523 Fælden ved formuefællesskab

Hvis du tror det samme om formuefællesskab, som langt de fleste andre ægtefæller, kan du godt tro om igen.

De tror nemlig, at formuefællesskab  betyder tre ting, nemlig

1: at ægtefæller råder over fællesformuen i fællesskab,

2: at ægtefæller hæfter for al gæld i fællesskab, og

3: at ægtefæller altid skal ligedele deres fællesformue ved opløsning af ægteskabet.

Men det er og bliver en alvorlig misforståelse, som jeg nu vil prøve at bringe ud af verden.

Selv om du er gift og har formuefællesskab, kan du kun råde over din egen formue - dvs. din egen bodel - og det kan du læse mere om på emne nr. 524.

Selv om du er gift og har formuefællesskab, hæfter du kun for din egen gæld med din egen bodel - det kan du læse mere om på emne nr. 525.

Selv om du er gift og har formuefællesskab, er det langt fra sikkert, at jeres formue skal ligedeles ved opløsningen af ægteskabet, hvad enten det sker ved død, separation eller skilsmisse. Der skal nemlig kun ske ligedeling, hvis i begge har positiv formue, dvs. positive nettobodele.

Delingen af delingsformue sker på den måde, at hver ægtefælles formue - bodel - gøres op for sig. Man lægger værdien af alle mandens aktiver sammen og fratrækker den gæld, som manden har på opløsningstidspunktet, og derved når man frem til mandens nettobodel. Der udarbejdes en tilsvarende opgørelse over hustruens nettobodel.

Hvis din nettobodel er positiv, skal du ved delingen afgive halvdelen af din nettobodel til din ægtefælle. Dette krav kaldes et boslodskrav i det juridiske sprog.

Er din ægtefælles nettobodel også positiv, skal du omvendt have halvdelen af din ægtefælles nettobodel, og resultatet bliver, at I efter bodelingen har lige stor formue, nemlig halvdelen af den samlede nettoformue.

Er din eller din ægtefælles nettobodel negativ, dvs. at gælden er større end aktiverne, skal der ikke ske deling af den negative nettobodel. Det følger af, at ægtefæller ikke hæfter for hinandens gæld, og reglen har stået udtrykkeligt i loven siden d. 01.04.1964, men de fleste bliver alligevel overraskede, når de første gang hører om denne fælde ved formuefællesskab.

Hvis både din og din ægtefælles nettobodele er negative, skal der slet ikke ske nogen udveksling af boslodskrav ved ægteskabets opløsning. Hver ægtefælle beholder sine egne aktiver og sin egen gæld - nøjagtigt som ved særeje.

Hvis I begge går ind i ægteskabet med en større gæld - f. eks. i form af studiegæld, vil der i de første mange år af jeres ægteskab være en formueordning, som svarer til særeje, selv om I på papiret har formuefællesskab. I denne situation kan det få meget stor betydning, om du eller din ægtefælle står som ejer af de aktiver, som bliver købt under ægteskabet, f. eks. bil eller bolig. Ønsker I at undgå at fælden ved formuefællesskab klapper i, bør I sørge for at købe de varige goder i lige sameje. Det kan du læse mere om på emne nr. 527


18-08-18