Selv om du og din ægtefælle har formuefællesskab, har det i flere forskellige sammenhænge
stor betydning, at I kan holde styr på, hvad der er dit og mit.
I har hver jeres egen formue - også kaldet bodel, som I råder over hver for sig,
og da du som hovedregel ikke hæfter for din ægtefælles gæld, kan din ægtefælles
kreditorer ikke gøre udlæg i din bodel.
Også ved dødsfald eller ved separation eller skilsmisse har det stor betydning,
om et bestemt aktiv hører til din eller din ægtefælles bodel. Skylder du mere væk
end du ejer, dvs. at du har en negativ nettobodel, skal de værdier, som tilhører
din bodel, slet ikke deles, selv om der er fælleseje. Det kan du læse mere om på
emne nr. 523.
Er din nettobodel positiv, skal du på skiftet aflevere halvdelen af din nettoformue
til din ægtefælle, men du har fortrinsret til at udtage de ejendele, som hører til
din bodel, således at din ægtefælle normalt må nøjes med et pengekrav. Du kan læse
mere om reglerne om udtagelsesret på emne nr. 577.
Når et af de her nævnte spørgsmål opstår, er det ofte et stort problem at finde
ud af, til hvis bodel de enkelte aktiver hører. Er du fx. i stand til redegøre for
og om fornødent føre bevis for, hvad du egentlig ejer af indboet i dit hjem eller
hører du til den store gruppe, som ikke skænker den slags spørgsmål en eneste tanke?
Når du skal bevise, hvad der hører til din bodel, vil der normalt blive lagt meget
betydelig vægt på den formelle registrering af ejendomsretten.
Du står derfor meget stærkt, hvis du fx. står som tinglyst eneejer af huset eller
ejerlejligheden eller registreret som eneejer af bilen - også selv om din ægtefælle
har bidraget til betalingen af de løbende driftsudgifter eller til en om- eller
tilbygning af ejendommen, og i de fleste tilfælde også selv om din ægtefælle ligefrem
har bidraget til betalingen af en del af udbetalingen. Den formelle ejer er med
andre ord normalt også den reelle ejer, og ejendomsretten ændres ikke efterfølgende
ved at din ægtefælle yder økonomiske bidrag til driften.
På tilsvarende måde er det rimeligt enkelt at dokumentere ejendomsretten til bankkonti
og værdipapirer.
Du får langt mere vanskeligt ved at bevise, hvad du ejer af indbo og andet løsøre,
hvor ejendomsretten normalt ikke er registreret nogetsteds. Til din bodel vil normalt
høre
det indbo, som du ejede ved ægteskabets indgåelse,
det indbo, som du har fået i gaver - herunder bryllupsgaver - fra din familie eller
som du har arvet, samt
det indbo, som bevisligt er købt for dine penge. Husk altid at gemme kvitteringerne
- også af denne grund.
Har du og din ægtefælle blandet jeres penge godt og grundigt sammen, fx. ved at
have fælles konti i bank eller sparekasse, hvor begges løn er indgået, vil de ting,
som I har købt for disse penge, tilhøre jer i lige sameje, dvs. at tingene hører
til begges bodele. Det samme vil normalt gælde, hvis det efterfølgende ikke er muligt
at finde ud af, om du eller din ægtefælle i sin tid betalte det pågældende indkøb.
Vil du vide mere om sameje mellem ægtefæller, kan du læse det næste emne, dvs. emne nr. 527.