Svaret på dette spørgsmål er, at gælden skal deles, men kun hvis begge ægtefællers
nettobodele er positive. Det vil jeg prøve at forklare nærmere i det følgende.
Ved bodelingen skal hver ægtefælles formue opgøres hver for sig. De aktiver, som
tilhører mandens bodel, og de gældsforpligtelser, som påhviler ham, stilles op i
en særskilt opgørelse, og når man fra mandens samlede aktiver trækker mandens samlede
passiver, når man frem til mandens nettoformue - også kaldet nettobodel. Der skal
udarbejdes en tilsvarende opgørelse over hustruens nettobodel.
Tilhører et aktiv jer begge i lige sameje, fx. hvor I begge står som
tinglyste ejere af en fast ejendom, medregnes halvdelen af
friværdien i hver ægtefælles bodel. Det samme gælder normalt, hvis I
har gæld, som I begge hæfter for. Også her fratrækkes halvdelen af
gælden i hver ægtefælles bodel, medmindre gælden hidrører fra et
lån, der udelukkende er anvendt af den en ægtefælle.
Hvis du vil vide mere om, hvornår I hæfter i fællesskab for gælden, kan du læse
emne nr. 525, og hvis du vil vide mere om, hvordan man finder
ud af, til hvis bodel et aktiv hører, kan du læse emne nr. 526.
Hvis I både har særeje og delingsformue, skal alene den gæld, der vedrører delingsformuen, fratrækkes ved opgørelsen af jeres nettobodele.
Har I gæld, som ikke ved stiftelsen er sikret ved pant i særeje eller vedrører særeje eller andre aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, kan alene en forholdsmæssig del af gælden fratrækkes ved opgørelsen af delingsformuen. En sådan gæld kan f. eks. være usikret forbrugsgæld, studielån og restskatter.
Eksempel: M har et særeje 800.000 kr., rimelige pensionsrettigheder (aktuel værdi efter skat) 800.000 kr., delingsformue 800.000 kr., usikret forbrugsgæld 300.000 kr. I delingsformuen kan M alene fradrage 1/3 af den usikrede forbrugsgæld.
Hvis din nettobodel er positiv, skal du aflevere halvdelen af din positive nettobodel
til din ægtefælle, mod at denne tilsvarende afleverer halvdelen af sin positive
nettobodel til dig. Denne regel betyder, at jeres formuer principielt er lige store,
når fællesbodelingen er afsluttet, hvis vel at mærke begges nettobodele er positive.
I denne situation - og kun i denne situation - bliver al gæld i realiteten ligedelt
mellem jer ved bodelingen, uanset hvem af jer der hæftede for gælden.
I alle andre tilfælde bliver jeres formuer ikke lige store, når fællesboet er delt.
Er den ene ægtefælles nettobodel negativ, kan den pågældende udtage de aktiver,
der hører til den pågældendes bodel, og han eller hun skal selv tilsvare sine gældsforpligtelser.
Gælden bliver ikke delt i denne situation, hvor gælden er større end aktivernes
værdi.
Er begge ægtefællers nettobodele negative, udtager I hver for sig de aktiver, som
hører til jeres bodel, og I tilsvarer hver for sig jeres egne gældforpligtelser.
Der sker slet ingen deling af de negative formuer - og I er næsten stillet på samme
måde, som hvis I havde særeje. Der er dog den forskel, at du - selv om din ægtefælles
nettobodel er negativ - i visse tilfælde har ret til at udtage bestemte aktiver
tilhørende din ægtefælles bodel mod at betale aktivernes værdi. Denne såkaldte krydsende
udtagelsesret, som du kan læse mere om på emne nr. 577,
gælder kun aktiver, som tilhører din ægtefælles bodel, og ikke aktiver, som tilhører
din ægtefælle som særeje.
Det er vores erfaring, at der er utroligt mange, som først ved bodelingen opdager,
at formuefællesskab betyder noget helt andet end de har gået og troet under hele
ægteskabet - og da er det for sent. De er gået i lige lukt i det, man kalder
fælden ved formuefællesskab, som du i øvrigt kan læse mere om på
emne nr. 523.