573 Skal gælden deles ?

Svaret på dette spørgsmål er, at gælden skal deles, men kun hvis begge ægtefællers nettobodele er positive. Det vil jeg prøve at forklare nærmere i det følgende.

Ved bodelingen skal hver ægtefælles formue opgøres hver for sig. De aktiver, som tilhører mandens bodel, og de gældsforpligtelser, som påhviler ham, stilles op i en særskilt opgørelse, og når man fra mandens samlede aktiver trækker mandens samlede passiver, når man frem til mandens nettoformue - også kaldet nettobodel. Der skal udarbejdes en tilsvarende opgørelse over hustruens nettobodel.

Tilhører et aktiv jer begge i lige sameje, fx. hvor I begge står som tinglyste ejere af en fast ejendom, medregnes halvdelen af friværdien i hver ægtefælles bodel. Det samme gælder normalt, hvis I har gæld, som I begge hæfter for. Også her fratrækkes halvdelen af gælden i hver ægtefælles bodel.

Hvis du vil vide mere om, hvornår I hæfter i fællesskab for gælden, kan du læse emne nr. 525, og hvis du vil vide mere om, hvordan man finder ud af, til hvis bodel et aktiv hører, kan du læse emne nr. 526.

Hvis I både har særeje og delingsformue, skal alene den gæld, der vedrører delingsformuen, fratrækkes ved opgørelsen af jeres nettobodele. Har I gæld, som ikke ved stiftelsen er sikret ved pant i særeje eller vedrører særeje eller andre aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, skal en forholdsmæssig del af gælden fratrækkes ved opgørelsen af delingsformuen. En sådan gæld kan f. eks. være usikret forbrugsgæld, studielån og restskatter

Eksempel: M har et særeje 800.000 kr., rimelige pensionsrettigheder (aktuel værdi efter skat) 800.000 kr., delingsformue 800.000 kr., usikret forbrugsgæld 300.000 kr.  I delingsformuen kan M alene fradrage 1/3 af den usikrede forbrugsgæld.

Hvis din nettobodel er positiv, skal du aflevere halvdelen af din positive nettobodel til din ægtefælle, mod at denne tilsvarende afleverer halvdelen af sin positive nettobodel til dig. Denne regel betyder, at jeres formuer principielt er lige store, når fællesbodelingen er afsluttet, hvis vel at mærke begges nettobodele er positive. I denne situation - og kun i denne situation - bliver al gæld i realiteten ligedelt mellem jer ved bodelingen, uanset hvem af jer der hæftede for gælden.

I alle andre tilfælde bliver jeres formuer ikke lige store, når fællesboet er delt. Er den ene ægtefælles nettobodel negativ, kan den pågældende udtage de aktiver, der hører til den pågældendes bodel, og han eller hun skal selv tilsvare sine gældsforpligtelser. Gælden bliver ikke delt i denne situation, hvor gælden er større end aktivernes værdi.

Er begge ægtefællers nettobodele negative, udtager I hver for sig de aktiver, som hører til jeres bodel, og I tilsvarer hver for sig jeres egne gældforpligtelser. Der sker slet ingen deling af de negative formuer - og I er næsten stillet på samme måde, som hvis I havde særeje. Der er dog den forskel, at du - selv om din ægtefælles nettobodel er negativ - i visse tilfælde har ret til at udtage bestemte aktiver tilhørende din ægtefælles bodel mod at betale aktivernes værdi. Denne såkaldte krydsende udtagelsesret, som du kan læse mere om på emne nr. 577, gælder kun aktiver, som tilhører din ægtefælles bodel, og ikke aktiver, som tilhører din ægtefælle som særeje.

Det er vores erfaring, at der er utroligt mange, som først ved bodelingen opdager, at formuefællesskab betyder noget helt andet end de har gået og troet under hele ægteskabet - og da er det for sent. De er gået i lige lukt i det, man kalder fælden ved formuefællesskab, som du i øvrigt kan læse mere om på emne nr. 523

 


31-03-18