651-5 Ratepension

Aldersgrænser

Skatteregler

Placering

Indsættelse af begunstigede

Deling ved separation og skilsmisse

Aldersgrænser

Ratepensioner skal oprettes senest 15 år efter, at du opnår pensionsudbetalingsalderen. Denne er 60 år, hvis du er født før 1959. Er du født i 1. halvår 1959, er din pensionsudbetalingsalder 60½ år. Er du født i 2. halvår 1959, er din pensionsudbetalingsalder 61 år. Er du født i 1. halvår 1960, er din pensionsudbetalingsalder 61½ år. Er du født i 2. halvår 1960 eller senere er din pensionsudbetalingsalder 62 år.

Udbetalingen af de årlige rater kan tidligst påbegyndes, når du har opnået pensionsalderen, og senest 15 år efter. De sidste rater skal være udbetalt senest 25 år efter at du har opnået pensionsalderen, dvs. når du fylder 85-87 år. Allerede når du opretter kontoen, skal du i den særlige aftale om ratepension tage stilling til, hvornår du ønsker at udbetalingerne skal påbegyndes. Vi vil råde dig til at vælge i første omgang kun at binde pengene til du opnår pensionsalderen. Du kan nemlig senere udskyde begyndelsestidspunktet. 

Selv om du har bundet pengene, kan du normalt når som helst hæve indeståendet helt eller delvist, men pengeinstituttet skal tilbageholde en afgift på 60% af det hævede beløb.

Skatteregler

Alle, dvs. både selvstændige og lønmodtagere, herunder både offentligt og privat ansatte, kan spare op på en ratepension - enten i et forsikringsselskab eller i en bank eller sparekasse.

Dette emne handler kun om private ratepensionsordninger i banker og sparekasser. Vi omtaler derfor ikke de såkaldte rateforsikringer i pensionsøjemed, som er den tilsvarende opsparing i et forsikringsselskab, og vi omtaler heller ikke de særlige regler der gælder for ratepensionsordninger, hvor indbetalingen foretages af din arbejdsgiver. Reglerne er dog på mange punkter de samme.

Beskatningsreglerne for ratepensioner er på flere punkter anderledes end reglerne for kapitalpension. Ved kapitalpension får du, når du fx fylder 60-75 år, din opsparing udbetalt som et engangsbeløb mod en skat på 40%. På en ratepension får du - som navnet siger - udbetalt din pensionsopsparing i mindst 10 årlige rater, fx fra du fylder 60 til du fylder 85, og udbetalingerne skal til den tid beskattes som personlig indkomst. Efter de gældende regler udgør skatten på personlig indkomst i 2015 kun 36-37% for personlig indkomst på under 459.200 (efter AM-bidrag). Det kan derfor meget vel  tænkes, at skatten bliver lavere på en ratepension end på en kapitalpension, hvor skatten ved udbetaling er på 40%. 

Som et led i pinsepakken blev det fra 1999 ikke muligt at fradrage indskud på kapitalpension i topskatten. Dette har medført, at mange foretrækker at foretage indskud på en ratepension, hvor indskuddet fortsat kan fratrækkes i topskatten.

Du kan på en ratepension opnå en skattenedsættelse, hvis din marginalskat på udbetalingstidspunktet er lavere end på opsparingstidspunktet og det vil den jo typisk være. Du skal kun betale15,3% i skat af afkastet på din ratepension, mens du måske skal betale på op til  42,0% plus kirkeskat i skat af afkastet på frie midler.

Du kan ikke fratrække dit indskud på ratepension ved beregningen af bruttoskatten på 8% (arbejdsmarkedsbidrag), men til gengæld skal der ikke betales bruttoskat af det beløb, som du til sin tid får udbetalt.

Fra og med 2012 gælder der et loft på fradraget. Lofter er i 2017 på 53.500 kr. incl. indskud på ophørende livrenter. 

Hvis du ikke kan udnytte fradraget i din personlige indkomst, fx fordi du er hjemmegående, overføres fradraget til din ægtefælle, og hvis hverken du eller din ægtefælle kan udnytte fradraget i den personlige indkomst eller i positiv kapitalindkomst, kan fradraget føres frem til de følgende år.

Placering

Hvis du er utilfreds med den bank eller sparekasse, hvor du oprindeligt har indgået ratepensionsaftalen, fx fordi indlånsrenten er højere andre steder, kan du anmode om at få overført indeståendet på ratepensionskontoen til et andet pengeinstitut. Det kan du læse mere om på emne nr. 656.

Du behøver ikke at være bange for, at din opsparing går tabt, hvis pengeinstituttet skulle gå konkurs. Ratepensionen er nemlig altid dækket af den særlige indskydergaranti - også selv om opsparingen er på over 100.000 Euro. Det kan du læse mere om på emne nr. 655.

Du kan vælge, om du vil have opsparingen stående som almindeligt kontantindskud eller som indskud i en såkaldt puljeordning. Du kan også vælge at placere opsparingen i værdipapirer efter dit valg. Vi vil ikke gennemgå disse placeringsregler eller råde dig til den ene eller den anden form for placering af opsparingen. 

Du kan vælge at supplere ratepensionen med en gruppelivsforsikring og/eller en invaliditetsforsikring og lade præmien betale af midlerne på ratepensionskontoen.

Indsættelse af begunstigede

Du bør være opmærksom på, at du kan indsætte begunstigede til kontoen, hvis du skulle dø, før kontoen bliver udbetalt.

Fra d. 01.07.1996 er det blevet muligt anvende begunstigelsesklausulen "nærmeste pårørende" på kapital- og ratepensioner i pengeinstitutter. Anvender du denne klausul, skal pensionen i tilfælde af din død udbetales til din ægtefælle, subsidiært til dine livsarvinger, og mere subsidiært til dine arvinger efter testamente eller efter loven.

Indtil d. 01.07.1996 lød standardklausulen, som er trykt i selve pensionsaftalen, på kontohaverens ægtefælle, subsidiært kontohaverens livsarvinger. Hvis du hører til de mange, som har oprettet sin ratepensionskonto før d. 01.07.1996, bør du overveje, om du eventuelt bør ændre klausulen til nærmeste pårørende.

Hvis du efter d. 01.01.2008  foretager en indsættelse af dine nærmeste pårørende som begunstiget på din ratepension, vil din samlever i visse tilfælde være begunstiget. Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle eller registreret partner, vil din samlever blive anset som begunstiget, hvis 

1) I  sammen venter, har eller har haft et barn, eller 
2) I har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste 2 år før dødsfaldet 

Det kræves ikke, at I har oprettet testamente, og det gør ikke noget at den ene af jer eller i begge sidder i uskiftet bo eller er separeret.

Den nye regel gælder ikke for de mange, der har anvendt klausulen nærmeste pårørende i forsikringsbegunstigelser før d. 01.01.2008. De skal med andre ord kontakte deres forsikringsselskab eller pensionsinstitut og anmode om , at der foretages en ny begunstigelsesindsættelse med ordlyden nærmeste pårørende.

Du kan på emne nr. 453 læse mere om begunstigelse af din samlever på kapital- og ratepensionskonti.

Som begunstiget kan du indsætte dine nærmeste pårørende, din ægtefælle, herunder din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med dig ved indsættelsen, dine livsarvinger, herunder dine stedbørn eller disses livsarvinger. Du kan godt indsætte nogle bestemte af dine børn eller børnebørn eller stedbørn.

Du kan derimod ikke indsætte andre, fx dine forældre eller søskende, medmindre du har fælles bopæl med dem ved indsættelsen.

Fra den 01.07.1999 blev det muligt at indsætte en samlever som begunstiget ved navns nævnelse på kapital- og ratepensioner. Der stilles ikke noget krav om, at samlivet skal have varet i mere end 2 år, og det er heller ikke et krav, at samlivet består på dødstidspunktet. Der skal blot foreligge fælles bopæl på det tidspunkt, hvor begunstigelsen finder sted. Fra d. 10.06.2004 blev det også muligt at indsætte samleverens livsarvinger som primært eller subsidiært begunstigede. Der stilles ikke noget krav om, at livsarvingerne på noget tidspunkt skal have boet sammen med forsikringstageren eller kontohaveren.

Er begunstigelsesklausulen gyldig, udbetales beløbet ved din død direkte til den eller de begunstigede uden om dødsboet. Dette fremgår af § 2 i pensionsopsparingsloven, som trådte i kraft d. 01.07.1996. Indsættelse af begunstigede har stor betydning, hvis dit dødsbo skulle vise sig at være insolvent. Den begunstigede skal i øvrigt også betale boafgift efter de samme regler som for livsforsikringssummer. Det kan du læse mere om på emne nr. 884.

Har du gyldigt indsat en begunstiget til din ratepension, kan pengeinstituttet efter vores opfattelse ved din død ikke kan modregne din eventuelle gæld til pengeinstituttet. Hele indestående skal udbetales direkte til den begunstigede. Du kan i øvrigt på emne nr. 652 læse mere om pengeinstituttets ret til at modregne i ratepensionen i de forskellige udbetalingssituationer.

Du bør i øvrigt overveje at træffe bestemmelse om, at ratepensionskontoen skal være særeje, hvis denne ved din død tilfalder dine livsarvinger. Det kan du læse mere om på emne nr. 896.

Deling ved separation og skilsmisse

Indeståendet på en ratepensionskonto skal kun deles i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvis der er tale om en såkaldt ekstra pension, eller hvis der er oprettet ægtepagt om ligedeling af ratepensionen. Du kan på denne linie læse mere om deling af pensionsordninger på emne nr. 574.


06-08-17