Indtil 1987 var selvpensioneringskonti en meget populær opsparingsform, da indskuddene på op til 2.000 kr. årligt kunne trækkes fra i skat. Da fradragsretten for indskuddene nu er afskaffet, er der ikke de helt store fordele ved at bruge denne opsparingsform. Det er normalt klogere at spare op på en af de andre opsparingsformer, fx en kapitalpension.
Fra d. 02.06.1998 kunne der ikke længere oprettes nye selvpensioneringskonti, og nedenstående regler gælder for de allerede inden da oprettede konti.
Du behøver herefter ikke sætte et bestemt beløb ind på kontoen hver måned eller hvert år. Du kan sagtens springe et eller flere år over, hvis du i en vis periode ikke har råd til fortsætte med opsparingen.
Du kan højst indsætte 3.000 kr. om året, og du kan højst indsætte i alt 40.000 kr på kontoen eksklusive renter.
Fordelen ved en selvpensioneringskonto er, at du ikke skal betale almindelige indkomstskat af renterne på kontoen. Til gengæld er renterne omfattet af reglerne om pensionsafkastbeskatning på 15,3%. Du kan investere opsparingen i aktier, obligationer eller investeringsbeviser efter de samme regler, som gælder for kapital- og ratepensioner.
Ulempen ved selvpensioneringskonti er, at du normalt ikke kan hæve hverken indskud eller renter, før du er fyldt 60 år. Var du ved oprettelsen mellem 45 og 49 år, kan du tidligst hæve kontoen 15 år efter kontoens oprettelse. Hvis du oprindeligt har aftalt, at pengene skal udbetales, når du fylder 67 år, kan du godt hæve beløbet tidligere, hvis du opsiger kontoen med et års varsel, forudsat at du ved udbetalingen er fyldt 60 år, og forudsat at der er forløbet mindst 15 år fra kontoens oprettelse.
Fra d. 01.01.2010 kan du få dit indestående udbetalt, selv om du ikke er fyldt 60 år.
Der er ikke skatter eller afgifter på det opsparede beløb, når du får dette udbetalt.
Du kan kun have een selvpensioneringskonto. Hvis du er utilfreds med den bank eller sparekasse, hvor du oprindeligt har oprettet kontoen, fx fordi indlånsrenten er højere andre steder, kan du ikke blot oprette en ny konto i et andet pengeinstitut. Du kan imidlertid anmode om at få overført indeståendet på kontoen til et andet pengeinstitut. Det kan du læse mere om på emne nr. 656.
Du behøver ikke at være bange for, at din opsparing går tabt, hvis pengeinstituttet skulle gå konkurs. Selvpensioneringskonti er nemlig altid dækket af den særlige indskydergaranti. Det kan du læse mere om på emne nr. 655.
Du kan vælge, om du vil have opsparingen stående som almindeligt kontantindskud eller som indskud i en såkaldt puljeordning. Du kan også vælge at placere opsparingen i værdipapirer efter dit valg efter samme regler som for kapital- og ratepensionskonti.
Skulle du dø før kontoen er udbetalt, tilfalder indeståendet dødsboet. Du kan desværre ikke indsætte begunstigede til kontoen på samme måde som på kapital- og ratepensionskonti og på den måde dirigere indeståendet direkte til nogle bestemte personer.
Banken eller sparekassen kan i dødsfaldssituationen anvende indeståendet til modregning i din eventuelle gæld. Du kan i øvrigt på emne nr. 652 læse mere om pengeinstituttets ret til at modregne i selvpensioneringskonti i de forskellige udbetalingssituationer.
Indeståendet på en selvpensioneringskonto skal kun deles i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvis der er tale om en såkaldt ekstra pension, eller hvis der er oprettet ægtepagt om ligedeling af ratepensionen.. Du kan på denne linie læse mere om deling af pensionsordninger på emne nr. 574.