896 Skal beløbet være den begunstigedes særeje ?

Hvis forsikringssummen eller kapital- og ratepensionen skal tilfalde din ægtefælle som begunstiget, er det normalt tilrådeligt at lade beløbet blive den pågældendes fuldstændige særeje, således at den ikke indgår i et eventuelt uskiftet bo, og dermed skal deles, hvis det uskiftede bo skal skiftes i levende live. Vi vil derfor råde dig til at rette henvendelse til dit forsikringsselskab eller dit pengeinstitut og meddele, at du ønsker indsat en klausul om, at beløbet skal tilhøre din ægtefælle som fuldstændigt særeje.

Hvis beløbet skal tilfalde dine børn eller andre livsarvinger, er det vor erfaring, at langt de fleste mennesker ved nærmere eftertanke ønsker, at ikke blot arv, men også forsikringssummer m.v. skal tilfalde dem som særeje, da det betyder, at beløbet ikke skal deles med arvingernes ægtefæller i tilfælde af separation og skilsmisse. Hvis du ikke indsætter en særejebestemmelse, bliver beløbet fælleseje, medmindre arvingen og dennes ægtefælle selv har oprettet en ægtepagt, hvorefter arv skal være særeje.

Hvis arvingens ægteskab skulle vise sig at være blandt den halvdel af alle ægteskaber, som holder til døden dem skiller, sker der ikke noget ved særejebestemmelsen, hvis du vel at mærke har udformet særejeklausulen på en særlig måde, som først er blevet gjort mulig ved en lovændring, som trådte i kraft pr. d. 01.10.1990. Du kan nu gøre forsikringssummen til arvingens kombinationssæreje, dvs. skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje, hvis arvingen bliver længstlevende. Det vil jeg nu prøve at forklare nærmere:

Kombinationssæreje betyder for det første, at beløbet skal være skilsmissesæreje, dvs. at beløbet ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Hvis arvingen dør før sin ægtefælle, bliver beløbet til fælleseje, således at arvingens ægtefællen eventuelt kan sidde i uskiftet bo.

Hvis der omvendt sker det, at arvingen overlever sin ægtefælle, skal beløbet være fuldstændigt særeje, og derfor skal beløbet slet ikke indgå i dødsboskiftet i denne situation.

Du bør aldrig blot bestemme, at beløbet skal være almindeligt skilsmissesæreje for arvingen. Dermed stiller du arvingen dårligt, hvis arvingens ægtefælle dør først, idet beløbet i denne situation bliver fælleseje. Du bør heller ikke bestemme, at beløbet blot skal være særeje, da dette normalt vil blive fortolket som en bestemmelse om almindeligt skilsmissesæreje. Beløbet bør enten gøres til arvingens kombinationssæreje, dvs. skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje, hvis arvingen bliver længstlevende, eller også bør du gøre beløbet til arvingens fuldstændige særeje, således at beløbet under ingen omstændigheder bliver fælleseje, heller ikke hvis arvingen dør først.

Ønsker du at gøre de nævnte beløb til særeje, kan dette for det første ske ved iagttagelse af de formkrav som gælder for indsættelse af begunstigede, og det kan du læse mere om på emne nr. 892. Det kan imidlertid også ske ved, at du een gang for alle i dit testamente indsætter en bestemmelse om, at også disse beløb skal tilhøre dine livsarvinger som fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.

I de særejeklausuler, som er indsat i de formularer til testamenter, som kan bestilles på denne linies formularservice, har vi udformet klausulerne således, at ikke blot arven, men også livs- og ulykkesforsikringssummer, samt rate- og kapitalpensionskonti gøres til arvingernes kombinationssæreje.

Hvis du før d. 01.10.1990 allerede har truffet bestemmelse om, at forsikringssummer m.v. skal være særeje, bør du altid sørge for at ændre denne særejebestemmelse. Ellers kan dine arvinger blive stillet meget uheldigt, hvis de overlever deres ægtefæller. Det kan du læse mere om på emne nr. 538