 og 2,«.
§ 50 er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 50, 2. pkt., ændres »tidsrum af 3 måneder« til: »tidsrum af op
til 6 måneder«, og efter »udeblevet« indsættes: »uden lovlig grund«.
§ 50 a. Kriminalforsorgen bestemmer, om indsatte, der er idømt tidsbestemt
fængselsstraf i mere end 6 måneder, kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol
eller til udslusningsfængsel, når
1) en tredjedel af straffen er udstået,
2) der ikke skønnes at være risiko for misbrug af udstationeringen og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler imod udstationering.
Stk. 2. Udstationering efter stk. 1 kan tidligst ske 8 måneder
før forventet prøveløsladelse.
Stk. 3. Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og
kontrol efter stk. 1 forudsætter, at der er sikret den indsatte passende beskæftigelse og underhold.
Stk. 4. Udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol
efter stk. 1 forudsætter desuden, at den indsattes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at udstationeringen
kan gennemføres, og at personer over 18 år, der har samme bopæl som den indsatte, meddeler samtykke dertil.
Stk. 5. § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 50 a er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 50 b. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om udstationering til egen bopæl
under intensiv overvågning og kontrol og til udslusningsfængsel, herunder om behandling af sager om udstationering,
om vilkår, om kontrol og tilsyn m.v. og om tilbagekaldelse af tilladelser til udstationering.
§ 50 b er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
Besøg m.v.
§ 51. En indsat har ret til mindst ét ugentligt besøg
af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Der kan i den
enkelte institution gives tilladelse til besøg i videre omfang end nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. En indsat har uden de i stk. 1 nævnte
begrænsninger ret til at modtage besøg af den advokat, der er beskikket for eller
valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse
i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme gælder besøg i øvrigt
af advokater, der efter retsplejelovens
§ 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 3. En udenlandsk indsat har uden de i stk.
1 nævnte begrænsninger ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære
repræsentanter.
Stk. 4. En indsat, som af politiet skønnes at
have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende
voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og om hvem politiet oplyser,
at der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som
led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer,
som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af
straffelovens § 180, har ikke ret til at modtage besøg af personer med tilknytning
til den pågældende gruppe eller en anden tilsvarende gruppe, medmindre ganske særlige
grunde gør sig gældende.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om forbud mod besøg i et
tidsrum af op til 3 måneder fra indsættelsen, hvis den indsatte er udeblevet uden lovlig grund efter
tilsigelse til afsoning.
§ 51, stk. 4 er indsat ved § 3.1 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017.
§ 51, stk. 4 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 51, stk. 4, indsættes efter
»med tilknytning til den pågældende gruppe«: »eller en anden tilsvarende gruppe«.
§ 51, stk. 5 er indsat ved § 1.9 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 51 a. Uanset § 51, stk. 1, må en indsat, der udstår fængselsstraf
på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid,
ikke uden tilladelse få besøg i de første 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil den
pågældende har været anbragt i forvaring i de første 10 år.
Stk. 2. Kriminalforsorgen meddeler tilladelse til besøg fra nærtstående eller
personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Der kan meddeles tilladelse til besøg af
andre end de i 1. pkt. nævnte personer, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på besøg fra de personer, der er nævnt
i § 51, stk. 2 og 3, og berører ikke den indsattes ret efter § 54.
Stk. 4. Besøg, som sker i overensstemmelse med stk. 1, kan underkastes de vilkår
og begrænsninger, som fremgår af § 51, stk. 4,
og §§ 52-54.
Stk. 5. Det påhviler den indsatte at påvise, at en person er nærtstående,
eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen.
§ 51 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 157 af 31.01.2022
fra d. 01.02.2022.
§ 52. Institutionen kan bestemme, at de besøgende skal
indhente forudgående tilladelse til at besøge den indsatte. Det kan gøres til et
vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sig undersøge. Undersøgelsen
kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, og
nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter. Undersøgelse
af den besøgende kan ligeledes finde sted efter reglerne i kapitel
10 a.
§ 52, 2. pkt. er ændret ved § 2.3 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sin
yderbeklædning og medbragte effekter undersøge.
§ 52, 3. pkt. er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 52, 1. pkt. er ændret ved § 2.11 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 52, 1. pkt., ændres »Institutionen« til: »Kriminalforsorgsområdet«,
og »fra institutionen« udgår. Hidtidig formulering:
Institutionen kan bestemme, at de besøgende skal indhente forudgående tilladelse
fra institutionen til at besøge den indsatte. Det kan gøres til et vilkår for en
besøgstilladelse, at den besøgende lader sig undersøge. Undersøgelsen kan bestå
i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, og nærmere undersøgelse
af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter.
§ 52, 4. pkt. er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016.
§ 53. Besøg til en indsat, som af politiet skønnes at
indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen
står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal overværes af personalet i institutionen,
medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Stk. 2. Besøg til en indsat, som er dømt for overtrædelse af en
af de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens 12. eller
13. kapitel, eller som kriminalforsorgen skønner at være
radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, skal overværes af personalet i
institutionen, hvis dette skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn
til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at
forebygge kriminalitet.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om
gennemførelsen af de indsattes ret til besøg. Justitsministeren fastsætter endvidere
regler om begrænsninger i denne ret ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af
hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme
eller af hensyn til at forebygge kriminalitet, herunder om adgang for kriminalforsorgsområdet
til at træffe bestemmelse om forbud mod besøg af bestemte personer og om gennemførelse
af besøg under overværelse af personale i institutionen. Besøg af advokat, jf. § 51, stk. 2, skal dog altid være uoverværet.
Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet
fastsætter i øvrigt regler om besøgenes afvikling.
§ 53, stk. 2 er ændret ved § 2.9 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 53, stk. 2, ændres »Institutionens leder« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 53, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 2.12 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 53, stk. 1, 2. pkt., ændres »institutionens leder eller
den, der bemyndiges dertil,« til: »kriminalforsorgsområdet«.
§ 53, stk. 1 er indsat ved § 3.2 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. Stk. 1 og 2 bliver herefter
stk. 2 og 3.
§ 53, stk. 1, der bliver stk. 2, er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 53, stk. 1, 2. pkt., der
bliver stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«:
»eller af hensyn til at forebygge kriminalitet«.
§ 53, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 53, stk. 2, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018
fra d. 01.02.2019. I § 53, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres »ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn« til: »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til
kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme«.
§ 54. En indsat har ret til at have sit barn under 1 år
hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet.
Stk. 2. En indsat har ret til at have sit barn,
der er fyldt 1 år, men ikke 3 år, hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv
er i stand til at passe barnet og kriminalforsorgsområdet og de sociale myndigheder
finder, at forholdene i institutionen er forenelige med hensynet til barnet.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelse af denne ret.
§ 54, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 54, stk. 1, ændres »under 3
år« til: »under 1 år«.
§ 54, stk. 2 er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012.
§ 54, stk. 2 er ændret ved § 2.13 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 54, stk. 2, ændres »og institutionen« til: »og kriminalforsorgsområdet«.
Brevveksling
§ 55. En indsat har ret til brevveksling.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet
kan uden retskendelse åbne og lukke breve til og fra den indsatte. Det sker i den
indsattes påsyn bortset fra de tilfælde, der er omfattet af stk. 3-5.
Stk. 3. Gennemlæsning af breve til og fra den
indsatte kan alene ske, hvis dette af kriminalforsorgsområdet skønnes påkrævet
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens
indsats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet,
af hensyn til overholdelse af § 55 a
eller for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 4. Breve til og fra en indsat, som af politiet
skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer,
som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal gennemlæses, medmindre
det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Stk. 5. Breve til og fra en indsat, som er dømt for overtrædelse
af en af de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens 12.
eller 13. kapitel, eller som kriminalforsorgen skønner
at være radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, skal gennemlæses, hvis
dette skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens
indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Stk. 6. I tilfælde, hvor gennemlæsning har fundet
sted, kan et brev efter bestemmelse af kriminalforsorgsområdet tilbageholdes,
hvis det af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens
indsats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet
eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen ikke bør
afsendes.
Stk. 7. Et tilsendt brev, der af grunde som
nævnt i stk. 6 ikke bør udleveres, skal tilbagesendes. Et tilsendt brev kan dog
tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet.
Stk. 8. Afsenderen skal gøres bekendt med tilbageholdelsen
af brevet. Orientering af afsenderen kan dog undlades i indtil 4 uger, i det omfang
formålet med tilbageholdelsen ellers ville forspildes.
Stk. 9. Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af de indsattes ret til brevveksling.
§ 55, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 55, stk. 2, 1. pkt., ændres »Institutionen« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 55, stk. 4 er ændret ved § 2.12 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 55, stk. 4, ændres »institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil,« til: »kriminalforsorgsområdet«.
§ 55, stk. 3 er ændret ved § 2.14 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 55, stk. 3, ændres »institutionen« til: »kriminalforsorgsområdet«.
§ 55, stk. 2 er ændret ved § 3.4 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 55, stk. 2, indsættes efter
»der er omfattet af stk. 3«: »eller stk. 4«.
§ 55, stk. 3 er ændret ved § 3.5 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 55, stk. 3, indsættes efter
»ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«: », af hensyn til at forebygge kriminalitet«.
§ 55, stk. 4 er indsat ved § 3.6 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. Stk. 4-7 bliver herefter stk.
5-8.
§ 55, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 3.7 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 55, stk. 4, der bliver
stk. 5, indsættes efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«: », af hensyn til
at forebygge kriminalitet«.
§ 55, stk. 5, der bliver stk. 6, er ændret ved § 3.8 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 55, stk. 5, 1. pkt., der
bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 55, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. I § 55, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »stk. 3 eller stk. 4« til: »stk. 3-5«.
§ 55, stk. 3 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. I § 55, stk. 3, indsættes efter »ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn,«: »af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme,«.
§ 55, stk. 5 er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
§ 55, stk. 5, der bliver stk. 6, er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. I § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes
efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,«: »af hensyn til kriminalforsorgens indsats
mod radikalisering og ekstremisme,«.
§ 55, stk. 6, der bliver stk. 7, er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. I § 55, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
§ 55, stk. 3 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022. I § 55, stk. 3, indsættes efter »af hensyn til
at forebygge kriminalitet«: », af hensyn til overholdelse af § 55 a«.
§ 55 a. Uanset § 55, stk. 1, må en indsat, der udstår fængselsstraf
på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid,
ikke uden tilladelse brevveksle i de første 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil den
pågældende har været anbragt i forvaring i de første 10 år.
Stk. 2. Kriminalforsorgen meddeler tilladelse til brevveksling med nærtstående
eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Der kan meddeles tilladelse til
brevveksling med andre end de i 1. pkt. nævnte personer, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på brevveksling, som sker
efter § 56.
Stk. 4. Brevveksling, som sker i overensstemmelse med stk. 1, kan i øvrigt
underkastes de vilkår og begrænsninger, som følger af § 55.
Stk. 5. Det påhviler den indsatte at påvise, at en person er nærtstående,
eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen.
§ 55 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022.
§ 56. En indsat har ret til ukontrolleret brevveksling
med justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den
Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets
Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,
Den Europæiske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité
og den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer
i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende
straffesag. Det samme gælder brevveksling i øvrigt med advokater, der i medfør af
retsplejelovens § 733 er antaget
af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler
om ukontrolleret brevveksling, herunder om kontrol af afsenderens identitet. Justitsministeren
kan endvidere fastsætte regler om adgang til ukontrolleret brevveksling med andre
enkeltpersoner eller danske, udenlandske eller internationale offentlige myndigheder.
Telefonsamtaler
§ 57. En indsat har, i det omfang det er praktisk muligt,
ret til at føre telefonsamtaler.
Stk. 2. Adgangen til at føre telefonsamtaler
kan nægtes, hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af
hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, af hensyn
til at forebygge kriminalitet
eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 3. I lukkede institutioner optages, påhøres
eller aflyttes telefonsamtalen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt
af de i stk. 2 nævnte hensyn. Såfremt samtalen optages, påhøres eller aflyttes,
skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed. Optagelser af telefonsamtaler
slettes, senest 6 måneder efter at de er foretaget.
Stk. 4. Telefonsamtaler til og fra en indsat,
som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe
af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal optages,
påhøres eller aflyttes, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Såfremt samtalen optages, påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden
gøres bekendt hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes, senest 6 måneder efter
at de er foretaget.
Stk. 5. Telefonsamtaler til og fra en indsat, som er dømt
for overtrædelse af en af de forbrydelser, der er nævnt i
straffelovens 12. eller
13. kapitel, eller som kriminalforsorgen skønner at
være radikaliseret, ekstremistisk eller i risiko for at blive det, skal optages, påhøres
eller aflyttes, hvis dette skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn,
af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af
hensyn til at forebygge kriminalitet.
Stk. 6. Telefonsamtaler med de i
§ 56, stk. 1, nævnte personer og myndigheder m.v. optages, påhøres eller aflyttes
ikke.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler
om gennemførelsen af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler. Der kan endvidere
fastsættes regler om optagelse af telefonsamtaler efter stk. 3-5 og om kontrol
af optagelserne.
§ 57, stk. 3 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. Hidtidig formulering:
Stk. 3. I lukkede institutioner påhøres eller aflyttes telefonsamtalen af personale
i institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes nødvendigt af de
i stk. 2 nævnte grunde. Såfremt telefonsamtalen påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne
forinden gøres bekendt hermed.
§ 57, stk. 4 er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012.
§ 57, stk. 5, 2. pkt. er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012.
§ 57, stk. 4 er indsat ved § 3.9 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. Stk. 4 og 5 bliver herefter
stk. 5 og 6.
§ 57, stk. 5, der bliver stk. 6, er ændret ved § 3.10 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 57, stk. 5, 2. pkt., der
bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.
§ 57, stk. 2 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. I § 57, stk. 2, ændres »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«
til: »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering
og ekstremisme, af hensyn til at forebygge kriminalitet«.
§ 57, stk. 5 er indsat ved § 1.9 i lov
nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
§ 57, stk. 6, der bliver stk. 7, er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019.
I § 57, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-5«.
§ 57 a. Uanset § 57, stk. 1, må en indsat, der udstår fængselsstraf
på livstid eller er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid,
ikke uden tilladelse føre telefonsamtaler i de første 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller
indtil den pågældende har været anbragt i forvaring i de første 10 år.
Stk. 2. Kriminalforsorgen meddeler tilladelse til at føre telefonsamtaler med
nærtstående eller personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Der kan meddeles tilladelse
til at føre telefonsamtaler med andre end de i 1. pkt. nævnte personer, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved telefonsamtaler med de personer og
myndigheder m.v., som er nævnt i § 56.
Stk. 4. Telefonsamtaler, som føres i overensstemmelse med stk. 1, kan i øvrigt
underkastes de vilkår og begrænsninger, som følger af § 57.
Stk. 5. Det påhviler den indsatte at påvise, at en person er nærtstående,
eller at der er etableret kontakt før varetægtsfængslingen.
§ 57 a er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022.
Aviser, bøger m.v.
§ 58. En indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret
ved avislæsning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v.
Stk. 2. En indsat har ret til at låne bøger
og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksvæsen.
Stk. 3. Udenlandske indsatte bør så vidt muligt
have adgang til aviser, tidsskrifter, bøger m.v. på deres eget sprog.
Kontakt til medierne
§ 59. En indsat har ret til i institutionen at udtale
sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.
Stk. 2. Denne ret kan dog begrænses af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen
eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen.
Stk. 3. §§ 51 a, 55 a
og 57 a finder ikke anvendelse, i forbindelse med at den indsatte i institutionen
udtaler sig og i den forbindelse lader sig fotografere til medierne, jf. stk. 1.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler
om gennemførelsen af de indsattes ret efter stk. 1.
§ 59, stk. 3 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Tilkendegivelser til offentligheden fra livstidsdømte og visse forvaringsdømte
§ 59 a. En indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt forvaring for
overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, må ikke uden tilladelse offentligt fremsætte
tilkendegivelser om den eller de forbrydelser, som den pågældende har fået en livstids- eller forvaringsdom for,
eller forbrydelser med tilknytning hertil.
Stk. 2. Kriminalforsorgen meddeler tilladelse efter stk. 1, medmindre
tilkendegivelsen bør begrænses for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller dennes pårørende eller
for at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen.
Stk. 3. En anden fysisk person må ikke på vegne af den indsatte offentligt
fremsætte en tilkendegivelse som nævnt i stk. 1, uden at den indsatte efter stk. 2 har fået tilladelse til at
fremsætte den pågældende tilkendegivelse.
§ 59 a er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022.
Livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes overtrædelse af bestemmelserne om tilladelse til kontakt med omverdenen
§ 59 b. Kriminalforsorgen kan afskære en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller
er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, og som flere gange
har overtrådt § 51 a, stk. 1, § 55 a, stk. 1,
eller § 57 a, stk. 1, fra retten til besøg, brevveksling og telefoni i et nærmere bestemt tidsrum.
§ 59 b er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022.
Kapitel 10: Indgreb over
for den indsatte
Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum
§ 60. Direktoratet
for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet
kan uden retskendelse undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse
i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for
at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder,
1) når den indsatte indsættes i institutionen,
2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter,
3) før og efter besøg eller
4) før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen.
Stk. 2. Undersøgelse af den indsatte kan ligeledes finde sted
efter reglerne i kapitel 10 a.
Stk. 3. Endvidere kan kriminalforsorgsområdet
af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse
af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte
er i uretmæssig besiddelse af effekter.
Stk. 4. Undersøgelse må dog ikke gennemføres,
hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 5. Undersøgelse skal foretages så skånsomt,
som omstændighederne tillader.
Stk. 6. Undersøgelse, der indebærer afklædning,
må kun foretages og overværes af personer af samme køn som den indsatte. Dette gælder
dog ikke for sundhedspersonale.
Stk. 7. En undersøgelse som nævnt i stk. 3 må
kun foretages under medvirken af en læge. Lægen tager stilling til, om indgrebets
gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes
tilstand er lægeligt forsvarligt.
Stk. 8. Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse
om tilbageholdelse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse, hvis det
skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 9. Endvidere kan kriminalforsorgsområdet
uden retskendelse gennemlæse og træffe
bestemmelse om tilbageholdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den indsattes
besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
§ 56 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Kriminalforsorgsområdet kan uden retskendelse gøre
sig bekendt med indholdet af elektroniske effekter, som en indsat har i sin besiddelse,
eller som i øvrigt forefindes i kriminalforsorgens institutioner, og som indsatte efter
lovgivningen ikke må besidde.
Stk. 11. Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af undersøgelser af den indsattes person og opholdsrum.
§ 60, stk. 5, 1. pkt. er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1558 af 20.12.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering af 1. pkt.:
Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun
undtagelsesvis foretages og overværes af personer af andet køn end den indsatte.
§ 60, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 183 af 08.03.2011 fra d. 01.06.2011. I § 60, stk. 1, og § 62, stk.
1, ændres »Institutionen« til: »Direktoratet for Kriminalforsorgen og institutionen«.
§ 60, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 60, stk. 1, indsættes efter
»Direktoratet for Kriminalforsorgen og institutionen kan«: »uden retskendelse«.
§ 60, stk. 8 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 60, stk. 8, indsættes efter
»kan institutionen« og efter »dertil,«: »uden retskendelse«.
§ 60, stk. 7 er ændret ved § 2.6 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 60, stk. 7, ændres »Institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil,« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 60, stk. 2 er ændret ved § 2.12 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 60, stk. 2, ændres »institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil,« til: »kriminalforsorgsområdet«.
§ 60, stk. 1 er ændret ved § 2.13 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 60, stk. 1, ændres »og institutionen« til: »og kriminalforsorgsområdet«.
§ 60, stk. 8 er ændret ved § 2.14 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 60, stk. 8, ændres »institutionen« til: »kriminalforsorgsområdet«
§ 60, stk. 8 er ændret ved § 2.15 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 60, stk. 8, udgår »institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, uden retskendelse«. Hidtidig formulering:
Endvidere kan kriminalforsorgsområdet uden retskendelse gennemlæse og institutionens
leder eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse træffe bestemmelse om
tilbageholdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den indsattes besiddelse,
hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
§ 56 finder tilsvarende anvendelse.
§ 60, stk. 2 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016. Stk. 2-9 bliver herefter stk.
3-10.
§ 60, stk. 7 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016. I § 60, stk. 6, der bliver
stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
§ 60, stk. 10 er indsat ved § 1.11 i lov
nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. Stk. 10 bliver herefter stk. 11.
§ 60 a. Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse
om, at en indsat skal afgive udåndingsprøve eller urinprøve med henblik på at undersøge
for eventuel indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der
er forbudt efter den almindelige lovgivning.
Stk. 2. § 60, stk.
5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af udåndingsprøvekontrol og urinprøvekontrol.
§ 60 a er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 445 af 09.06.2004 fra d. 01-07.2004.
§ 60 a, stk. 1 er ændret ved § 2.6 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 60 a, stk. 1, ændres »Institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil,« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 60 a, stk. 2 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016. I § 60 a, stk. 2, ændres »§
60, stk. 4 og 5,« til: »§ 60, stk. 5 og 6,«.
§ 60 a, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 60 a, stk. 1, indsættes
efter »afgive«: »udåndingsprøve eller«, og efter »af« indsættes: »alkohol,«.
§ 60 a, stk. 3 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 60 a, stk. 3, indsættes
efter »af«: »udåndingsprøvekontrol og«.
Fotografering og optagelse af fingeraftryk
§ 61. Kriminalforsorgsområdet har ret til at fotografere
og optage fingeraftryk af den indsatte med henblik på senere identifikation.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler
om gennemførelsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder
om opbevaring og destruktion.
§ 61, stk. 1 er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 61, stk. 1, ændres »Institutionen« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
Magtanvendelse
§ 62. Direktoratet
for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet
kan anvende magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt
1) for at afværge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord
eller anden selvbeskadigelse,
2) for at hindre undvigelse eller standse undvegne eller
3) for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemførelse
af denne er nødvendig og den indsatte afviser eller undlader at følge personalets
anvisninger herom.
Stk. 2. Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold,
stav, peberspray og tåregas.
Stk. 3. Magtanvendelse må ikke gennemføres,
såfremt det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet
må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4. Magtanvendelse skal foretages så skånsomt,
som omstændighederne tillader. Der skal gennemføres lægetilsyn efter magtanvendelse,
hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse
med anvendelsen af magt, eller hvis den den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler
om bæring af magtmidler og anvendelse af magt over for indsatte.
§ 62, stk. 6 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 348 af 06.05.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 62, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 183 af 08.03.2011 fra d. 01.06.2011. I § 60, stk. 1, og § 62, stk.
1, ændres »Institutionen« til: »Direktoratet for Kriminalforsorgen og institutionen«.
§ 62, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 183 af 08.03.2011 fra d. 01.06.2011. I § 62, stk. 2, indsættes efter
»stav«: », peberspray«.
§ 62, stk. 6 er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 183 af 08.03.2011 fra d. 01.06.2011. Hidtidig formulering:
Stk. 6. Justitsministeren kan iværksætte en forsøgsordning med magtanvendelse ved
brug af peberspray i visse af Kriminalforsorgens institutioner.
§ 62, stk. 1 er ændret ved § 2.14 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 62, stk. 1, ændres »institutionen« til: »kriminalforsorgsområdet«.
§ 62, stk. 5 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 203 af 28.02.2017 fra d. 01.03.2017. I § 62, stk. 5, indsættes efter
»Justitsministeren fastsætter regler om«: »bæring af magtmidler og«.
Udelukkelse fra fællesskab
§ 63. Kriminalforsorgsområdet kan udelukke en indsat fra
fællesskab med andre indsatte, hvis det er nødvendigt
1) for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd,
2) for at gennemføre foranstaltninger, der er nødvendige
af sikkerhedshensyn eller for at forebygge
smittefare, eller
3) fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig adfærd,
som er åbenbart uforenelig med fortsat ophold i fællesskab med andre indsatte.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan undtagelsesvis
udelukke en indsat fra fællesskab med andre indsatte i op til 5 dage, hvis det er
nødvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb.
Stk. 3. Såfremt der er grund til at antage,
at betingelserne i stk. 1 for udelukkelse fra fællesskab er opfyldt, kan kriminalforsorgsområdet
midlertidigt udelukke den indsatte fra fællesskab med andre indsatte, mens spørgsmålet
om udelukkelse behandles. Er der grund til at antage, at betingelserne i
§ 25 for overførsel til lukket fængsel eller i § 26
for overførsel mellem ensartede lukkede afsoningsinstitutioner eller i
§ 28 for overførsel til arresthus er opfyldt, kan kriminalforsorgsområdet
også midlertidigt udelukke den indsatte fra fællesskab med andre indsatte, mens
spørgsmålet om overførsel behandles.
Stk. 4. En indsat, der udelukkes fra fællesskab,
isoleres i opholdsrum på særlig afdeling, i eget opholdsrum eller i et arresthus.
Stk. 5. Hvis en indsat afsoner
straf for grov kriminalitet under anvendelse af våben eller andre personfarlige
metoder og under fuldbyrdelsen af straffen eller under forudgående varetægtsfængsling
er undveget eller har forsøgt at undvige ved anvendelse af våben eller andre personfarlige
metoder, kan Direktoratet for Kriminalforsorgen
bestemme, at isolation skal gennemføres på skift
i særligt sikrede afsnit og opholdsrum i forskellige lukkede fængsler og arresthuse,
såfremt der er en særlig bestyrket mistanke om, at den indsatte på ny vil forsøge
at undvige.
Stk. 6. Udelukkelse fra fællesskab må ikke foretages,
hvis udelukkelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet
må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 7. Udelukkelse fra fællesskab skal gennemføres
så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Stk. 8. Udelukkelse fra fællesskab skal straks
bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Kriminalforsorgsområdet
skal mindst én gang om ugen overveje spørgsmålet om helt eller delvis at bringe
udelukkelsen fra fællesskab til ophør.
Stk. 9. Udelukkelse fra fællesskab må ikke overstige
3 måneder. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan dog træffe afgørelse om udelukkelse
fra fællesskab i mere end 3 måneder, såfremt der foreligger helt særlige omstændigheder.
I givet fald finder stk. 8, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Justitsministeren fastsætter regler
om udelukkelse af indsatte fra fællesskab med andre indsatte.
§ 63, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 63, stk. 1, nr. 2, ændres »påkrævet
for at gennemføre en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare« til:
»for at forebygge smittefare«.
§ 63, stk. 2 er indsat ved § 1.18 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012.
§ 63, stk. 5 er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 63, stk. 4, der bliver
stk. 5, ændres »kan det bestemmes« til: »kan Direktoratet for Kriminalforsorgen
bestemme«.
§ 63, stk. 9 er indsat ved § 1.20 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012.
§ 63, stk. 8, 2. pkt. er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 63, stk. 8, 2. pkt., ændres »Institutionen« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 63 , stk. 1 og 2 er ændret ved § 2.6 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 63, stk. 1 og 2, ændres »Institutionens leder eller den,
der bemyndiges dertil,« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 63, stk. 3, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 2.14 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 63, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »institutionen« til:
»kriminalforsorgsområdet«.
§ 64. Bestemmelserne i § 63 omfatter
ikke kriminalforsorgsområdets afgørelse om, at
1) en indsat kortvarigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde skal opholde sig
i eget opholdsrum eller i særlig observationscelle, eller
2) en indsat, der nægter at være beskæftiget med en af kriminalforsorgsområdet godkendt
aktivitet, skal opholde sig i eget opholdsrum eller på andet anvist opholdssted
i arbejdstiden.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om
indsattes ophold efter stk. 1, herunder om godkendelse og anvendelse af observationsceller.
§ 64, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 2.14 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 64, stk. 1, nr. 2, ændres »institutionen« til: »kriminalforsorgsområdet«
§ 64, stk. 1 er ændret ved § 2.16 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 64, stk. 1, ændres »institutionens« til: »kriminalforsorgsområdets«.
Sikringsmidler
Håndjern
§ 65. Håndjern kan anvendes, hvis det er nødvendigt
1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand,
2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse eller
3) for at hindre undvigelse.
Stk. 2. Håndjern må dog ikke anvendes, såfremt
det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages
at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Håndjern skal anvendes så skånsomt,
som omstændighederne tillader. Der skal gennemføres lægetilsyn, hvis der er mistanke
om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen
af håndjern, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler
om anvendelsen af håndjern, herunder om lægetilsyn og andet tilsyn.
§ 65 a. Håndjern kan anvendes ved den indsattes enkeltstående fravær fra lukkede fængsler
og arrester. Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved den indsattes enkeltstående fravær ved besøg hos nærtstående.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om, at en indsat i institutionen
i en periode på op til 4 uger kan ilægges håndjern ved ophold uden for cellen, hvis
1) den indsatte har optrådt voldeligt over for personale ansat i institutionerne,
2) den indsatte udviser en grov eller gentagen utilladelig adfærd over for personale ansat i institutionerne eller
3) den indsatte er tilknyttet en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet,
og som aktuelt har begået voldelige overfald mod personale ansat i institutionerne.
Stk. 3. § 65, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om brugen af håndjern efter stk. 1 og 2,
herunder at afgørelser efter stk. 1 ikke skal begrundes.
§ 65 a er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 158 af 31.01.2022 fra d. 01.01.2022.
§ 65 b. Justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af nye sikringsmidler. Reglerne
i § 65 og § 65 a finder tilsvarende anvendelse ved anvendelsen
af disse sikringsmidler.
§ 65 b er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 158 af 31.01.2022 fra d. 01.01.2022.
Sikringscelle
§ 66. Efter bestemmelse af kriminalforsorgsområdet
kan en indsat anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikseres ved anvendelse
af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, hvis det er nødvendigt
1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand eller
2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.
Stk. 2. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering
må dog ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål og den krænkelse og det
ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering
skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.
Stk. 4. En indsat, der er tvangsfikseret, skal
have fast vagt.
Stk. 5. Ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle
skal institutionen straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte.
Lægen skal tilse den pågældende, medmindre lægen skønner sådant tilsyn åbenbart
unødvendigt.
Stk. 6. Ved anbringelse i sikringscelle uden
tvangsfiksering skal der tilkaldes læge, hvis der er mistanke om sygdom, herunder
om tilskadekomst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 7. Justitsministeren fastsætter regler
om godkendelse af sikringsceller og om anvendelsen af sikringsceller og tvangsfiksering,
herunder om lægetilsyn og andet tilsyn.
§ 66, stk. 1 er ændret ved § 2.12 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 66, stk. 1, ændres »institutionens leder eller den, der bemyndiges
dertil,« til: »kriminalforsorgsområdet«.
Kapitel 10 a: Anvendelse af kropsscannere i kriminalforsorgens
institutioner
Kapitel 10 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016.
§ 66 a. Direktoratet
for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan i de situationer, der er omfattet
af § 60, stk. 1, anvende kropsscanner ved undersøgelse af en
indsat. Kropsscanner kan ligeledes anvendes ved undersøgelse af andre, der søger
adgang til kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse
af kropsscannere, herunder om udbredelsen af ordningen, kontrollens omfang, udstyrets
art og behandlingen af de indsamlede oplysninger.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at kontrol
ved anvendelse af kropsscannere skal omfatte en nærmere afgrænset personkreds. Der
kan i den forbindelse fastsættes regler om, i hvilken udstrækning kontrollen skal
omfatte personer, som søger adgang til kriminalforsorgens institutioner i medfør
af deres erhverv.
§ 66 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016.
Kapitel 10 b: Kriminalforsorgens behandling af oplysninger om indsatte m.v.
Kapitel 10 b er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018
fra d. 01.02.2019.
§ 66 b. Kriminalforsorgen kan indsamle, behandle og videregive
oplysninger om indsatte og personer, som indsatte har kontakt til, til andre myndigheder,
hvis ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til kriminalforsorgens eller andre
myndigheders indsats mod radikalisering og ekstremisme eller hensyn til at bekæmpe og
forebygge kriminalitet taler herfor.
Stk. 2. Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger
om indsatte direkte fra registre og systemer i kriminalforsorgen, i det omfang indhentelsen må antages
at have betydning for varetagelsen af efterretningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og
efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13. Kapitel 2 i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)
finder anvendelse for indhentning af oplysninger efter 1. pkt.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om kriminalforsorgens virksomhed efter stk. 1.
§ 66 b er indsat ved § 1.12 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018
fra d. 01.02.2019.
§ 66 b, stk. 2 er indsat ved § 1.10 i lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Kapitel 11: Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb
Disciplinærstraf
§ 67. En indsat skal, jf. dog stk. 2, af kriminalforsorgsområdet ikendes
disciplinærstraf
1) ved overtrædelse af § 32,
2) ved udeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå,
3) ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter § 38, stk.
1,
4) ved nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter
§ 60 a,
5) ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er
forbudt efter den almindelige lovgivning,
6) ved overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gælder for rygning i institutionen,
7) ved overtrædelse af straffelovgivningen,
når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed
i institutionen,
8) ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne
er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf,
9) ved overtrædelse af regler fastsat af kriminalforsorgsområdet, når det i reglerne
er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf,
10) ved overtrædelse af § 51 a, stk. 1, § 55 a, stk. 1,
eller § 57 a, stk. 1,
11) ved overtrædelse af § 59 a, stk. 1, og
12) ved overtrædelse af § 59 a, stk. 3.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan i helt særlige tilfælde undlade
at ikende disciplinærstraf efter stk. 1.
§ 67, nr. 4 og 5 er indsat ved § 2.2 i
lov nr. 445 af 09.06.2004 fra d. 01-07.2004. Nr. 4-6 bliver herefter nr. 6-8.
§ 67, stk. 1 er ændret ved § 2.12 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 53, stk. 1, 2. pkt., § 55, stk. 4, § 60, stk. 2, § 66,
stk. 1, og § 67, stk. 1, ændres »institutionens leder eller den, der bemyndiges
dertil,« til: »kriminalforsorgsområdet«.
§ 67, stk. 1, nr. 8 er ændret ved § 2.17 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 67, stk. 1, nr. 8, ændres »institutionens leder« til: »kriminalforsorgsområdet«.
§ 67 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016. I § 67 ændres »En indsat kan«
til: »En indsat skal«.
§ 67, stk. 1, nr. 6 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 1726 af 27.12.2016 fra d. 01.04.2017. Nr. 6-8 bliver herefter nr.
7-9.
§ 67, nr. 4 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 67, nr. 4, indsættes efter
»afgivelse af«: »udåndingsprøve eller«.
§ 67 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022. I § 67 udgår i nr. 8 »og«, i nr. 9 ændres »disciplinærstraf.«
til: »disciplinærstraf,«, og nye nr. 10-12 indsættes.
§ 67 er ændret ved § 1.11 i lov nr. 893 af
21.06.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. I § 67 indsættes
efter »En indsat skal«: », jf. dog stk. 2,«.
§ 67, stk. 2 er indsat ved § 1.12 i lov nr. 893 af
21.06.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 68. Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde, midlertidigt
udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten
til brevveksling, midlertidig begrænsning af retten til telefoni, jf. dog stk. 2-4,
og strafcelle.
Stk. 2. Strafcelle kan dog kun anvendes for
følgende forhold eller forsøg herpå:
1) Udeblivelse eller undvigelse,
2) indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer
eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,
3) nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter
§ 60 a,
4) indsmugling eller besiddelse af våben og andre personfarlige genstande,
5) vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen,
6) groft hærværk og
7) andre grove eller oftere gentagne forseelser.
Stk. 3. Midlertidig begrænsning af retten til telefoni kan alene
ikendes over for indsatte, som afsoner i lukket fængsel eller arresthus.
Stk. 4. Midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten
til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling og midlertidig begrænsning af retten til
telefoni kan ikke ikendes over for livstids- og forvaringsdømte, der er omfattet af reglerne
i §§ 49 a, 51 a, 55 a
og 57 a, eller som er afskåret kontakt efter § 59 b.
Stk. 5. Disciplinærstraffen fastsættes under hensyn til overtrædelsens
art og omfang og under hensyn til, i hvilken type afsoningsinstitution den indsatte afsoner.
Stk. 6. Disciplinærstraffen skal skærpes ved hver tredje forseelse.
Stk. 7. Disciplinærstraf i form af bøde, midlertidigt udgangsforbud,
midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling,
midlertidig begrænsning af retten til telefoni og strafcelle
kan ikendes i forening.
Stk. 8. Fuldbyrdelsen af disciplinærstraf kan
helt eller delvis undlades på betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode
ikke begår strafbart forhold eller en ny disciplinærforseelse.
§ 68, stk. 2, nr. 3 er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 445 af 09.06.2004 fra d. 01-07.2004. Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
§ 68, stk. 2, nr. 3 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 68, stk. 2, nr. 3, indsættes
efter »afgivelse af«: »udåndingsprøve eller«.
§ 68, stk. 1 er ændret ved § 1.13 i lov nr. 893 af
21.06.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. I § 68, stk. 1, indsættes efter »bøde«: », midlertidigt
udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling,
midlertidig begrænsning af retten til telefoni, jf. dog stk. 2-4,«.
§ 68, stk. 3-6 er indsat ved § 1.14 i lov nr. 893 af
21.06.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 68, stk. 3, der bliver stk. 7, er ændret ved § 1.15 i lov nr. 893 af 21.06.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. I § 68, stk. 3, der
bliver stk. 7, indsættes efter »bøde«: », midlertidigt udgangsforbud, midlertidig begrænsning af retten til
besøg, midlertidig begrænsning af retten til brevveksling, midlertidig begrænsning af retten til telefoni«.
§ 69. Ved ikendelse af bøde som disciplinærstraf fastsættes
bødens størrelse under hensyn til overtrædelsens art og omfang. Bøden kan dog højst
udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for
2 ugers beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til
dækning af personlige fornødenheder.
Stk. 2. En ikendt bøde kan modregnes i den indsattes
vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. Den indsatte
skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige fornødenheder.
§ 69, stk. 1 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
I § 69, stk. 1, 2. pkt., ændres »en uges« til: »2 ugers«.
§ 69 a. Ved ikendelse af midlertidigt udgangsforbud som disciplinærstraf fastsættes
varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder.
Stk. 2. Er den indsatte ikendt midlertidigt udgangsforbud, kan der alene
meddeles tilladelse til udgang, hvis helt særlige omstændigheder taler derfor.
§ 69 a er indsat ved § 1.17 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra
et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 69 b. Ved ikendelse af midlertidig begrænsning af retten til besøg som disciplinærstraf
fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 3 måneder.
Stk. 2. En indsat, der er ikendt midlertidig begrænsning af retten til besøg,
må alene modtage besøg af nærtstående.
Stk. 3. En midlertidig begrænsning af retten til besøg påvirker ikke den indsattes
ret til at modtage besøg efter § 51, stk. 2 og 3, og berører ikke den indsattes
ret efter § 54.
§ 69 b er indsat ved § 1.17 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra
et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 69 c. Ved ikendelse af midlertidig begrænsning af retten til brevveksling som
disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af
højst 3 måneder.
Stk. 2. En indsat, der er ikendt midlertidig begrænsning af retten til
brevveksling, må alene brevveksle med nærtstående.
Stk. 3. En midlertidig begrænsning af retten til brevveksling påvirker ikke
den indsattes ret til at brevveksle efter § 56, stk. 1.
§ 69 c er indsat ved § 1.17 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra
et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 69 d. Ved ikendelse af midlertidig begrænsning af retten til telefoni som
disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af
højst 3 måneder.
Stk. 2. En indsat, der er ikendt midlertidig begrænsning af
retten til telefoni, må alene telefonere med nærtstående.
Stk. 3. En midlertidig begrænsning af retten til telefoni påvirker ikke
den indsattes mulighed for at telefonere med de personer og myndigheder m.v., som er nævnt
i § 56, stk. 1.
§ 69 d er indsat ved § 1.17 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra
et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
§ 70. Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf
fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum
af højst 14 dage, jf. dog stk. 2. For unge under 18 år fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage,
medmindre sagen angår vold mod personale i institutionen.
Stk. 2. Der kan i særlige tilfælde ikendes strafcelle i
et tidsrum på over 14 dage, dog højst 4 uger.
Stk. 3. En indsat, der er ikendt strafcelle,
anbringes i særlig afdeling eller eget opholdsrum eller i et arresthus. Under anbringelsen
er den indsatte udelukket fra fællesskab i institutionen. Unge under 18 år kan dog deltage
i beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde taler herimod.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler
om udståelse af strafcelle.
§ 70, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018
fra d. 01.02.2019.
§ 70, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved § 1.14 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018
fra d. 01.02.2019.
§ 70, stk. 1 er ændret ved § 1.18 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. I § 70, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »4 uger« til: »14 dage, jf. dog stk. 2«.
§ 70, stk. 2 er indsat ved § 1.19 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
Forhørscelle
§ 71. Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat
har overtrådt bestemmelser, der må antages at medføre strafcelle som disciplinærstraf,
kan den indsatte anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til
gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsagen.
Stk. 2. Anbringelse i forhørscelle må ikke udstrækkes
i længere tid, end undersøgelsen nødvendiggør, og kan højst vare i 5 dage.
Stk. 3. Den tid, som en indsat har været anbragt
i forhørscelle, fradrages i udståelsen af strafcelle.
Stk. 4. Anbringelse i forhørscelle sker efter
samme regler som udståelse af strafcelle.
Behandling af disciplinærsager
§ 72. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af disciplinærsager.
Konfiskation
§ 73. Kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om
konfiskation, når genstande og penge er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket
i institutionen. Det samme gælder for genstande og penge, der i øvrigt er medtaget,
besiddet eller rådet over i strid med regler eller anvisninger for ophold i institutionen.
1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på genstande og penge, der tilhører nogen,
der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan endvidere
træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge søges indsmuglet til
indsatte. Det gælder dog ikke, hvis de tilhører tredjemand, der ikke er ansvarlig
for det ulovlige forhold. Det gælder heller ikke, hvis de tilhører den indsatte
og den indsatte godtgør ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.
Stk. 3. Kriminalforsorgsområdet kan desuden
træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge som nævnt i stk. 1 findes
på institutionens område, hvis det ikke kan fastslås, hvem de tilhører.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om konfiskation.
§ 73, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt. og stk. 3 er ændret ved § 2.5
i lov nr. 739 af
25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
I § 31, stk. 2, 1. pkt., § 33 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 33 a, stk. 5, 1. og 2.
pkt., § 43, stk. 2, § 44, stk. 1 og 2, § 55, stk. 2, 1. pkt., § 61, stk. 1, § 63,
stk. 8, 2. pkt., og § 73, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres »Institutionen«
til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 73, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. 2. pkt. bliver herefter 3.
pkt.
§ 73, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 713 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 73, stk. 1, 2. pkt., der
bliver 3. pkt., ændres »Det gælder dog ikke, hvis de tilhører« til: »1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse på genstande og penge, der tilhører«.
Modregning af erstatningsbeløb
§ 74. Såfremt den indsatte under fuldbyrdelsen ved ansvarspådragende
adfærd har forvoldt skade på ting, der tilhører en af kriminalforsorgens institutioner,
kan kriminalforsorgsområdet bestemme, at erstatningsbeløbet skal modregnes i den
indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. Den
indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige fornødenheder.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb.
§ 74, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.21 i lov nr. 113 af
03.02.2012 fra d. 01.04.2012. Hidtidig formulering:
§ 74. Såfremt den indsatte under fuldbyrdelsen har forvoldt skade på institutionens
ting ved en erstatningspådragende adfærd, kan institutionen bestemme, at erstatningsbeløbet
skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1.
§ 74, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 74, stk. 1, 1. pkt., ændres »den institution, hvor den
pågældende er indsat,« til: »kriminalforsorgsområdet«.
Kapitel 12: Strafafbrydelse
Strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse, varetægtsfængsling m.v.
§ 75. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis
den dømte.
1) udebliver, undviger eller i øvrigt selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen
eller
2) anholdes eller varetægtsfængsles i mindst 24 timer.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om
strafafbrydelse efter stk. 1.
§ 75, stk. 1 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 367 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005. I § 75, stk. 1, ændres »indsatte«
til: »dømte«.
§ 75 a. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen afbrydes, hvis
Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding, som er idømt ubetinget fængselsstraf i op til 4 måneder
og udvist af landet, eller som er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af
hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, skal udsendes straks.
Stk. 2. Inden det bestemmes, om udlændingen skal udsendes
straks, vurderer Hjemrejsestyrelsen, om hensynet til retshåndhævelsen eller andre særlige
omstændigheder taler for, at straffen ikke bør afbrydes efter stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om strafafbrydelse efter stk. 1 og 2 og om
genoptagelse eller iværksættelse af strafafsoning efter § 77, stk. 2.
§ 75 a er indsat ved § 28.1 i
lov nr. 982 af 26.05.2021
fra d. 01.06.2021.
§ 75 a, stk. 1 er ændret ved § 4.1 i lov
nr. 919 af 21.06.2022 fra d. 23.06.2022. I § 75 a, stk. 1, ændres »fængselsstraf i op til 4 måneder eller er
idømt fængselsstraf for overtrædelse af hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4, og som i den
forbindelse er udvist af landet« til: »ubetinget fængselsstraf i op til 4 måneder og udvist af landet, eller som
er idømt ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af hjemrejselovens § 12, stk. 2-4, eller § 13, stk. 2 eller 4«.
§ 75 b. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan beslutte, at en person,
som afsoner fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør
af § 1 a, stk. 2, skal overdrages til Republikken Kosovo til strafforfølgning eller
fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Stk. 2. Fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring, der sker i henhold
til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, afbrydes, hvis justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, bestemmer, at den pågældende skal overdrages til Republikken Kosovo til strafforfølgning
eller fuldbyrdelse af en kosovarisk fængselsstraf i medfør af stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om overdragelse til Republikken
Kosovo efter stk. 1, om strafafbrydelse efter stk. 2 og om genoptagelse af strafafsoning
efter § 77, stk. 3.
§ 75 b er indsat ved § 1.20 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
Tilladelse til strafafbrydelse
§ 76. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
kan tillade, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, når
1) ganske særlige omstændigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller
helbredsmæssig karakter taler imod en umiddelbar fortsættelse af straffuldbyrdelsen,
2) fare for misbrug ikke antages at foreligge og
3) hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod strafafbrydelse.
Stk. 2. Tilladelse til strafafbrydelse betinges
af, at den pågældende ikke begår strafbart forhold. Tilladelse kan endvidere betinges
af, at den pågældende i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver
sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 3. Såfremt den pågældende ikke overholder
de vilkår, der er fastsat for tilladelsen til strafafbrydelse, eller nye oplysninger
tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart
forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, således at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
herefter genoptages snarest muligt.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler
om strafafbrydelse efter stk. 1.
Genoptagelse af straffuldbyrdelsen
§ 77. Straffuldbyrdelsen genoptages, når den indsatte
på ny giver møde, pågribes med henblik på fortsat straffuldbyrdelse, eller når kriminalforsorgen
giver meddelelse herom til den pågældende.
Stk. 2. Straffuldbyrdelsen genoptages, hvis en udlænding, der
har fået afbrudt straffuldbyrdelsen, jf. § 75 a, stk. 1, på ny
opholder sig her i landet inden for 5 år efter gennemførelse af udsendelsen.
Stk. 3. Straffuldbyrdelsen genoptages, når en person, der har fået
afbrudt straffuldbyrdelsen, jf. § 75 b, stk. 2, på ny overdrages til
kriminalforsorgen fra Republikken Kosovo med henblik på genoptagelse af straffuldbyrdelsen.
§ 77, stk. 2 er indsat ved § 28.2 i
lov nr. 982 af 26.05.2021
fra d. 01.06.2021.
§ 77, stk. 3 er indsat ved § 1.21 i lov nr. 893 af
21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 77, stk. 2 er ændret ved § 4.2 i lov
nr. 919 af 21.06.2022 fra d. 23.06.2022. I § 77, stk. 2, udgår »uden lovligt grundlag«.
Kapitel 13: Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens udslusningsfængsler og i institutioner
m.v. uden for kriminalforsorgen
Overskriften til kapitel 13 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 893 af 21.06.2022
fra d. 01.07.2022. Overalt i loven ændres »pensioner« til: »udslusningsfængsler«.
§ 78. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil,
kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden
anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når
1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan
tilgodeses i den pågældende institution m.v.,
2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder
er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus
og
3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel
og arresthus.
Stk. 2. Dømte, der er under 18 år, anbringes i
institution m.v. som omhandlet i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen
taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.
Stk. 3. Anbringelse betinges af, at den dømte
ikke begår strafbart forhold. Anbringelse kan endvidere betinges af, at den dømte
i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 4. Såfremt den dømte ikke overholder de
vilkår, der er fastsat for anbringelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter
den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan den pågældende
tilbageføres eller overføres til fængsel eller arresthus.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler
om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus.
Kapitel 13 a: Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Kapitel 13 a er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 367 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005.
Anvendelsesområde
§ 78 a. Justitsministeren eller den, der bemyndiges
dertil, kan efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6
måneder, meddele tilladelse til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning
og kontrol efter reglerne i lovens §§ 78 b-78
f.
Stk. 2. Tilladelse
efter stk. 1 kan ikke meddeles personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 14
dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, medmindre straffen
tillige er idømt for overtrædelse af anden lovgivning og den eller de skete overtrædelser
af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ikke har været af væsentlig betydning
for straffens længde.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler
om den administrative behandling af ansøgninger om strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme,
at der kun tillægges ansøgninger indgivet inden udløbet af bestemte frister opsættende
virkning, således at straffuldbyrdelsen udsættes. En ansøgning kan dog ikke tillægges
opsættende virkning, hvis politidirektøren har underrettet kriminalforsorgen om,
at hensynet til politiets forebyggende virksomhed skønnes at kræve, at den dømte
påbegynder straffuldbyrdelsen uden at afvente behandlingen af en sådan ansøgning.
§ 78 a, stk. 1 er ophævet ved § 1.2 i
lov nr. 304 af 19.04.2006 fra d. 20.04.2006. Et nyt stk. 1
og 2 er indsat, hvorved stk. 2 herefter bliver stk. 3. Hidtidig formulering: § 78 a, stk. 1. Justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan efter ansøgning fra personer, der er idømt fængselsstraf
i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, meddele tilladelse til, at
straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter bestemmelserne
i dette kapitel.
§ 78 a, stk. 1 og 2 er ophævet og § 78 a, stk. 1 indsættes ved § 1.1 i
lov nr. 496 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008 og finder anvendelse på personer,
der idømmes fængselsstraf efter denne dato. Hidtidig formulering:
§ 78 a. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan efter ansøgning
fra personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 3 måneder, meddele tilladelse
til, at straffen udstås på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne
i §§ 78 b- 78 f, såfremt
1) den pågældende person på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år eller
2) straffen er idømt for overtrædelse af færdselsloven.
Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan desuden meddeles personer, der før,
samtidig med eller efter en dom for overtrædelse af færdselsloven tillige er idømt
straf for overtrædelse af anden lovgivning, hvis den eller de skete overtrædelser
af anden lovgivning ikke har været af væsentlig betydning for den samlede fængselsstrafs
længde og længden af den samlede fængselsstraf ikke overstiger 3 måneder.
§ 78 a, stk. 2 er indsat ved § 4.1 i
lov nr. 500 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 78 a, stk. 3, 3. pkt. er indsat ved § 5.3 i
lov nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009 og finder anvendelse på personer,
der idømmes fængselsstraf efter den 15. juni 2009.
§ 78 a, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 712 af 25.06.2010 fra d. 01.07.2010 og finder anvendelse på personer,
der idømmes fængselsstraf efter denne dato. I § 78 a, stk. 1, ændres »indtil 3 måneder«
til: »indtil 5 måneder«.
§ 78 a, stk. 1 er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 78 a, stk. 1, ændres »indtil
5 måneder« til: »indtil 6 måneder«.
Betingelser for meddelelse af tilladelse
§ 78 b. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol kan meddeles, hvis
1) den dømtes boligforhold er af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelse på
bopælen kan gennemføres under intensiv overvågning og kontrol,
2) den dømtes beskæftigelsesforhold i form af arbejde, uddannelse el.lign. er
af en sådan beskaffenhed, at straffuldbyrdelsen kan gennemføres under intensiv overvågning
og kontrol, og
3) personer, der har samme bopæl som den dømte, og som er over 18 år, meddeler
samtykke til, at straffen kan fuldbyrdes på den fælles bopæl.
Stk. 2. Betingelsen
i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for personer, der er idømt fængselsstraf i 30 dage
eller derunder. Der kan endvidere dispenseres fra betingelsen i særlige tilfælde,
hvor den dømtes beskæftigelsessituation taler for det.
Stk. 3. Tilladelse til strafudståelse på bopælen
nægtes meddelt, hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis
kræver dette, eller hvis denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold
ikke findes hensigtsmæssig, herunder hvis der er grund til at antage, at den dømte
ikke vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen.
Stk. 4. Kriminalforsorgen foretager til brug
for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, en nærmere
undersøgelse af den dømtes personlige forhold, herunder vedkommendes boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand. Hvis kriminalforsorgen
finder det fornødent, kan denne i forbindelse med undersøgelsens foretagelse bestemme,
at den dømte skal aflægge udåndingsprøver og urinprøver.
Stk. 5. Hvis den dømte ikke medvirker til
den i stk. 4 nævnte undersøgelse, kan tilladelse til strafudståelse på bopælen ikke
meddeles.
§ 78 b, stk. 2 er ændret ved § 5.4 i
lov nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009. I § 78 b, stk. 2, indsættes efter
»hensigtsmæssig«: », herunder hvis der er grund til at antage, at den dømte ikke
vil overholde de vilkår, som gælder for fuldbyrdelse på bopælen.«
§ 78 b, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 2.6 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 78 b, stk. 1, nr. 2, indsættes
efter »kontrol,«: »og«.
§ 78 b, stk. 1, nr. 3 er ophævet ved § 2.7 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
Hidtidig formulering: 3) den dømte, når denne
tidligere har udstået straf af fængsel efter bestemmelserne i dette kapitel, ikke
i et tidsrum af 2 år forud for idømmelsen af den straf, som ansøgningen vedrører,
er idømt højere straf end bøde, og
§ 78 b, stk. 2 er indsat ved § 2.8 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Stk. 2-4 bliver herefter stk.
3-5.
§ 78 b, stk. 3 er ændret ved § 2.9 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 78 b, stk. 2, der bliver
stk. 3, indsættes efter »nægtes meddelt,«: »hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen
undtagelsesvis kræver dette, eller«.
§ 78 b, stk. 4 er ændret ved § 2.10 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 78 b, stk. 3,der bliver
stk. 4, ændres »betingelserne i stk. 1, nr. 1-4,« til: »betingelserne i stk. 1,
nr. 1-3,«.
§ 78 b, stk. 5 er ændret ved § 2.11 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 78 b, stk. 4, der bliver
stk. 5, ændres »den i stk. 3 nævnte undersøgelse« til: »den i stk. 4 nævnte undersøgelse«.
Vilkår
§ 78 c. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol meddeles på vilkår af, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
1) ikke begår strafbart forhold,
2) kun forlader sin bopæl inden for de af kriminalforsorgsområdet
fastsatte tidsrum,
3) kun forlader sin bopæl for at deltage i aktiviteter, som
kriminalforsorgsområdet har godkendt,
4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige lovgivning,
5) ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse el.lign.,
6) efterkommer pålæg fra kriminalforsorgsområdet
om deltagelse i et program, der skønnes egnet til at forbedre den dømtes muligheder
for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,
7) undergiver sig kriminalforsorgens tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol
m.v., og overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen
af tilsynet, samt
8) holder kriminalforsorgsområdet underrettet
om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen og møder op hos
kriminalforsorgsområdet efter dennes nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes andre
vilkår, der findes hensigtsmæssige, herunder vilkår om, at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling.
§ 78 c, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 2.12 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
deltager i et program efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse, der har til
formål at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri
tilværelse,
§ 78 c, stk. 1, nr. 2, 3, 6 og 8 er ændret ved § 2.19 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 78 c, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, og to steder i nr. 8, ændres
»tilsynsmyndigheden« til: »kriminalforsorgsområdet«.
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 d. Under fuldbyrdelsen fører kriminalforsorgen
tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen af de i § 78 c
nævnte vilkår for tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen iværksættes, skal
kriminalforsorgsområdet vejlede den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet
og de for fuldbyrdelsen fastsatte vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelser.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler
om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed,
elektronisk overvågning, kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver
m.v.
§ 78 d, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 2.19 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 78 c, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, og to steder i nr. 8, og i § 78 d,
stk. 1, 2. pkt., ændres »tilsynsmyndigheden« til: »kriminalforsorgsområdet«.
§ 78 d, stk. 2 er ophævet ved § 2.20 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. Hidtidig formulering:
Overtræder den dømte de vilkår, der gælder for straffuldbyrdelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol, opfylder den dømte ikke længere betingelserne herfor,
eller kan kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke gennemføres på
grund af dennes adfærd, afgiver tilsynsmyndigheden indberetning herom til Direktoratet
for Kriminalforsorgen.
Tilbagekaldelse af tilladelse
§ 78 e. Tilladelse til strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, hvis
1) den dømte anmoder derom,
2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold,
3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne
frihedsberøves af anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen
vedrører, eller
4) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne
ikke længere opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-3,
nævnte betingelser.
Stk. 2. En tilladelse kan endvidere tilbagekaldes,
hvis den dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller flere af de i
§ 78 c, stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis den dømte
overtræder et vilkår fastsat i medfør af § 78 c, stk. 2,
eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke kan gennemføres
på grund af dennes adfærd.
Stk. 3. Den dømte underrettes snarest muligt
om tilbagekaldelsen af tilladelsen.
§ 78 e, stk. 1, nr. 4 er ændret ved § 2.13 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 78 e, stk. 1, nr. 4, ændres
»de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser« til: »de i § 78 b, stk.
1, nr. 1-3, nævnte betingelser«.
§ 78 f. Tilbagekaldes en tilladelse til strafudståelse
på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse,
skal den dømte overføres til fængsel eller arresthus til afsoning af reststraffen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet
kan bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller arresthus,
mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler
om midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller arresthus.
§ 78 f, stk. 2 er ændret ved § 2.21 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 78 f, stk. 2, ændres »Tilsynsmyndigheden« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 78 f, stk. 2 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 152 af 18.02.2015. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen. I § 78 f, stk. 2, ændres »Tilsynsmyndigheden« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
Kapitel 13 b: (Ophævet).
Kapitel 13 b er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
Kapitel 13 b er ophævet ved § 9.4 i lov nr. 174
af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering:
Kapitel 13 b: Fuldbyrdelse af straf på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol
§ 78 g. (Ophævet).
§ 78 g er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
§ 78 g er ophævet ved § 9.4 i lov nr. 174
af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering:
Anvendelsesområde
§ 78 g. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, bestemmer, at en udlænding, der er idømt
fængselsstraf for overtrædelse af udlændingelovens § 34, stk. 4 eller 5, eller § 42 a, stk. 8, 1. pkt.,
eller stk. 10, efter bestemmelserne i dette kapitel skal udstå hele eller en del af straffen under
intensiv overvågning og kontrol på bopælen på det indkvarteringssted, hvor udlændingen er pålagt at
tage ophold, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., jf. dog § 78 h.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren regler om
den administrative behandling af sager om strafudståelse på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol, herunder om overførsel mellem afsoningsformer, og om varigheden af den del af
straffen, der skal udstås på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol.
§ 78 h. (Ophævet).
§ 78 h er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
§ 78 h er ophævet ved § 9.4 i lov nr. 174
af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering:
Betingelser for afgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen
§ 78 h. Strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter § 78 g skal ikke indgå i
straffuldbyrdelsen, hvis
1) den dømte ikke giver samtykke til at overholde de vilkår, der finder anvendelse under strafudståelsen,
jf. § 78 i, eller
2) denne fuldbyrdelsesform som følge af den dømtes forhold ikke findes hensigtsmæssig.
Stk. 2. Kriminalforsorgen kan til brug for afgørelsen af, om den dømte opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 2,
foretage en nærmere undersøgelse af den dømtes personlige forhold, såfremt forholdene taler væsentligt
herfor. Hvis kriminalforsorgen finder det fornødent, kan denne i forbindelse med undersøgelsens
foretagelse bestemme, at den dømte skal aflægge udåndings- og urinprøver.
Stk. 3. Medvirker den dømte ikke til den i stk. 2 nævnte undersøgelse, kan strafudståelse på bopælen på
indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol ikke finde sted.
§ 78 i. (Ophævet).
§ 78 i er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
§ 78 i er ophævet ved § 9.4 i lov nr. 174
af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering:
Vilkår
§ 78 i. Afgørelse om strafudståelse på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol meddeles, på vilkår af at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
1) ikke begår strafbart forhold,
2) kun forlader bopælen på indkvarteringsstedet inden for de af kriminalforsorgsområdet fastsatte tidsrum,
3) kun forlader bopælen på indkvarteringsstedet for at deltage i aktiviteter, som
kriminalforsorgsområdet har godkendt,
4) ikke indtager alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den
almindelige lovgivning,
5) udfører aktiviteter efter kriminalforsorgens nærmere beslutning og ikke helt eller delvis udebliver
fra udførelsen af aktiviteterne,
6) undergiver sig kriminalforsorgsområdets tilsyn og kontrol, herunder elektronisk kontrol m.v., og
overholder de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet, og
7) holder kriminalforsorgsområdet underrettet om forhold af betydning for straffuldbyrdelsen på bopælen
på indkvarteringsstedet og møder op hos kriminalforsorgsområdet efter dettes nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, der findes hensigtsmæssige.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren regler
om de tidsrum, hvor den dømte kan forlade bopælen på indkvarteringsstedet, om indholdet af de aktiviteter,
som den dømte i fuldbyrdelsesperioden skal udføre, og om adgang til forsørgelse og sundhedsmæssige
ydelser.
§ 78 j. (Ophævet).
§ 78 j er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
§ 78 j er ophævet ved § 9.4 i lov nr. 174
af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering:
Gennemførelse af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 j. Under fuldbyrdelsen fører kriminalforsorgsområdet tilsyn med den dømte, herunder med overholdelsen
af de i § 78 i nævnte vilkår. Inden fuldbyrdelsen iværksættes, skal kriminalforsorgsområdet vejlede
den dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og de for fuldbyrdelsen fastsatte
vilkår indebærer, herunder om virkninger af vilkårsovertrædelser.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren regler
om tilsynets gennemførelse, herunder om tilsynets iværksættelse, kontakthyppighed, elektronisk overvågning,
kontrolbesøg, foretagelse af udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren regler
om anvendelse af elektronisk overvågning, herunder karakteren af elektronisk kontrol.
§ 78 k. (Ophævet).
§ 78 k er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
§ 78 k er ophævet ved § 9.4 i lov nr. 174
af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering:
Tilbagekaldelse af afgørelse om strafudståelse på bopælen
§ 78 k. En afgørelse om strafudståelse på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, hvis
1) den dømte anmoder derom,
2) den dømte inden fuldbyrdelsens iværksættelse har begået strafbart forhold,
3) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse eller under denne frihedsberøves
af anden grund end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, afgørelsen vedrører, eller
4) den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse ikke er til stede på bopælen
på indkvarteringsstedet.
Stk. 2. En afgørelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis den dømte under fuldbyrdelsen overtræder et eller
flere af de i § 78 i, stk. 1, nr. 1-7, nævnte vilkår. Det samme gælder, hvis den dømte overtræder et vilkår
fastsat i medfør af § 78 i, stk. 2, eller hvis kriminalforsorgens tilsyn og kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af dennes adfærd.
Stk. 3. Den dømte underrettes snarest muligt om tilbagekaldelsen af afgørelsen.
§ 78 l. (Ophævet).
§ 78 l er indsat ved § 2.4 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
§ 78 l er ophævet ved § 9.4 i lov nr. 174
af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. Hidtidig formulering:
§ 78 l. Tilbagekaldes en afgørelse om strafudståelse på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv
overvågning og kontrol efter fuldbyrdelsens iværksættelse, skal den dømte overføres til fængsel eller
arresthus til afsoning af rest-straffen.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller
arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren regler
om midlertidig overførsel af dømte til fængsel eller arresthus.
Kapitel 14: Løsladelse
Tidspunkt for løsladelsen
§ 79. Løsladelse sker efter endt strafudståelse eller
i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler
om tidspunktet for løsladelsen samt om adgang til en kortere fremrykning af dette
tidspunkt, herunder i tilfælde, hvor en fremrykning er begrundet i
væsentlige beskæftigelsesmæssige, sociale
eller andre særlige hensyn.
§ 79, stk. 2 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 893 af 21.06.2022
fra d. 01.07.2022. I § 79, stk. 2, indsættes efter »beskæftigelsesmæssige«: », sociale«.
Beslutning om prøveløsladelse
§ 80. Såfremt den straf, der fuldbyrdes, giver mulighed
for prøveløsladelse efter straffelovens § 38,
stk. 1, skal afgørelsen om prøveløsladelse træffes på et sådant tidspunkt,
at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af to tredjedele af
straffen. Ved spørgsmål om prøveløsladelse efter
straffelovens § 41 skal afgørelsen om prøveløsladelse træffes på et sådant
tidspunkt, at en eventuel prøveløsladelse kan ske straks efter udståelse af 12 år
af straffen af fængsel på livstid.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om
behandlingen af sager om prøveløsladelse, herunder om pligt til fornyet afgørelse
af spørgsmålet om prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid senest 1 år efter
en afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse eller genindsættelse til udståelse af
sådan straf.
Gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse
Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn m.v.
§ 81. Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat
efter straffelovens § 39, stk. 2-4, § 40 a, stk. 2-4, eller
§ 41, stk. 5-7, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er
bestemt i afgørelsen. Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter
straffelovens § 40 a, stk. 3 eller 4, gennemføres af kriminalforsorgen.
For gennemførelse af vilkår om samfundstjeneste finder reglerne i
§ 101, stk. 3, § 102 og
§ 104, stk. 1, i øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 81 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 219 af 31.04.2004 fra d. 01.04.2004. Hidtidig formulering:
Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat efter straffelovens § 39, stk.
2, eller § 41, stk. 3, gennemføres af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt
i afgørelsen.
§ 81, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 81, 1. pkt., ændres »§
39, stk. 2, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 3« til: »§ 39, stk. 2 eller 3, §
40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 4 eller 5«.
§ 81, 3. pkt. er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. I § 81, 3. pkt., ændres »§
101, stk. 3« til: »§ 101, stk. 4«.
§ 81 er ændret ved § 3.11 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 81, 1. pkt., ændres »§
39, stk. 2 eller 3, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 4 eller 5« til: »§ 39, stk.
2-4, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 5-7«.
§ 82. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede den prøveløsladte
om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer, herunder
om virkninger af vilkårsovertrædelse.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal endvidere
i samarbejde med den prøveløsladte og senest i forbindelse med tilsynets iværksættelse
udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal jævnligt
sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer
i disse forhold.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler,
hvorved bestemmelsen i stk. 2 kan begrænses i forhold til prøveløsladte, der ikke
skønnes at have behov for bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige,
sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder
for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
§ 82, stk. 3 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 445 af 09.06.2004 fra d. 01-07.2004.
§ 82, stk. 1 og 2, 1. pkt. er ændret ved § 2.21 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 82, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »Tilsynsmyndigheden«
til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 82, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 152 af 18.02.2015. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen. I § 82, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »Tilsynsmyndigheden«
til: »Kriminalforsorgsområdet«.
Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen
§ 83. Vilkår om tilsyn indebærer, at den prøveløsladte
skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse,
herunder møde hos kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den prøveløsladte skal
give kriminalforsorgen oplysning om bopæl og beskæftigelse.
Stk. 2. Den prøveløsladte skal overholde særvilkår
og give kriminalforsorgen sådanne oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret
nødvendiggør.
Stk. 3. Den prøveløsladte skal på begæring dokumentere
afgivne oplysninger.
Stk. 4. Den prøveløsladte skal i øvrigt overholde
de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet
og eventuelle særvilkår.
§ 84. Kriminalforsorgen skal tilbyde den prøveløsladte
vejledning og bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale
og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for
at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse
formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning
kan yde bistand.
§ 85. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse
af tilsyn og eventuelle særvilkår, herunder om tilsynets iværksættelse, om kontakthyppighed
og om samarbejde med andre myndigheder m.v.
Vilkårsovertrædelse
§ 86. Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger med
henblik på at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt
den prøveløsladte unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte forskrifter
eller vilkår, kan kriminalforsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne
og vilkårene.
Stk. 3. Kriminalforsorgen skal snarest træffe
afgørelse om eventuel reaktion som følge af vilkårsovertrædelsen, jf.
straffelovens § 40, stk. 2 og 3, og § 42,
stk. 2.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om
behandlingen af sager om vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter
stk. 1, og om meddelelse af pålæg efter stk. 2.
§ 86, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 2.2 i
lov nr. 219 af 31.04.2004 fra d. 01.04.2004.
§ 86, stk. 2 er ophævet ved § 2.22 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4. Hidtidig formulering: Overtræder den prøveløsladte vilkår for prøveløsladelsen,
skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen,
såfremt vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet.
Overtræder den prøveløsladte vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat i medfør
af straffelovens § 40 a, stk. 1, skal
kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen
uanset vurderingen af risikoen for ny kriminalitet.
§ 86, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 2.23 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 86, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår
»i øvrigt«, og 2. pkt. ophæves. Hidtidig formulering:
Overtræder den prøveløsladte i øvrigt forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen
give et pålæg om at overholde forskrifterne og vilkårene. Er der tidligere givet
pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelse, afgives indberetning til Direktoratet
for Kriminalforsorgen.
§ 86, stk. 3 er ændret ved § 2.24 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 86, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Der skal snarest
efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger træffes« til: »Kriminalforsorgen
skal snarest træffe«.
§ 86, stk. 4 er ændret ved § 2.25 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 86, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår », om afgivelse af
indberetninger efter stk. 2 og 3«, og »efter stk. 3« ændres til: »efter stk. 2«.
Hidtidig formulering: Justitsministeren fastsætter
regler om behandlingen af sager om vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger
efter stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse
af pålæg efter stk. 3.
Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
§ 87. Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om gennemførelse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end
kriminalforsorgen.
Gennemførelse af tilsyn m.v. ved betinget benådning og ved strafafbrydelse m.v.
§ 88. Bestemmelserne i §§ 81-87
finder tilsvarende anvendelse ved tilsyn og særvilkår, der er fastsat ved benådning
i de tilfælde, der er omfattet af straffelovens § 43, ved strafafbrydelse
eller i øvrigt i medfør af bestemmelser i denne lov.
Kapitel 15: Særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen
ved fuldbyrdelse af fængselsstraf m.v.
Overskriften til kapitel 15 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016. Hidtidig formulering:
Særlige spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen ved fuldbyrdelse af fængselsstraf
§ 89. Spørgsmålene om tilladelse til udgang, løsladelse
på prøve, overførsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution og andre
væsentlige spørgsmål vedrørende den indsatte skal af kriminalforsorgsområdet jævnligt
tages op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler
om kriminalforsorgsområdernes pligt til sagsbehandling som nævnt i stk.
1.
§ 89, stk. 1 er ændret ved § 2.14 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 89, stk. 1, ændres »institutionen« til: »kriminalforsorgsområdet«
§ 89, stk. 2 er ændret ved § 2.26 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 89, stk. 2, ændres »institutionernes« til: »kriminalforsorgsområdernes«.
§ 89 a. Anvendelse af digital kommunikation kan ske,
hvis der er tale om en påmindelse til den, der er tilsagt til afsoning eller møde
m.v. hos kriminalforsorgen, om tid og sted for fremmøde m.v.
§ 89 a er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016. Den tidligere § 89 a bliver §
89 b.
Kapitel 15 a: Forsøgsordning med elektronisk overvågning ved
prøveløsladelse og udgang
Kapitel 15 a er indsat ved § 5.4 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 89 b. Justitsministeren
kan iværksætte forsøgsordninger, hvor det som vilkår for prøveløsladelse eller udgangstilladelse
fra en eller flere institutioner kan fastsættes, at den dømte skal undergive sig
elektronisk overvågning af sin færden.
Stk. 2. Ministeren
fastsætter nærmere regler om forsøgsordningerne.
§ 89 b er omdøbt ved § 2.1 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016. Paragraffen var tidligere benævnt
§ 89 a.
§ 89 b, stk. 1 er ændret ved § 3.12 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 89 b, stk. 1, ændres »en
forsøgsordning« til: »forsøgsordninger«.
§ 89 b, stk. 2 er ændret ved § 3.13 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 89 b, stk. 2, ændres »forsøgsordningen«
til: »forsøgsordningerne«.
Afsnit III Bødestraffe
Kapitel 16: Fuldbyrdelse
af bødestraffe
§ 90. En bøde skal betales til politiet, medmindre andet
er bestemt i afgørelsen.
Stk. 2. Politiet kan på skyldnerens anmodning
tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøden.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser
om opkrævning af bøder, herunder om den administrative behandling af sager om henstand
med eller afdragsvis betaling af bøder.
§ 90 er ændret ved § 14.1 i
lov nr. 430 af 06.06.2005 fra d. 07.06.2005. Hidtidig formulering:
En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
Stk. 2. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand
med eller afdragsvis betaling af bøden.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om opkrævning af bøder og om den
administrative behandling af sager om eftergivelse af bøder.
Stk. 4. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at politiets
afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 90, stk. 4 er ophævet ved § 2.27 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Hidtidig formulering: Politiets
afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder kan ikke indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 91. Betales en bøde ikke, inddrives den af restanceinddrivelsesmyndigheden,
medmindre inddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt
vil forringe den pågældendes levevilkår.
Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøder.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter efter forhandling
med justitsministeren bestemmelser om inddrivelse af bøder, herunder om den administrative
behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder og om eftergivelse
af bøder m.v.
§ 91 er ændret ved § 14.2 i
lov nr. 430 af 06.06.2005 fra d. 07.06.2005. Hidtidig formulering:
Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre politiet skønner, at inddrivelse
ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår.
Stk. 2. Politiet kan inddrive bøder i straffesager, der forfølges af det offentlige,
ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Pålæg om indeholdelse gives af politiet.
Stk. 3. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der
er nødvendige for at varetage indeholdelsen. Endvidere kan politiet fra registre,
der føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om
skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen. Oplysningerne
meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.
§ 91, stk. 2 er ophævet ved § 17.1 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive bøder i straffesager, der forfølges
af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter
efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne
i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Pålæg om indeholdelse gives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
§ 91, stk. 4 er ophævet ved § 2.27 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Hidtidig formulering: Justitsministeren
kan fastsætte bestemmelse om, at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om henstand
med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 92. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om indeholdelse af indtægter, herunder om indberetning
til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give restanceinddrivelsesmyndigheden
oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den
indeholdelsespligtige og om udpantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige
hæfter for.
Stk. 2. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse
af bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan fastsættes bødestraf. Der
kan tillige fastsættes bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. (juridiske
personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 92, stk. 1 er ændret ved § 14.3 i
lov nr. 430 af 06.06.2005 fra d. 07.06.2005. I § 92, stk. 1, ændres »Justitsministeren
fastsætter« til: »Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren«
og »politiet« til: »restanceinddrivelsesmyndigheden«.
§ 92, stk. 1 er ændret ved § 17.2 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 92, stk. 1, udgår »efter
§ 91, stk. 2«.
§ 93. Fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for en bøde sker
efter
kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og
afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe, jf.
straffelovens §§ 53-55.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter bestemmelser om fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøde, herunder
om den administrative behandling af sager om fritagelse for eller udsættelse med
fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøde.
§ 93, stk. 2 er indsat ved § 2.28 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Afsnit IV Betingede domme og domme med vilkår om samfundstjeneste
Kapitel 17: Gennemførelse
af betingede domme
Almindelige bestemmelser om gennemførelse af tilsyn m.v.
§ 94. Tilsyn og andre vilkår (særvilkår), der er fastsat
efter straffelovens §§ 57
og 57 a, gennemføres
af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afgørelsen.
§ 94 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 95. Kriminalforsorgsområdet skal vejlede den betinget
dømte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle særvilkår indebærer,
herunder om virkninger af vilkårsovertrædelse.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet skal endvidere
i samarbejde med den dømte og snarest efter tilsynets iværksættelse udarbejde en
plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal jævnligt sammenholdes
med forholdene i tilsynsperioden og om nødvendigt søges tilpasset ændringer i disse
forhold.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler,
hvorved bestemmelsen i stk. 2 kan begrænses i forhold til betinget dømte, der ikke
skønnes at have behov for bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige,
sociale og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder
for at leve en kriminalitetsfri tilværelse.
§ 95, stk. 3 er indsat ved § 2.5 i
lov nr. 445 af 09.06.2004 fra d. 01-07.2004.
§ 95, stk. 1 og 2, 1. pkt. er ændret ved § 2.21 i
lov nr. 739 af 25.06.2014.Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 95, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »Tilsynsmyndigheden« til:
»Kriminalforsorgsområdet«.§ § 95, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 2.1
i lov nr. 152 af
18.02.2015. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen.
I § 95, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »Tilsynsmyndigheden« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
Tilsyn m.v. af kriminalforsorgen
§ 96. Vilkår om tilsyn indebærer, at den betinget dømte skal holde sig i
kontakt med kriminalforsorgen efter dennes nærmere bestemmelse, herunder møde hos
kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. Den betinget dømte skal give kriminalforsorgen
oplysning om bopæl og beskæftigelse.
Stk. 2. Den betinget dømte skal overholde særvilkår
og give kriminalforsorgen sådanne oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret
nødvendiggør.
Stk. 3. Den betinget dømte skal på begæring
dokumentere afgivne oplysninger.
Stk. 4. Den betinget dømte skal i øvrigt overholde
de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter til gennemførelsen af tilsynet
og eventuelle særvilkår.
§ 97. Kriminalforsorgen skal tilbyde den betinget dømte
vejledning og bistand med hensyn til den pågældendes beskæftigelsesmæssige, sociale
og personlige forhold med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for
at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse
formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning
kan yde bistand.
§ 98. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse
af tilsyn og eventuelle særvilkår, herunder om tilsynets iværksættelse, om kontakthyppighed
og om samarbejde med andre myndigheder m.v.
Vilkårsovertrædelse
§ 99. Kriminalforsorgen skal træffe foranstaltninger
med henblik på at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af særvilkår, såfremt
den betinget dømte unddrager sig tilsynet eller gennemførelsen af særvilkår.
Stk. 2. Overtræder den betinget dømte vilkår
for den betingede dom, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til anklagemyndigheden,
såfremt vilkårsovertrædelsen må antages at medføre en nærliggende risiko for kriminalitet.
Stk. 3. Overtræder den betinget dømte i øvrigt
forskrifter eller vilkår, kan kriminalforsorgen give et pålæg om at overholde forskrifterne
og vilkårene. Er der tidligere givet pålæg i anledning af tilsvarende overtrædelse,
afgives indberetning til anklagemyndigheden.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om vilkårsovertrædelse, herunder om foranstaltninger efter
stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse af pålæg
efter stk. 3.
Tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
§ 100. Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om gennemførelse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end
kriminalforsorgen.
Kapitel 18: Gennemførelse af domme med vilkår om samfundstjeneste
Bestemmelser om gennemførelse af vilkår om samfundstjeneste
§ 101. Vilkår om samfundstjeneste, der er fastsat efter
straffelovens § 63, gennemføres af kriminalforsorgen.
Stk. 2. Vilkår om
samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal udføre ulønnet arbejde i private virksomheder
eller institutioner og organisationer, som er offentlige eller offentligt støttede eller
har almennyttige formål, eller deltage
i behandlings- eller uddannelsesprogram i det fastsatte antal timer inden for den
udmålte længstetid. Mindst to tredjedele af det fastsatte antal timer skal gennemføres
som ulønnet arbejde.
Stk. 3. Samfundstjenesten skal afvikles løbende
over den udmålte længstetid og må tidligst være afviklet, når der er forløbet to
tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 4. Kriminalforsorgsområdet træffer bestemmelse
om arbejdsstedet, hvor det ulønnede arbejde skal udføres, og om den dømtes
eventuelle deltagelse i behandlings- eller uddannelsesprogram som en del af samfundstjenesten.
Den dømte skal i øvrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fastsætter
om gennemførelsen af samfundstjenesten.
§ 101, stk. 3, 1. pkt. er ændret ved § 2.21 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 78 f, stk. 2, § 82, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 95, stk. 1 og
stk. 2, 1. pkt., og § 101, stk. 3, 1. pkt., ændres »Tilsynsmyndigheden« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 101, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 152 af 18.02.2015. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen. I § 101, stk. 4, 1. pkt., ændres »Tilsynsmyndigheden« til: »Kriminalforsorgsområdet«.
§ 101, stk. 2 er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4.
§ 101, stk. 3, 1. pkt. er ophævet ved § 2.4 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Hidtidig formulering:
Vilkår om samfundstjeneste indebærer, at den dømte skal opfylde den fastsatte arbejdspligt
inden for den udmålte længstetid.
§ 101, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. I § 101, stk. 3, 1. pkt., der
bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »hvor samfundstjenesten skal udføres« til: »hvor
det ulønnede arbejde skal udføres, og om den dømtes eventuelle deltagelse i behandlings-
eller uddannelsesprogram som en del af samfundstjenesten«.
§ 101, stk. 2 er ændret ved § 1.23 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 101, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ulønnet arbejde«: »i private
virksomheder eller institutioner og organisationer, som er offentlige eller offentligt støttede eller
har almennyttige formål,«.
§ 102. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelse
af vilkår om samfundstjeneste, herunder om erstatning for følger af ulykkestilfælde
m.v. under udførelse af samfundstjeneste.
Vilkårsovertrædelse
§ 103. Kriminalforsorgen skal føre kontrol med, at den
dømte udfører den fastsatte samfundstjeneste.
Stk. 2. Overtræder den dømte vilkåret om samfundstjeneste
eller de forskrifter, som kriminalforsorgen har givet om udførelsen af samfundstjenesten,
skal kriminalforsorgen give den pågældende pålæg om at overholde vilkåret og forskrifterne.
Er der tidligere givet pålæg herom, afgives indberetning til anklagemyndigheden.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om overtrædelse af vilkår om samfundstjeneste.
§ 103, stk. 1 er ændret ved § 2.6 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. I § 103, stk. 1, ændres »opfylder
den fastsatte arbejdspligt« til: »udfører den fastsatte samfundstjeneste«.
Bestemmelser om gennemførelse af andre vilkår
§ 104. §§ 94-100
finder tilsvarende anvendelse på gennemførelse af vilkår, der er fastsat efter straffelovens § 57.
Afsnit V Forvaring
Kapitel 19: Fuldbyrdelse af
forvaring
§ 105. Forvaring fuldbyrdes efter
kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og
afsnit II om fuldbyrdelse af fængselsstraffe med den undtagelse, at forvaring
normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler
om fuldbyrdelse af forvaring, herunder om behandlingen af sager vedrørende tilladelse
til udgang, overførsel til anden institution og prøveudskrivning.
Afsnit VI
Fællesregler for fuldbyrdelse af straffe m.v.
Kapitel 20: Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.
§ 106. En indsat har ret til erstatning efter reglerne
i retsplejelovens § 1018 a,
såfremt den indsatte uforskyldt, jf. dog stk. 2, har
1) udstået fængselsstraf i for lang tid,
2) været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller
3) været udelukket fra fællesskab.
Stk. 2. Er anbringelse i forhørscelle eller udelukkelse
fra fællesskabet sket med henblik på at undersøge, om den indsatte har begået et strafbart
forhold eller en disciplinærforseelse, eller at forebygge, at den indsatte vil begå
et strafbart forhold eller en disciplinærforseelse, kan den indsatte ikke tilkendes
erstatning, hvis indgrebet ikke anses for uberettiget ud fra omstændighederne på
tidspunktet for indgrebets iværksættelse, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 3. En dømt, der har udstået straf på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 a,
har ret til erstatning
efter reglerne i retsplejelovens
§ 1018 a, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang tid.
Stk. 4. En dømt, der uforskyldt har afviklet
for meget samfundstjeneste, har ret til erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1018 a.
§ 106, stk. 2 er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 367 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005
§ 106, stk. 3 er indsat ved § 1.22 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012.
§ 106, stk. 2 er ændret ved § 2.5 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017. I § 106, stk. 2, indsættes
efter »kontrol,«: »jf. kapitel 13 a, eller som har udstået straf på bopælen på indkvarteringsstedet
under intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13 b,«.
§ 106, stk. 1 er ændret ved § 1.15 i lov
nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. I § 106, stk. 1, ændres »uforskyldt«
til: »uforskyldt, jf. dog stk. 2,«.
§ 106, stk. 2 er indsat ved § 1.16 i lov
nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 106, stk. 3 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 1942 af 15.12.2020 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren. I § 106, stk. 3,
udgår »eller som har udstået straf på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og
kontrol, jf. kapitel 13 b,«. Ændringen er sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 1830
af 18.09.2021 fra d. 01.10.2021.
§ 107. Der kan tillægges den, der under fuldbyrdelse
af straf m.v. har været udsat for andre uforskyldte indgreb end de i
§ 106 nævnte, erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1018 a, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er et indgreb sket med henblik på at undersøge,
om den indsatte har begået et strafbart forhold eller en disciplinærforseelse, eller
at forebygge, at den indsatte vil begå et strafbart forhold eller en disciplinærforseelse,
kan den indsatte ikke tilkendes erstatning, hvis indgrebet ikke anses for uberettiget
ud fra omstændighederne på tidspunktet for indgrebets iværksættelse, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.
§ 107 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018
fra d. 01.02.2019. I § 107 ændres »§ 1018 a« til: »§ 1018 a, jf. dog stk. 2«.
§ 107, stk. 2 er indsat ved § 1.18 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019.
§ 108. Krav om erstatning i medfør af §
106 eller § 107 skal fremsættes over for kriminalforsorgen
inden to måneder efter, at indgrebet er ophørt. Fremsættes kravet efter udløbet
af denne frist, kan det dog behandles, såfremt overskridelsen findes undskyldelig.
§ 109. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen
af krav om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.
Kapitel 21: Betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner
§ 110. Indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i
eller uden for fængsel eller arresthus, betaler for opholdet.
Stk. 2. Tilsvarende gælder dømte, der under
ophold på kriminalforsorgens udslusningsfængsler har arbejdsindtægt eller modtager offentlig
ydelse til underhold.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler
om betalingen.
§ 110, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 893 af 21.06.2022
fra d. 01.07.2022. Overalt i loven ændres »pensioner« til: »udslusningsfængsler«.
Kapitel 21 a: Adgang
til indkomstregisteret
Kapitel 21 a er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 395 af 30.04.2007 fra dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 110 a. Direktoratet for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet
kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug
for fuldbyrdelse af straf og med henblik på underretning af kommune eller anden
relevant myndighed om indkaldelse til afsoning m.v.
§ 110 a er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 395 af 30.04.2007 fra dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 110 a er ændret ved § 2.7 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 110 a ændres »Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,«
til: »Direktoratet for Kriminalforsorgen«.
§ 110 a er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016. I § 110 a indsættes efter
»Direktoratet for Kriminalforsorgen«: »og kriminalforsorgsområdet«, og efter »fuldbyrdelse
af straf« indsættes: »og med henblik på underretning af kommune eller anden relevant
myndighed om indkaldelse til afsoning m.v.«
Kapitel 21 b: Bøde for udeblivelse fra afsoning
§ Kapitel 21 b er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016.
§ 110 b. Den, som uden lovlig grund udebliver efter
tilsigelse til afsoning, straffes med bøde.
Stk. 2. Kriminalforsorgsområdet kan i sager
om overtrædelse af stk. 1 i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden
retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen
og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget
angivet bøde.
Stk. 3. Reglerne i
retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet
af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 2.
Stk. 4. Vedtages bødeforelægget, bortfalder
videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
Stk. 5. Kriminalforsorgsområdet kan bestemme,
at en bøde efter stk. 1 skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse
efter § 42, stk. 1, i de tilfælde, hvor den pågældende ikke
betaler bøden. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning
af personlige fornødenheder.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om behandlingen af sager om modregning af bøder.
§ 110 b er indsat ved § 2.3 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016.
Kapitel 22: Klageregler m.v.
Administrativ klageadgang
§ 111. Afgørelser, der træffes af en myndighed
inden for kriminalforsorgen, kan ikke påklages til højere administrativ myndighed,
jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Afgørelser,
der træffes i henhold til denne lov af andre myndigheder end kriminalforsorgens
myndigheder, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Justitsministeren
kan fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområderne,
jf. stk. 1, eller af andre myndigheder end kriminalforsorgens myndigheder, jf. stk.
2, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Justitsministeren kan i
den forbindelse fastsætte regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende
virkning af klager.
§ 111, stk. 1 er ændret ved § 14.4 i
lov nr. 430 af 06.06.2005 fra d. 07.06.2005. I § 111, stk. 1, ændres »eller
af politiet« til: », politiet eller restanceinddrivelsesmyndigheden« og »§ 90, stk.
4.« til: »§ 90, stk. 4, og § 91, stk. 5.«
§ 111, stk. 1 er ændret ved § 17.3 i
lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 111, stk. 1, ændres »§
91, stk. 5« til: »§ 91, stk. 4«.
§ 111 er ændret ved § 2.29 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. Hidtidig formulering: Afgørelser,
der i henhold til denne lov er truffet af de lokale kriminalforsorgsmyndigheder,
politiet eller restanceinddrivelsesmyndigheden, kan påklages til justitsministeren,
jf. dog § 90, stk. 4, og § 91, stk.
4.
Stk. 2. Klage til justitsministeren skal iværksættes inden to måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den dømte. Justitsministeren kan i særlige tilfælde bortse
fra overskridelse af denne frist.
Stk. 3. En klage til justitsministeren har ikke opsættende virkning, medmindre den,
der har truffet afgørelsen, eller justitsministeren træffer bestemmelse herom.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om klagevejledning og om behandlingen
af klagesager.
Domstolsprøvelse
§ 112. Endelige administrative afgørelser kan inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse
for retten, hvis der er tale om
1) en afgørelse efter § 14 eller § 16 om
straffetidsberegning, medmindre klagen er begrundet i uenighed om straffedommens
fortolkning, jf. retsplejelovens § 998,
2) en afgørelse efter § 55, stk. 6, om tilbageholdelse
af brev, såfremt afgørelsen er begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede
ved lovovertrædelsen,
3) en afgørelse efter § 70, stk. 1 og 2, jf. § 67,
om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage,
4) en afgørelse efter § 73 om konfiskation af genstande eller
penge, hvis værdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for
en uges beskæftigelse,
5) en afgørelse efter § 74 om modregning af erstatningsbeløb,
der overstiger størrelsen af det i nr. 4 nævnte ugentlige vederlag,
6) en afgørelse efter § 80 om nægtelse af prøveløsladelse i
henhold til straffelovens § 38, stk. 1,
eller om nægtelse af
prøveløsladelse efter straffelovens § 41,
når 14 år af straffen af fængsel på livstid er udstået,
7) en afgørelse efter § 86, stk. 3, om genindsættelse
af en prøveløsladt til udståelse af reststraf i henhold til
straffelovens § 40, stk. 2 eller 3, eller til udståelse af straf af fængsel
på livstid i henhold til straffelovens § 42,
stk. 2,
8) en afgørelse efter § 88, jf. § 86, stk.
3, om indsættelse af en betinget benådet til udståelse af straf eller reststraf
i henhold til straffelovens § 43 eller
9) en afgørelse om nægtelse af erstatning efter
§ 106 i anledning af uforskyldt udståelse af fængselsstraf i for lang tid
eller anbringelse i strafcelle i mere end
7 dage, jf. nr. 3.
§ 112, nr. 9 er ændret ved § 1.23 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. I § 112, nr. 9, indsættes efter
»strafcelle«: »i mere end 7 dage«.
§ 112, nr. 7 og 8 er ændret ved § 2.30 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden. I § 112, nr. 7 og 8, ændres »§ 86, stk. 4« til: »§ 86, stk.
3«.
§ 112, nr. 2 er ændret ved § 3.14 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 112, nr. 2, ændres »§ 55,
stk. 4« til: »§ 55, stk. 5«.
§ 112, nr. 2 er ændret ved § 1.19 i lov
nr. 1541 af 18.12.2018 fra d. 01.02.2019. I § 112, nr. 2, ændres »§ 55, stk. 5« til: »§ 55, stk. 6«.
§ 112, nr. 3 er ændret ved § 1.24 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 112, nr. 3, indsættes efter »§ 70, stk. 1«: »og 2«.
§ 113. Indbringelse af sagen sker for byretten i den
retskreds, hvor den institution, som den pågældende var indsat i på tidspunktet
for den oprindelige afgørelse, er beliggende. Er den indsatte senere overført til
en anden institution, kan sagen i stedet indbringes for byretten i den retskreds,
hvor den institution, som den dømte er anbragt i, er beliggende. Er den dømte ikke
frihedsberøvet, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den dømte bor
eller opholder sig. Har den dømte ikke kendt bopæl eller opholdssted, indbringes
sagen for Københavns Byret. Er den dømte indsat til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller
forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2,
indbringes sagen for Københavns Byret.
Stk. 2. Efter anmodning fra en af sagens parter
kan retten tillade, at en indbragt sag overflyttes til en anden ret, der er lovligt
værneting efter stk. 1, når dette på grund af vidners bopæl, den indsattes løsladelse
eller af anden særlig grund skønnes hensigtsmæssigt til sagens fremme.
Stk. 3. Afgørelse af, om sagen skal henvises
eller ikke, træffes ved kendelse. En kendelse, hvorved sagen henvises, kan ikke
indbringes for højere ret.
§ 113, stk. 1 er ændret ved § 2.31 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 113, stk. 1, ændres »som har truffet den oprindelige afgørelse«
til: »som den pågældende var indsat i på tidspunktet for den oprindelige afgørelse«.
§ 113, stk. 1, 5. pkt. er indsat ved § 1.25 i lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 114. Sagen indbringes for retten uden unødigt ophold
af Direktoratet for Kriminalforsorgen, der fremsender sagens akter med oplysning
om den påklagede afgørelse og en redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes,
samt for de beviser, der kan have betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler
om sagernes indbringelse for retten.
§ 114, stk. 1 er ændret ved § 2.32 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 117 ændres »justitsministeren« til: »Direktoratet for Kriminalforsorgen«.
§ 115. Som sagens parter anses den dømte, tredjemand,
hvis genstande eller penge konfiskeres, jf. §§ 73 og
123, og justitsministeren.
Stk. 2. Såfremt retten finder det fornødent,
beskikker den en advokat for den dømte, medmindre denne selv har antaget en sådan.
§ 116. Sagen behandles på skriftligt grundlag, medmindre
retten bestemmer andet. Retten kan stille krav om tilvejebringelse af yderligere
oplysninger.
Stk. 2. Behandles sagen mundtligt, træffer
retten bestemmelse om afhøring af den dømte og andre og om tilvejebringelse af beviser
i øvrigt. Retten indkalder selv parter og vidner.
Stk. 3. Bestemmer retten, at en sag, som er indbragt for
Københavns Byret i medfør af § 113, stk. 1, 5. pkt., skal behandles mundtligt,
kan retten træffe bestemmelse om, at retsmødet gennemføres ved anvendelse af
telekommunikation med billede.
Stk. 4. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation
med billede efter stk. 3, kan retten bestemme, at den dømtes advokat møder i retten eller deltager
ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end den dømte.
Stk. 5. Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation
med billede efter stk. 3, kan retten bestemme, at justitsministeren møder i retten eller deltager
i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede.
§ 116, stk. 3-5 er indsat ved § 1.26 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 117. Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende
virkning, medmindre Direktoratet for Kriminalforsorgen eller retten bestemmer
andet.
§ 117 er ændret ved § 2.32 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 114, stk. 1, og § 117 ændres »justitsministeren« til: »Direktoratet
for Kriminalforsorgen«.
§ 118. Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises,
eller om afgørelsen skal stadfæstes, ændres eller ophæves.
§ 119. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede
advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces. Retten
kan, når der er særlig anledning til det, pålægge den dømte helt eller delvis at
betale sagens omkostninger.
Stk. 2. Om sagsomkostninger i de tilfælde,
hvor der ikke er beskikket advokat, gælder reglerne i
retsplejelovens kapitel 30.
§ 120. Kendelser, der er afsagt af en byret, kan kæres
til landsretten af dem, der efter § 115, stk. 1, er parter
i sagen.
Stk. 2. Kære til landsretten sker ved meddelelse
til byretten. Meddelelse kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen
og sagens akter til landsretten.
Stk. 3. Under kære behandles sagen efter samme
regler, som er fastsat for byretsbehandlingen. I øvrigt gælder reglerne i
retsplejelovens kapitel 37 om kære. Bestemmelsen i
retsplejelovens § 398, stk. 2, 4. pkt., finder dog kun anvendelse, når
den dømte ikke er frihedsberøvet.
§ 120, stk. 3, 3. pkt. er ændret ved § 7.1 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I § 120, stk. 3, 3. pkt., ændres
»3. pkt.« til: »4. pkt.«.
§ 121. Kendelser, der er afsagt af landsretten, kan ikke
kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis sagen er af
principiel karakter. Retsplejelovens
§ 392, stk. 4 og 5., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved kære til Højesteret finder § 120 tilsvarende anvendelse.
§ 121, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 536 af 26.05.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Ved behandlingen af spørgsmålet om kæretilladelse til Højesteret finder reglerne
i retsplejelovens § 392, stk. 2,
3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 121, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 84 af 28.01.2014 fra d. 01.02.2014. I § 121, stk. 1, 3. pkt., ændres
»§ 392, stk. 2, 3.-5. pkt.,« til: »§ 392, stk. 3, 3.-5. pkt.,«.
§ 121, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 5.1 i
lov nr. 737 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 121, stk. 1, 3. pkt., ændres
»§ 392, stk. 3, 3.-5. pkt.,« til: »§ 392, stk. 4 og 5,«.
§ 122. Såfremt en afgørelse efter
§ 112, nr. 2 eller nr. 6, 1. led, opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes
for retten, når der er forløbet 6 måneder fra kendelsens afsigelse. Såfremt en afgørelse
efter § 112, nr. 6, 2. led, opretholdes, kan spørgsmålet først
på ny indbringes for retten, når der er forløbet 1 år fra kendelsens afsigelse.
Afgørelser efter § 112, nr. 1, 3-5 og 7-9, kan ikke på ny indbringes
for retten.
Stk. 2. Er der efter
straffelovens § 40 sket genindsættelse til udståelse af reststraf, kan afgørelse
om nægtelse af prøveløsladelse først indbringes for retten, når der er forløbet
6 måneder fra afgørelsen om genindsættelse. Er der efter
straffelovens § 42 sket genindsættelse til udståelse af straf af fængsel
på livstid, kan afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse først indbringes for retten,
når der er forløbet 1 år fra afgørelsen om genindsættelse.
§ 123. Bestemmelserne i §§ 112-121 finder tilsvarende anvendelse ved klage fra andre end
indsatte over en afgørelse efter § 73 om konfiskation hos den
pågældende af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige vederlag,
der udbetales til indsatte for en uges beskæftigelse.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 113, stk. 1, 5. pkt.,
og § 116, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse på øvrige
afgørelser efter denne lov, som er indbragt til prøvelse for retten.
§ 123, stk. 2 er indsat ved § 1.27 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
Kapitel 22 a: Kundgørelse
Kapitel 22 a er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 1558 af 20.12.2006 fra et tidspunkt, der fastsættes af Justitsministeren.
§ 123 a. Regler for indsatte i kriminalforsorgens
institutioner, som fastsættes af kriminalforsorgsområdet, indføres ikke i Lovtidende.
Stk. 2. Oplysning om indholdet af reglerne
fås ved henvendelse til vedkommende institution. Indsatte i kriminalforsorgens institutioner
skal have adgang til at låne eller gennemse et eksemplar af reglerne.
§ 123 a er ændret ved § 2.17 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. I § 67, stk. 1, nr. 8, og § 123 a ændres »institutionens leder« til:
»kriminalforsorgsområdet«.
Kapitel 22 b: Bøde for livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes
overtrædelse af regler om kontakt til samfundet uden for institutionen
Kapitel 22 b er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022.
§ 123 b. Den, der forsætligt overtræder § 51 a, stk. 1,
§ 55 a, stk. 1, § 57 a, stk. 1,
eller § 59 a, stk. 1 eller 3, straffes med bøde.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for medier omfattet af
medieansvarsloven, herunder mediets ansatte.
§ 123 b er indsat ved § 1.11 i
lov nr. 157 af 31.01.2022 fra d. 01.02.2022.
Kapitel 23: Ikrafttræden m.v.
§ 124. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2. §§ 112 og 123 finder anvendelse på endelige administrative afgørelser, der
er truffet efter lovens ikrafttræden.
§ 125. (Ophævet).
§ 125 er ophævet ved § 1.24 i
lov nr. 113 af 03.02.2012 fra d. 01.04.2012. Hidtidig formulering:
§ 125. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret
2011-12.
§ 126. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med
de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Justitsministeriet, den 28. februar 2023
Peter Hummelgaard
/ Natasja Walbom
Traktat
mellem Kongeriget Danmark og Republikken Kosovo
om anvendelse af fængslet i Gjilan
til fuldbyrdelse af straffe idømt i Danmark
Kongeriget Danmark og Republikken Kosovo (i det følgende benævnt »parterne«) har
i betragtning af det tætte og langvarige samarbejde og forhold mellem Kongeriget Danmark og Republikken Kosovo
i anerkendelse af enigheden om fælles grundlæggende værdier og med ønsket om yderligere at
udvikle de eksisterende samarbejdsrelationer
med ønsket om at styrke de gensidige forbindelser og samarbejdet inden for kriminalforsorg, grøn energi og
fremme af retsstatsprincipper, demokrati og menneskerettigheder
i erkendelse af, at Kriminalforsorgen i Danmark er udfordret med hensyn til tilgængelige fængselsfaciliteter
i erkendelse af den positive udvikling i fængselsvæsnet i Republikken Kosovo og af, at Republikken Kosovo
gennem et sådant intensiveret samarbejde vil styrke landets fængselsvæsen
med fokus på, at principperne for frit samtykke, god tro og pacta sunt servanda til enhver tid anerkendes, og at
traktaten baseres på overholdelse af grundlæggende internationale menneskerettigheder
med ønsket om at yde hinanden den størst mulige gensidige bistand
indgået følgende aftale:
AFSNIT I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definitioner
I denne traktat forstås ved
a. »den sendende stat«: Kongeriget Danmark
b. »den modtagende stat«: Republikken Kosovo
c. »den sendende stats centrale myndighed«: Kriminalforsorgen i Danmark
d. »den modtagende stats centrale myndighed«: Kosovos Fængselsvæsen
e. »fængsel«: fængslet i Gjilan med plads til 300 indsatte
f. »institutionslederen«: institutionslederen, som udnævnes af den sendende stats centrale myndighed
g. »administrative chef«: den administrative chef, som udnævnes af den modtagende stats centrale
myndighed til at lede fængslet og dets personale
h. »den sendende stats personale«: personale, som ansættes af den sendende stats centrale myndighed
i. »den modtagende stats personale«: personale, som ansættes af den modtagende stats centrale myndighed
j. »indsat«: en voksen person, der idømmes en dansk fængselsstraf, herunder personer, der er dømt til
udvisning af Danmark, og personer, der varetægtsfængsles, indtil deres udvisningsdom kan fuldbyrdes, og som
overføres til den modtagende stat
k. »dansk straf«: en fængselsstraf, herunder bestemmelser om udvisning, som idømmes af en domstol ved endelig
dom, og som kan håndhæves i den sendende stat, og en retskendelse om varetægtsfængsling indtil udvisning kan ske
l. »eskorteenhed«: en professionel transportenhed, som hører under fængslet i Gjilan, og som eskorterer
indsatte til ethvert formål på hele den modtagende stats område
m. »fængslets sundhedsafdeling«: en sundhedsfunktion i fængslet i Gjilan bestående af den sendende stats personale,
som følger den sendende stats regler og bestemmelser
n. »samarbejdsaftale«: en aftale mellem Kosovos Fængselsvæsen og Kriminalforsorgen i Danmark om anvendelse af
fængslet i Gjilan til fuldbyrdelse af danske straffe.
Artikel 2
Formål og anvendelsesområde
1. Traktaten regulerer forhold, som vedrører eller som opstår i anledning af fuldbyrdelsen af danske straffe i
fængslet, og fastsætter de nødvendige betingelser til det formål under fuldbyrdelsen af den danske straf, herunder
forhold vedrørende asyl i den modtagende stat samt begge parters procedurer, rettigheder og forpligtelser.
2. Ud over fuldbyrdelse af danske straffe kan samarbejdet mellem den sendende stat og den modtagende stat
navnlig også omfatte uddannelse, udveksling af bedste praksis og erfaringer, styrkelse af implementeringen af
internationale standarder inden for fængselsvæsen og frihedsberøvelse samt støtte og samarbejde vedrørende
fængselsvæsen og mekanismer i bredere forstand.
3. Traktaten udgør et juridisk bindende instrument i henhold til folkeretten og er omfattet af Wienerkonventionen
af 1969 om traktatretten.
Artikel 3
Anvendelse af øvrige internationale instrumenter
Traktaten påvirker på ingen måde de rettigheder og forpligtelser, som parterne hver især har i henhold til folkeretten.
Artikel 4
Gensidige forpligtelser
1. Den modtagende stats justitsminister stiller fængslet, herunder dets personale og faciliteter, til rådighed for
den sendende stats justitsminister med henblik på fuldbyrdelse af danske straffe.
2. Den modtagende stat foretager de nødvendige tilpasninger af fængslets faciliteter for at sikre, at fængslet lever
op til den sendende stats krav. Den modtagende stat sikrer, at fængslet til enhver tid lever op til den sendende stats
krav som omhandlet i 1. pkt.
3. Den sendende stats justitsminister benytter fængslet mod et vederlag, jf. artikel 32
og 33, og i overensstemmelse med denne traktat. Fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner
og andre foranstaltninger i fængslet må kun ske på baggrund af en dansk straf.
4. Med henblik på implementeringen af denne traktat indgår den sendende stats centrale myndighed og den modtagende
stats centrale myndighed en samarbejdsaftale om driften af fængslet, personale, faciliteter, transport af indsatte
og andre opgaver, som parterne måtte skulle varetage.
5. Udøvelse af rettigheder og opfyldelse af forpligtelser i henhold til denne traktat og samarbejdsaftalen, herunder
fængselsfaciliteter, transport af indsatte, strafferetlig efterforskning, strafforfølgning af kriminelle handlinger
og behandling i og uden for fængslet, herunder sundhedsfaglig behandling, sker i overensstemmelse med den sendende
stats forpligtelser i henhold til folkeretten. Begge parter til denne traktat sikrer, at forpligtelserne opfyldes,
og træffer de til formålet nødvendige foranstaltninger.
Artikel 5
Lovvalg
1. Ved fuldbyrdelse af danske straffe i fængslet gælder udelukkende den sendende stats regler og bestemmelser,
herunder de indsattes rettigheder og forpligtelser, eksempelvis i form af klager eller søgsmål fra indsattes side
vedrørende fuldbyrdelsen af danske straffe.
2. Klager og juridiske spørgsmål vedrørende fuldbyrdelsen af danske straffe håndteres af danske myndigheder,
herunder de danske domstole.
3. For den sendende stats personale gælder den sendende stats regler og bestemmelser om ansættelsesforhold,
sundhedsydelser, arbejdsmiljø og sikkerhed.
4. For den modtagende stats personale gælder den modtagende stats regler og bestemmelser om ansættelsesforhold,
sundhedsydelser, arbejdsmiljø og sikkerhed.
5. For de indsatte gælder i forbindelse med beskæftigelse den sendende stats regler og bestemmelser om
arbejdsforhold, herunder arbejdsmiljø, sikkerhed og forsikring.
6. Asylansøgninger indgivet af indsatte og andre spørgsmål vedrørende asyl håndteres af den sendende stat i
overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser, når disse er omfattet af den sendende stats
retlige kompetence.
Artikel 6
Indsattes rettigheder og forpligtelser
De indsattes rettigheder og forpligtelser som nævnt i artikel 5, stk. 1, inden
for bl.a. sundhedsydelser, adgang til fællesskab med andre indsatte, brevkorrespondance, gudstjenester mv., besøg
og telefonsamtaler er underlagt den sendende stats regler og bestemmelser som nærmere bestemt i samarbejdsaftalen.
Artikel 7
Personoplysninger
1. Den sendende stats gældende regler og bestemmelser som nævnt i artikel 5 omfatter bl.a. databeskyttelseslovgivning,
herunder den sendende stats internationale forpligtelser.
2. Personoplysninger, der deles med fængslet i forbindelse med gennemførelsen af denne traktat, må kun benyttes til
de i artikel 2 omhandlede formål.
3. Personoplysninger, som fængslet modtager fra den sendende stat som led i denne traktat, må ikke videregives til
eller tilgås af andre myndigheder i den modtagende stat eller andre lande uden for EU eller internationale organisationer,
medmindre den sendende stats centrale myndighed har givet forudgående tilladelse til en sådan videregivelse.
4. Såfremt institutionslederen giver tilladelse til videregivelsen, finder kravet om forudgående tilladelse i
henhold til stk. 3 ikke anvendelse i følgende situationer:
a. for at beskytte den indsattes vitale interesser
b. for at pågribe en indsat, som er flygtet fra fængslet
c. for at forhindre en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.
Dette stykke finder kun anvendelse, hvor det ikke er muligt at indhente forudgående tilladelse efter stk. 3 i god tid.
Den sendende stats centrale myndighed skal underrettes om videregivelse af personoplysninger, som sker i henhold til
dette stykke.
5. Hvor der foreligger forudgående tilladelse efter stk. 3 og i situationer omfattet af stk. 4, må fængslet kun
videregive de pågældende oplysninger i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelseslovgivningen, herunder den
sendende stats internationale forpligtelser, samt bestemmelser om behandling af personoplysninger og om overførsel
af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.
6. Under hensyntagen til artikel 30 har Datatilsynet kompetence til at føre tilsyn med og
håndhæve den behandling af personoplysninger, som sker i fængslet i forbindelse med gennemførelsen af denne traktat.
AFSNIT II
FÆNGSLET
Artikel 8
Sprog
1. Arbejdssproget i fængslet er engelsk.
2. Alle officielle dokumenter og anden dokumentation udfærdiges på eller oversættes til dansk eller
engelsk, hvor det er relevant.
3. Som nærmere bestemt i samarbejdsaftalen udfærdiges dokumenter på eller oversættes til den modtagende
stats officielle sprog, hvor det er relevant.
Artikel 9
Fængselskapacitet
Den modtagende stat stiller kapacitet til rådighed i fængslet, således at der er plads til at huse 300 indsatte
fra den sendende stat. Denne kapacitet skal være i form af enkeltceller eller dobbeltceller til højst to indsatte
med et gulvareal, der udgør mindst 6 m2 i enkeltceller og mindst 8 m2 i dobbeltceller, i henhold til den sendende
stats regler og bestemmelser.
Artikel 10
Fængselsforhold
1. Den modtagende stat garanterer, at forholdene i fængslet er af en sådan karakter, at institutionslederen kan
sikre fuld overholdelse af den sendende stats regler og bestemmelser, denne traktat og samarbejdsaftalen.
2. I tilfælde af væsentlige ændringer i den sendende stats regler og bestemmelser som nævnt i stk. 1 er parterne
enige om, at der skal afholdes konsultationer, jf. artikel 37.
Artikel 11
Materiel skade
Omkostninger som følge af skade på fængslets materiel, der forvoldes af indsatte grundet almindelig slitage eller
hærværk, afholdes af den modtagende stat.
Artikel 12
Forvaltning af indsattes midler
Den sendende stats centrale myndighed sørger for forvaltning af de midler, som de indsatte oppebærer gennem
beskæftigelse i fængslet, og dækker alle udgifter dertil og lønninger til indsatte i overensstemmelse med den
sendende stats regler og bestemmelser. I forbindelse med forvaltningen af de indsattes midler sikrer den sendende
stats centrale myndighed, at der ikke opstår en økonomisk relation mellem den modtagende stats centrale myndighed
og de indsatte.
Artikel 13
Institutionslederens beføjelser og ansvar
1. Institutionslederen har ansvaret for fængslet.
2. Institutionslederen kan som en del af den sendende stats personale udnævne op til to viceinstitutionsledere
og andet personale, som skal assistere institutionslederen.
3. I fængslet har institutionslederen ansvaret for, at danske straffe fuldbyrdes efter hensigten, at der opretholdes
ro, orden og sikkerhed, og at de indsatte behandles i overensstemmelse
med straffuldbyrdelsesloven og den
sendende stats øvrige relevante regler og bestemmelser, herunder den sendende stats internationale forpligtelser.
Med henblik herpå gør institutionslederen brug af og instruerer den modtagende stats personale i overensstemmelse
med stk. 5.
4. I henhold til stk. 3 er det af beskyttelseshensyn og for at modvirke flugt eller i forbindelse med fuldbyrdelse
af en udvisningsdom eller i forbindelse med behandling af asylsager, jf. artikel 28,
institutionslederen, der godkender og er ansvarlig for brug af direkte magtanvendelse over for indsatte, herunder
brug af sikringsmidler i overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser med henblik på at opretholde
ro, orden og sikkerhed i fængslet.
5. Den administrative chef varetager med institutionslederens godkendelse, under institutionslederens ansvar og
efter ordre fra institutionslederen ledelsen af fængslet og den modtagende stats personale,
jf. artikel 14.
6. Institutionslederen kan anmode den administrative chef om at tildele den modtagende stats personale nye opgaver,
eksempelvis for at undgå kontakt med indsatte. Den administrative chef efterkommer uden ugrundet ophold enhver sådan
anmodning i overensstemmelse med den modtagende stats regler og bestemmelser.
7. Institutionslederen eller det af denne dertil bemyndigede personale gennemgår og træffer afgørelse i sager om
klager fra indsatte vedrørende forhold, der er omfattet af artikel 5, stk. 1. Klager skal
indgives til institutionslederen eller det af denne dertil bemyndigede personale.
Artikel 14
Den administrative chefs beføjelser og ansvar
1. Den administrative chef påtager sig med institutionslederens godkendelse, under institutionslederens ansvar
og efter ordre fra institutionslederen følgende ansvarsopgaver:
a. at sikre opfyldelsen af alle den modtagende stats forpligtelser i henhold til traktaten og samarbejdsaftalen
med henblik på at sikre en drift, som er velfungerende og i overensstemmelse med lovgivningen, og at lede den
modtagende stats personale efter denne traktats formål
b. at facilitere kommunikationen med den modtagende stats relevante myndigheder
c. at beordre brug af magt for at opfylde traktatens formål
d. at bistå institutionslederen med udarbejdelse af standardiserede regler og procedurer for den praktiske
drift og en effektiv ledelse af fængslet
e. at implementere de regler og procedurer, der gælder for den modtagende stats personale i
forbindelse med fuldbyrdelse af danske straffe.
2. Den administrative chef udarbejder i samråd med institutionslederen en rapport om den årlige budgetoversigt
for den kosovariske drift af fængslet og indsender den til godkendelse hos den modtagende stats centrale myndighed.
3. Den administrative chef træffer med forbehold for artikel 13, stk. 6, omgående
foranstaltninger og indleder disciplinære procedurer over for den modtagende stats personale i tilfælde af
personalerelaterede forseelser.
4. Den administrative chef rapporterer jævnligt til institutionslederen og til den administrative chef for
den modtagende stats centrale myndighed om driften af fængslet.
5. Den administrative chef kan have mindst én souschef for at assistere den administrative chef.
Artikel 15
Personale
1. Den modtagende stat sørger for det personale, der er nødvendigt til at implementere traktaten og samarbejdsaftalen.
I samarbejdsaftalen aftales det også, hvor mange kvalificerede medarbejdere, den modtagende stats personale skal bestå
af. Personalet uddannes i overensstemmelse med de regler og bestemmelser, der aftales i samarbejdsaftalen.
2. Den sendende stat kan stille uniformeret personale til rådighed med henblik på uddannelse. Ved behov for selvforsvar
under uddannelsen af den modtagende stats personale har den sendende stats personale bemyndigelse til at anvende magt
over for indsatte og træffe de nødvendige foranstaltninger i henhold
til straffuldbyrdelsesloven.
AFSNIT III
STRAFFULDBYRDELSE
Artikel 16
Overførsel og placering af indsatte
1. Den sendende stats centrale myndighed underretter som nærmere bestemt i samarbejdsaftalen forud for overførsel
af indsatte den modtagende stats centrale myndighed om de indsatte, der forventes at blive overført til
og placeret i fængslet.
2. Den sendende stats centrale myndighed giver den modtagende stats centrale myndighed en underretning med de
relevante oplysninger, der er nødvendige for at håndtere den enkelte indsatte. Underretningen omfatter konkrete
oplysninger om den enkeltes sikkerhedsrisikovurdering.
3. Den modtagende stat kan anmode om supplerende oplysninger om en indsat, hvis det skønnes nødvendigt for at
håndtere den indsatte, jf. artikel 7.
4. Den sendende stat overfører ingen indsatte, som er dømt for terrorhandlinger; indsatte, som er dømt for
krigsforbrydelser, og indsatte, som på tidspunktet for afgørelsen om placeringen har fået konstateret en uhelbredelig
sygdom og/eller alvorlig psykisk sygdom, som kræver sundhedsfaglig behandling uden for fængslet.
5. Med forbehold for stk. 4 kan der i særlige tilfælde finde konsultationer sted mellem den sendende stats centrale
myndighed og den modtagende stats centrale myndighed som nærmere bestemt i samarbejdsaftalen.
Artikel 17
Afvikling af udgang og løsladelse
1. Enhver beslutning truffet i den sendende stat, som giver en indsat udgang fra eller mulighed for at forlade
fængslet, gennemføres ikke på den modtagende stats område, medmindre den indsatte er statsborger eller bosiddende
i den modtagende stat. I enkeltstående tilfælde kan institutionslederen dog tillade en midlertidig udgang på den
modtagende stats område under ledsagelse af eskorteenheden.
2. Indsatte overføres til den sendende stat igen, før de løslades, medmindre den indsatte er statsborger eller
bosiddende i den modtagende stat, eller der er indgået en aftale mellem den sendende stat og et tredjeland om, at
den indsatte overføres til tredjelandet ved løsladelse.
Artikel 18
Transport af indsatte
1. De indsatte transporteres fra den sendende stat til den modtagende stat og fra den modtagende stat til et
tredjeland eller den sendende stat, og transporten foretages af den sendende stats centrale myndighed. Hvis en
indsat skal overføres til et tredjeland efter løsladelse, kan transporten af den indsatte fra den modtagende stats
område ske med rutefly eller andre transportformer fra grænsen til et tredjeland. Transport til og fra den
modtagende stats grænse til den sendende stat eller et tredjeland arrangeres og foretages af den sendende stat
i overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser.
2. I forbindelse med overdragelsen kan den sendende stats personale på et dertil udpeget område udføre
sikkerhedsprocedurer, herunder kropsvisitering og andre tvangsindgreb, i overensstemmelse med den sendende stats
regler og bestemmelser og om nødvendigt med bistand fra eskorteenheden eller relevant personale fra den sendende stat.
For så vidt angår sidstnævnte, finder artikel 19, stk. 5, anvendelse. Overdragelse af
indsatte reguleres nærmere i samarbejdsaftalen.
3. Transport af indsatte på den modtagende stats område til og fra fængslet sker efter ordre fra institutionslederen
eller den sendende stats centrale myndighed og foretages af den modtagende stats personale, som udpeges af den
modtagende stats kompetente myndighed i overensstemmelse med den modtagende stats regler og bestemmelser og i
overensstemmelse med den sendende stats internationale forpligtelser.
4. Under transport af indsatte kan den modtagende stats personale i overensstemmelse med den sendende stats
internationale forpligtelser gøre brug af tvangsindgreb, herunder sikringsmidler, af hensyn til sikkerheden og
et smidigt transportforløb.
5. I henhold til artikel 13 kan institutionslederen eller personer, som
institutionslederen bemyndiger dertil, deltage som observatører under transport, der udføres af den modtagende
stats personale.
6. Institutionslederen har bemyndigelse til i overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser
at pålægge sanktioner eller tiltag som reaktion på en disciplinær forseelse fra en indsats side under transport
til og fra fængslet.
Artikel 19
Sundhedsfaglig behandling i og uden for fængslet
1. Hvis en indsat har behov for sundhedsfaglig behandling, overføres den indsatte til et sygehus i den sendende stat.
2. Som undtagelse til stk. 1 gælder følgende for sundhedsfaglig behandling til indsatte:
a. Indsatte kan modtage sundhedsfaglig behandling i fængslet, hvis behandlingen ikke kræver transport til den
sendende stat eller indlæggelse på et sygehus, jf. litra b og c. Sundhedsfaglig behandling i fængslet ydes af
den sendende stat i overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser.
b. Indsatte kan modtage sundhedsfaglig behandling uden for fængslet på et sygehus i den modtagende stat,
hvis behandlingen af den indsatte ikke kræver mere end tre nætters indlæggelse på et sygehus.
c. Indsatte kan modtage sundhedsfaglig behandling uden for fængslet på et sygehus i den modtagende stat, hvis
den indsatte af sundhedsfaglige grunde ikke kan overføres til et sygehus i den sendende stat. Hvor det er
relevant, overføres den indsatte til den sendende stat, så snart den indsattes helbredstilstand tillader det.
3. Beslutningen om at overføre en indsat til et sygehus i den sendende stat træffes efter godkendelse
fra institutionslederen.
4. Sundhedsfagligt personale, medicinske produkter og lægemidler i fængslet leveres af den sendende stat i
overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser.
5. Følgende gælder med henblik på driften af fængslets sundhedsafdeling:
a. Der stilles ikke krav om, at den sendende stats sundhedsfaglige personale, som arbejder på fængslets
sundhedsafdeling, skal følge den modtagende stats procedurer for godkendelse af udenlandske arbejdstagere.
b. Der stilles ikke krav om, at fængslets sundhedsafdeling og importen af medicinske produkter og lægemidler
til brug for sundhedsfaglig behandling i fængslet skal følge den modtagende stats godkendelsesprocedurer.
c. Klinisk affald og udløbne lægemidler håndteres i den modtagende stat af fængslets sundhedsafdeling.
d. Hvis traktaten opsiges, returneres alt medicinsk udstyr til den sendende stat.
e. I de tilfælde, som er omhandlet i stk. 2, litra b og c, skal et sygehus i den modtagende stat modtage indsatte.
6. Under ophold på et sygehus uden for fængslet i den modtagende stat behandles den indsatte efter den modtagende
stats regler og bestemmelser i overensstemmelse med den sendende stats internationale forpligtelser. Der gives
behandling på et sygehus i den modtagende stat, jf. stk. 2, litra b og c som led i en smidig og effektiv procedure
mellem fængslet og de relevante sygehuse i den modtagende stat med angivelse af kontaktpersoner. Den modtagende stat
sikrer, at denne procedure fastlægges. Parterne kan i påkommende tilfælde, eller hvor der er konstateret en uhelbredelig
sygdom, som umuliggør transport, afholde konsultationer med henblik på at yde sundhedsfaglig behandling på andre
klinikker, såfremt en sådan behandling på en mere hensigtsmæssig måde vil kunne leve op til den sendende stats
forpligtelser som nævnt i dette stykke.
7. Den indsatte bevogtes af eskorteenheden, som i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og den sendende
stats forpligtelser i henhold til folkeretten af beskyttelseshensyn og for at modvirke flugt kan anvende magt, herunder
sikringsmidler.
8. Hvis en indsat overføres til et sygehus på grund af et akut behov for lægehjælp, skal der medfølge lægejournal
og et oversat sundheds-ID på et af den modtagende stats officielle sprog, herunder standardoplysninger, som nærmere
bestemt i samarbejdsaftalen.
9. Patientens lægejournal leveres til fængslets sundhedsafdeling fra det sygehus i den modtagende stat, hvor
den indsatte har modtaget behandling.
Artikel 20
Dødsfald, kvalificerede selvmordsforsøg og anden alvorlig selvskadende aktivitet
og adfærd blandt indsatte
1. Ved indsattes dødsfald, herunder selvmord og muligt selvmord, i og uden for fængslet underretter
institutionslederen straks den modtagende stats relevante myndigheder og udfærdiger en rapport derom, som via
den administrative chef sendes til den modtagende stats relevante myndigheder.
2. Institutionslederen følger derefter alle instrukser fra den modtagende stats kompetente myndigheder, giver
dem adgang til fængslet, lader dem udføre en eventuel nødvendig strafferetlig efterforskning med henblik på at
fastslå dødsårsagen og yder dem enhver tænkelig bistand i den henseende.
3. Institutionslederen skal tillade, at den afdøde efter ordre fra den modtagende stats kompetente myndigheder
transporteres fra fængslet til et andet sted med henblik på yderligere undersøgelse af dødsårsagen.
4. Institutionslederen arrangerer hurtigst muligt, at afdøde overføres til den sendende stat eller et tredjeland.
5. Efter at institutionslederen har fulgt proceduren som anført i stk. 1 ved en indsats død og ved et kvalificeret
selvmordsforsøg, anden alvorlig selvskadende aktivitet og anden suicidal og selvskadende adfærd, udfærdiger
institutionslederen en rapport til den sendende stats relevante myndigheder. Institutionslederen følger derefter
alle instrukser fra den sendende stat.
6. Administrative og tilsynsrelaterede undersøgelser i fængslet vedrørende hændelser som nævnt i stk. 5 kan
gennemføres af den sendende stats relevante myndigheder i overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser.
7. På anmodning af institutionslederen, eller i givet fald af den sendende stats kompetente myndigheder,
orienteres disse om igangværende efterforskninger og om udfaldet af strafforfølgningen.
Artikel 21
Flugt
I tilfælde af flugt fra fængslet, eksempelvis under transport eller under ophold på et sygehus i den modtagende
stat, underretter institutionslederen straks den modtagende stats politi, den modtagende stats centrale myndighed og
den sendende stats relevante myndigheder og giver oplysning om den pågældende persons identitet samt andre
relevante oplysninger.
Artikel 22
Sikkerhed i fængslet
1. Den modtagende stats kompetente myndigheder er ansvarlige for at håndhæve den offentlige ro og orden og sikkerheden
uden for fængslet. De træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en smidig drift af fængslet, og om
nødvendigt foranstaltninger til at forebygge forstyrrelser af den offentlige ro og orden i umiddelbar nærhed af fængslet.
2. Institutionslederen er ansvarlig for sikkerheden i fængslet i henhold
til artikel 13, stk. 3. I ekstraordinære situationer, hvor fængselspersonalet ikke længere er
i stand til at garantere sikkerhed, ro og orden i fængslet, er den modtagende stats kompetente myndigheder på anmodning
af institutionslederen ansvarlige for at håndhæve den offentlige ro og orden og sikkerheden i fængslet. En sådan
håndhævelse af sikkerheden eller den offentlige ro og orden skal ske i tæt samråd med institutionslederen med
mindst mulig indgriben og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Så snart den offentlige ro og
orden og sikkerheden er genoprettet, har institutionslederen igen ansvaret for sikkerheden i fængslet. Dette
forhold reguleres nærmere i samarbejdsaftalen.
Artikel 23
Evakuering af fængslet i nødsituationer
1. Hvis fængslet skal evakueres i en nødsituation, overføres de indsatte til en anden beliggenhed som udpeget af
den modtagende stats kompetente myndigheder med henblik på straks at blive tilbagesendt til den sendende stat.
2. Denne traktat og samarbejdsaftalen gælder med de nødvendige tilpasninger for den anden beliggenhed som
omhandlet i stk. 1, i det omfang forholdene under nødsituationen tillader det.
AFSNIT IV
STRAFFERET
Artikel 24
Kriminelle handlinger begået i den modtagende stat
1. Kriminelle handlinger begået i den modtagende stat strafforfølges i den modtagende stat. I særlige tilfælde og med
respekt for den sendende stats retlige kompetence og princippet om ne bis in idem kan kriminelle handlinger
begået mod eller af den sendende stats personale strafforfølges i den sendende stat efter konsultation mellem den
sendende stats relevante myndigheder og den modtagende stats relevante myndigheder.
2. Institutionslederen er forpligtet til gennem den administrative chef at anmelde alle kriminelle handlinger til
de relevante myndigheder. De relevante myndigheder underretter straks anklagemyndigheden i den modtagende stat
om anmeldelser.
3. Institutionslederen samarbejder om enhver efterforskning i fængslet, som findes nødvendig af de myndigheder i
den modtagende stat, der er ansvarlige for efterforskning og strafforfølgning af kriminelle handlinger.
4. På anmodning af institutionslederen, eller i givet fald af den sendende stats kompetente myndigheder, orienteres
disse om igangværende efterforskninger og om udfaldet af strafforfølgningen.
5. Afhøring af indsatte som mistænkte eller vidner og andre efterforskningsmæssige skridt, som berører dem, finder
så vidt muligt sted i fængslet, såfremt hensynet til efterforskningen taler derfor.
6. En indsat, som mistænkes for en kriminel handling begået i fængslet, overføres ikke til den sendende stat, medmindre
den modtagende stats relevante myndigheder har givet samtykke dertil.
7. Den sendende stats myndigheder må ikke indlede efterforskning i fængslet af kriminelle handlinger begået i den
modtagende stat, medmindre der er givet tilladelse dertil i henhold til stk. 1 eller artikel 26.
I overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser kan institutionslederen dog indleder en undersøgelse
med henblik på at pålægge en disciplinær sanktion over for en indsat, der har været involveret i en kriminel handling.
8. Denne artikel påvirker ikke de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat
i artikel 4, stk. 5, og artikel 31.
Artikel 25
Fuldbyrdelse af straf idømt i den modtagende stat
1. Når en indsat idømmes en fængselsstraf i den modtagende stat, jf. artikel 24, sættes
fuldbyrdelsen af den danske straf i bero, og den indsatte overføres straks til en anden fængselsinstitution i den
modtagende stat for at afsone den modtagende stats straf.
2. Fuldbyrdelse og idømmelse af den modtagende stats straf skal ske i overensstemmelse med den sendende
stats internationale forpligtelser.
3. Efter endt afsoning af den modtagende stats straf tilbageføres den indsatte til fængslet med henblik på
at genoptage og fuldføre afsoningen af den danske straf.
4. Hvis denne traktat opsiges i overensstemmelse med artikel 35, overføres indsatte, som
afsoner en straf idømt i den modtagende stat i en anden fængselsinstitution i den modtagende stat, hurtigst
muligt til den sendende stat for at afsone den modtagende stats straf i den sendende stat i overensstemmelse
med den sendende stats internationale forpligtelser og med principperne i Europarådets konvention om
overførelse af domfældte.
Artikel 26
Efterforskning foretaget af den sendende stat
1. Den sendende stats relevante myndigheder kan i fængslet og i overensstemmelse med den sendende stats regler
og bestemmelser indlede undersøgelser og strafferetlig efterforskning af kriminelle handlinger, som er omfattet
af den sendende stats retlige kompetence, og kan afhøre indsatte som mistænkte eller vidner.
2. Hvis der er behov for, at en indsat afhøres som mistænkt eller vidne af den sendende stats kompetente
myndigheder, kan der træffes foranstaltninger, herunder om brug af anden sikker onlinekommunikation, på baggrund
af den sendende stats regler og bestemmelser.
3. Institutionslederen kan i overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser træffe bestemmelse
om overvågning af bl.a. indsattes telefonsamtaler, besøg og korrespondance. Fængslet og de tekniske systemer skal
kunne understøtte en sådan overvågning. Den sendende stat leverer udstyret til overvågningen.
Artikel 27
Retsligt samarbejde på anmodning af tredjelande
1. Hvis den modtagende stats kompetente myndigheder modtager en udleveringsanmodning eller en anmodning om retshjælp
fra et tredjeland, som vedrører en indsat i fængslet, videregives en sådan anmodning til den sendende stats kompetente
myndigheder. I situationer som nævnt i artikel 25 efterkommer den modtagende stat ikke en
anmodning om udlevering eller retshjælp fra et tredjeland uden den sendende stats forudgående samtykke. Det samme gælder
for anmodninger fra internationale retsinstanser.
2. Hvis den sendende stats kompetente myndigheder modtager en udleveringsanmodning, en europæisk arrestordre eller
en anmodning om retshjælp fra et tredjeland, som omhandler en indsat i fængslet, er det den sendende stats ansvar,
at denne behandles og iværksættes. Det samme gælder for anmodninger fra internationale retsinstanser. Den indsatte
tilbagesendes til den sendende stat, når og hvis det findes hensigtsmæssigt.
AFSNIT V
ASYL
Artikel 28
Behandling af asylsager
1. Den sendende stats relevante myndigheder kan i overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser
bl.a. foretage afhøring af indsatte og optage fingeraftryk og billeder af indsatte med henblik på at behandle
asylsager og klager over afgørelser vedrørende asyl samt afholde mundtlige nævnsmøder i Flygtningenævnet.
2. Advokater eller ikke-statslige organisationer, som yder juridisk bistand, kan i overensstemmelse med den
sendende stats regler og bestemmelser gives tilladelse til at levere sådanne ydelser i fængslet.
3. Hvis en indsat skal afhøres eller modtage juridisk bistand i forbindelse med en asylsag, jf. stk. 1 og 2,
kan der træffes foranstaltninger til at muliggøre dette, bl.a. ved brug af sikker onlinekommunikation, i
overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser.
AFSNIT VI
PRIVILEGIER OG IMMUNITET
Artikel 29
Fængslets område
1. Fængslets område er ukrænkeligt, og der kan kun gives adgang dertil med institutionslederens tilladelse.
2. Tilladelsen som omhandlet i stk. 1 skønnes at være blevet indhentet i tilfælde af brand eller ulykke i fængslet,
eller hvis der opstår en katastrofe eller alvorlig krise i eller med konsekvenser for fængslet, hvor der er behov
for straks at træffe beskyttelsesforanstaltninger.
3. Den sendende stats centrale myndighed og den modtagende stats centrale myndighed træffer de nødvendige
foranstaltninger, således at behørigt autoriserede repræsentanter for relevante leverandører af offentlige tjeneste-
og forsyningsydelser samt offentlige tilsyn kan gives adgang til fængslet.
Artikel 30
Tilsyn, undersøgelser og indsattes klager eller søgsmål
1. Tilsynet med og ansvaret for straffuldbyrdelse er underlagt den sendende stats regler og bestemmelser. Dette
omfatter institutionslederens pligt til at føre tilsyn med, at straffe fuldbyrdes efter hensigten, i hvilken
forbindelse institutionslederen har de samme beføjelser og den samme adgang som omhandlet i stk. 3.
2. Internationale organer såsom Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller
Nedværdigende Behandling eller Straf (Den Europæiske Torturkomité), har beføjelse til at foretage såvel varslede
som uanmeldte besøg i fængslet også med hensyn til transport efter artikel 18 og overførsel
og behandling efter artikel 19. Myndighederne i den sendende stat og den modtagende stat
giver dem i videst muligt omfang adgang til oplysninger og tilladelse til at afhøre indsatte.
3. Myndigheder i den sendende stat med kompetence til at behandle eller varetage klager, søgsmål og/eller tilsyn
såsom Folketingets Ombudsmand kan gennemføre undersøgelser i fængslet under overholdelse af den sendende stats
forpligtelser i henhold til traktaten, herunder forpligtelser under transport efter artikel 18
og under overførsel og behandling efter artikel 19. De pågældende myndigheder har i den
forbindelse de samme beføjelser som efter den sendende stats regler og bestemmelser, herunder adgang til relevante
steder og oplysninger og skriftlige erklæringer fra fængslet samt ret til at afhøre indsatte og personale i
overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser.
4. Den modtagende stats ombudsperson kan gennemføre undersøgelser efter den modtagende stats regler og bestemmelser,
hvor det er relevant i henhold til denne traktat og i overensstemmelse med ombudspersonens mandat.
5. Advokater og organisationer fra den sendende stat, som yder juridisk bistand til indsatte, har ret til at
levere sådanne ydelser i fængslet.
Artikel 31
Immunitet for institutionslederen samt den sendende stats personale og kompetente myndigheder
1. Institutionslederen og den sendende stats personale har immunitet fra den modtagende stats retlige kompetence
for handlinger foretaget under udførelse af deres pligter. Dette gælder også for de myndigheder, der er nævnt
i artikel 30, stk. 3.
2. Der gives immunitet i medfør af stk. 1 for at sikre korrekt implementering af denne traktat og ikke for personligt
at begunstige institutionslederen eller den sendende stats personale og myndigheder. Den sendende stat er forpligtet
til af egen drift eller på anmodning af den modtagende stat at give afkald på immunitet for institutionslederen samt
den sendende stats personale og myndigheder i ethvert tilfælde, hvor det ville indebære retsmisbrug ikke at gøre det,
og hvor immuniteten kan ophæves uden at skade det formål, hvortil den er givet.
3. Immunitet i medfør af stk. 1 indebærer ikke, at er personalet unddrages den sendende stats retlige kompetence.
4. Uanset deres placering er alle den sendende stats filer, dokumenter og øvrige databærere, som institutionslederen
eller den sendende stats personale er i besiddelse af under udførelse af deres pligter, ukrænkelige. Den modtagende
stat kan anmode om adgang til relevante dokumenter som nærmere bestemt i samarbejdsaftalen.
5. Der træffes nærmere bestemmelse om immunitet med hensyn til ejendele, aktiver og andre relevante genstande
i samarbejdsaftalen.
6. Institutionslederen og den sendende stats personale er ikke indkomstskattepligtige til den modtagende stat,
forudsat at institutionslederen og den sendende stats personale under deres ophold i den modtagende stat er fuldt
indkomstskattepligtige i den sendende stat i overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser.
7. Denne artikel gælder med de fornødne tilpasninger for handlinger foretaget af den sendende stats personale
som omhandlet i artikel 18, stk. 2.
AFSNIT VII
OMKOSTNINGER
Artikel 32
Vederlag for brug af fængslet
1. Vederlaget består af et løbende fast årligt beløb på EUR 15.000.000 (femten millioner), som stilles til
rådighed for den modtagende stat i kvartalsvise rater på EUR 3.750.000 (tre millioner syv hundrede og halvtreds tusinde).
2. Hele det i stk. 1 nævnte årlige vederlag betales i kvartalsvise rater begyndende på den dato, hvor fængslet er
fuldt tilpasset og bemandet til at kunne huse 300 indsatte i overensstemmelse med den sendende stats standarder og
lovkrav, jf. stk. 5, dog tidligst 12 måneder efter betalingen af første rate af det i stk. 4 fastsatte vederlag.
Hvis fængslet på et tidspunkt ikke opfylder de krav, der henvises til i 1. pkt., reduceres størrelsen af det
faste årlige vederlag til et beløb, der svarer til den andel af de tilsigtede 300 indsatte, der kan huses i fængslet
i overensstemmelse med den sendende stats standarder og lovkrav. Den reducerede beløbsstørrelse i henhold
til 2. pkt. gælder, indtil kravene i 1. pkt. er opfyldt.
3. Når traktaten træder i kraft, stilles et indledende vederlag på EUR 5.000.000 (fem millioner) til rådighed
for den modtagende stat til dækning af overgangsperioden, indtil fængslet er tilpasset og bemandet som fastsat i stk. 4.
Det indledende vederlag betales ud over de efterfølgende løbende årlige betalinger for brug af fængslet som fastsat
i stk. 1 og 2.
4. For de første 12 måneders brug af fængslet, jf. stk. 5, betales vederlaget i kvartalsvise rater svarende til
det antal indsatte, som fængslet er tilpasset og bemandet til at huse, begyndende på den dato, hvor fængslet er i
stand til at huse 100 indsatte i overensstemmelse med den sendende stats regler og bestemmelser.
De kvartalsvise rater af vederlaget som nævnt i 1. pkt. kan ikke overstige EUR 1.250.000 (en million to hundrede
og halvtreds tusinde) for første kvartal, EUR 1.875.000 (en million otte hundrede og femoghalvfjerds tusinde) for
andet kvartal, EUR 2.500.000 (to millioner og fem hundrede tusinde) for tredje kvartal og EUR 3.125.000 (tre millioner
et hundrede og femogtyve tusinde) for fjerde kvartal. De kvartalsvise rater af vederlaget for de første 12 måneders
brug af fængslet som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., kan derfor ikke sammenlagt overstige EUR 8.750.000 (otte millioner
syv hundrede og halvtreds tusinde).
5. Den dato, der nævnes i såvel stk. 2, 1. pkt., som stk. 4, 1. pkt., fastsættes i en inspektionsrapport som nærmere
bestemt i samarbejdsaftalen. Med forbehold for artikel 4, stk. 2, 2. pkt.,
og artikel 10, stk. 2, i forhold til inspektionsrapporten skal samarbejdsaftalen foreskrive,
at den sendende stats relevante krav og vilkår er opfyldt, når inspektionsrapporten underskrives af den modtagende
stat og den sendende stats tekniske arbejdsgruppe og godkendes af den fælles styregruppe.
Artikel 33
Yderligere omkostninger
Ud over vederlaget i artikel 32 hæfter den sendende stat ikke for yderligere omkostninger, som den
modtagende stat pådrager sig.
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 34
Varighed af brugen af fængslet
1. Den modtagende stat stiller fængslet til rådighed for den sendende stat, og den sendende stat gør brug af fængslet
i 5 (fem) år fra denne traktats ikrafttræden.
2. Varigheden af brugen af fængslet forlænges automatisk med en periode på yderligere 5 (fem) år, medmindre en af
parterne, mindst 12 (tolv) måneder før brugen af fængslet ellers skulle ophøre efter stk. 1, i overensstemmelse med
proceduren i artikel 35 underretter den anden part om sin hensigt om at opsige denne traktat.
Artikel 35
Opsigelse af traktaten
1. Denne traktat kan til enhver tid opsiges af den sendende stat eller den modtagende stat ved at give den anden
part skriftlig meddelelse derom ad diplomatiske kanaler. Opsigelsen træder i kraft 12 måneder efter modtagelse af
en sådan meddelelse.
2. Opsigelse af denne traktat påvirker ingen af de rettigheder eller forpligtelser, der opstår i anledning af
indgåelsen af traktaten og samarbejdsaftalen forud for en sådan opsigelse.
3. Såfremt denne traktat opsiges, skal personoplysninger, som fængslet har indhentet fra den sendende stat, hvis
institutionslederen skønner det nødvendigt, fortsat behandles efter reglerne i artikel 7 og
skal i modsat fald tilbageleveres eller slettes i overensstemmelse med instrukserne fra den sendende
stats centrale myndighed.
Artikel 36
Supplerende foranstaltninger
Med henblik på den praktiske gennemførelse af denne traktat kan repræsentanter fra den sendende stat og den
modtagende stat træffe supplerende foranstaltninger.
Artikel 37
Konsultationer og tvistløsning
1. Den sendende stats centrale myndighed og den modtagende stats centrale myndighed eller de udnævnte
repræsentanter for deres justitsministerier afholder om nødvendigt konsultationer om implementeringen af
traktaten. Eventuelle uoverensstemmelser eller tvister vedrørende fortolkningen eller implementeringen af
traktaten afgøres ved forhandling mellem parterne.
2. Der oprettes en fælles styregruppe med ansvar for at følge den praktiske implementering af traktaten og
sikre en tilstrækkelig dialog i den forbindelse. Styregruppen består af tre personer fra hver part med
bemyndigelse til at handle på vegne af den pågældende part. Disse mødes regelmæssigt og rapporterer til
deres respektive justitsminister mindst to gange om året.
3. Den fælles styregruppe har bemyndigelse til at afgøre enhver tvist, der måtte opstå i anledning af
traktaten og samarbejdsaftalen, medmindre det særligt er undtaget. Styregruppen er ansvarlig for at føre tilsyn
med implementeringen af traktaten og samarbejdsaftalen, herunder for at godkende inspektionsrapporten.
Styregruppens sammensætning, beføjelser og yderligere ansvarsområder beskrives i samarbejdsaftalen.
4. Der oprettes en arbejdsgruppe bestående af tekniske fagpersoner til at foretage konsultationer om og tilsyn
med opfyldelsen af den sendende stats kravspecifikation til fængslet. Arbejdsgruppens sammensætning, beføjelser og
yderligere ansvarsområder beskrives i samarbejdsaftalen.
5. Hvis en tvist ikke kan løses i arbejdsgruppen, forelægges den til forhandling for den fælles styregruppe, og
hvis tvisten fortsat ikke kan løses, afholdes der konsultationer mellem parterne, om nødvendigt ad diplomatiske kanaler.
6. Enhver uoverensstemmelse mellem parterne om fortolkningen af traktaten, som ikke kan afklares ved forhandling,
skal på anmodning af en af parterne henvises til voldgift. Såfremt der ikke inden for 6 (seks) måneder fra datoen
for anmodningen om voldgift kan opnås enighed mellem parterne om voldgiftsrettens sammensætning, kan hver af parterne
henvise tvisten til Den Faste Voldgiftsret i overensstemmelse med dennes voldgiftsregler af 2012.
Artikel 38
Ansvar
1. Ved manglende overholdelse af traktaten og de i traktaten fastsatte forpligtelser skal den misligholdende part
yde erstatning til den anden part for ethvert tab i denne anledning.
2. En part hæfter for handlinger, undladelser eller anden adfærd fra en tredjepart, som den pågældende part har
benyttet sig af med henblik på at opfylde den pågældende parts forpligtelser i henhold til denne traktat og deraf
afledte forpligtelser, på samme måde som en part hæfter for egne handlinger, undladelser og anden adfærd.
Artikel 39
Force majeure
1. Hvis en hel eller delvis opfyldelse af traktaten forhindres på grund af et tilfælde af force majeure, underretter
den ene part hurtigst muligt den anden part skriftligt om de relevante forhold. Efter modtagelsen af underretningen
går parterne i dialog for at vurdere, om traktaten og deraf afledte forpligtelser kan ændres på
tilfredsstillende vilkår.
2. Force majeure betyder enhver omstændighed, som den berørte part ikke med rimelighed har kontrol over,
herunder bl.a. naturkatastrofer, krig, uroligheder, civile optøjer, brand, eksplosioner, terrorisme, sabotage,
strejker, lockout, faglige konflikter, ulykker, epidemier, pandemier, nedbrud i offentlige forsyningsvirksomheder,
kendelser eller dekreter fra enhver domstol og tredjeparters ekstraordinære handlinger.
Artikel 40
Ændringer
Denne traktat kan ændres efter gensidigt samtykke fra den sendende stat og den modtagende stat ved udveksling
af breve og i overensstemmelse med begge staters lovgivning.
Artikel 41
Ophør af brugen af fængslet
Ved traktatens ophør sikrer den sendende stat, at brugen af fængslet ophører, og at ingen indsatte eller ejendele,
som den sendende stat har bragt ind i fængslet, efterlades i fængslet. Den sendende stat tilbageleverer fængslet til
den modtagende stat i den forfatning, hvori det befinder sig på det tidspunkt, hvor traktaten ophører. Den sendende
stat tilbagefører ingen af de foretagne tilpasninger af fængslet.
Artikel 42
Ikrafttræden
Parterne underretter hinanden skriftligt om, at de nationale juridiske forudsætninger for denne traktats
ikrafttræden er opfyldt. Traktaten træder i kraft den dag, hvor underretningen fra den sidste af parterne foretages.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtiget hertil, undertegnet denne traktat.
Undertegnet i to eksemplarer i [København/Pristina] den [26. april 2022] på engelsk, albansk og dansk, idet alle
sproglige udgaver har samme gyldighed. Ved fortolkningsuoverensstemmelse er den engelske udgave gældende.
For Kongeriget Danmark,
|
For Republikken Kosovo,
|
|
|
[justitsminister Nick Hækkerup]
|
[justitsminister Albulena Haxhiu]
|
Bilag 1 er indsat ved § 1.28 i
lov nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.

Advokat Jørgen U. Grønborg