714 Betaling af lejekontrakten

Selv om en udlejer har udgifter til at finde nye beboere til en ledig lejlighed, slår lejeloven fast, at udlejeren på ingen måde kan kræve disse udgifter betalt af de nye lejere. Lejelovens § 6, stk. 1 siger det på følgende måde:

Ved udlejning til beboelse og ved formidling af sådanne lejeforhold eller ved bytning af beboelseslejligheder er det ikke tilladt at modtage eller kræve vederlag fra lejeren eller at betinge sig, at lejeren indgår anden retshandel, som ikke er et led i lejeaftalen.

Når reglen forbyder din udlejer 'at modtage' betaling, er det for at undgå, at udlejeren kræver penge under bordet for overhovedet at indgå en lejeaftale. Efterfølgende vil det være meget svært for dig - og alle andre lejere - at bevise, udlejeren bad om penge under bordet, og derfor forbyder reglen ganske enkelt udlejere 'at modtage' nogen form for betaling!
Hvis udlejeren alligevel modtager eller kræver et beløb - en såkaldt ulovlig dusør - for overhovedet at indgå den pågældende lejeaftale, kan du som lejer få dine penge tilbage, når du er flyttet ind i lejligheden. Du skal blot fremsætte dit krav om tilbagebetaling inden fem år, og i så fald tvinges udlejeren oven i købet til at betale renter med 7% over Nationalbankens udlånsrente af det ulovligt opkrævede beløb.

Det er imidlertid ikke nok, at du kræver pengene tilbagebetalt. Du bliver nødt til at kunne sandsynliggøre, du har betalt en dusør til udlejeren, og derfor gør du dig selv en tjeneste ved at betale et sådant beløb med en check. På den måde bliver det nemlig din udlejer, der skal forklare, hvorfor du har betalt ham netop disse penge. Og svaret vil helt automatisk give dig medhold - i dit krav på tilbagebetaling!

Vi vil dog på ingen måde anbefale dig at efterkomme en udlejers eventuelle krav om et beløb under bordet, for det kan efterfølgende give dig en masse besvær - og måske udgifter - at få pengene tilbagebetalt. Udlejeren betaler næppe frivilligt, og derfor tvinges du til at anmelde ham til politiet og måske at skulle dokumentere dit krav i boligretten.

Når en udlejer forlanger penge for overhovedet at indgå lejeaftalen, risikerer han mere end at skulle tilbagebetale beløbet med renter. Udlejeren risikerer tillige at blive straffet med bøde eller i fængsel i indtil 4 måneder.

Alle former for betaling - for eksempel honorar for oprettelse af kontrakten og anvisningsgebyr til udlejeren - vil være en overtrædelse af lejeloven, og du kan som sagt altid forlange at få sådanne beløb tilbagebetalt!

Ligeledes er udlejeren afskåret fra at stille krav om, at du skal indgå andre retshandler, der ikke er et led i lejeaftalen. Han vil for eksempel ikke kunne forlange, at du skal købe den tidligere beboers tæpper, gardiner eller skabe, eller at du skal betale for en istandsættelse, som den tidligere lejer smuttede fra. Gør udlejeren det alligevel, kan du få sådanne aftaler erklæret ugyldige - og dermed få dine penge tilbage - hvis du senere protesterer og kan bevise sammenhængen. Nemlig mellem din mulighed for at få lejemålet og de aftaler, udlejeren forlangte, at du skulle indgå.

At udlejeren fuldt ud lovligt kan forlange et depositum eller flere måneders husleje på forskud, er en ganske anden sag. Sådanne beløb er ikke betaling for at få lejeaftalen, dvs. for overhovedet at kunne leje den pågældende bolig, men derimod sædvanlige betalinger i private lejeforhold. Ønsker du at vide mere om størrelsen af et depositum og forudbetalt husleje kan du læse emne nummer 733 og emne nummer 734.

Skulle du have betalt en ulovlig dusør, som du vil kræve tilbage, vil vi anbefale dig at tage kontakt med en af lejerorganisationerne - fx Lejernes LO - eller en af de gratis lejerrådgivninger, der findes i de større byer. Du vil også kunne få en gratis vurdering af din sag i Advokatvagten, og den kan du eventuelt læse mere om i emne nummer 162