Ægtefæller beskattes som udgangspunkt efter samme regler som ugifte. Mændene er
ikke længere skatteretlige hovedpersoner, sådan som de tidligere har været, og som
mange mænd stadig tror de er.
Du og din ægtefælle skal beskattes hver for sig af jeres egne indtægter og I har
hver jeres egne fradrag - nøjagtigt som ugifte.
Dette princip gælder ikke blot personlig indkomst, som f.eks. lønindtægter, men
også kapitalindkomst, det vil først og fremmest sige renteindtægter og renteudgifter.
Dog sker der fortsat sambeskatning af kapitalindkomst. Se nærmere
emne nr. 512: Skatten og os.
Kildeskattelovens § 24 A indeholder en klar regel herom. Denne regel siger følgende:
Kapitalindkomst skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes hos
den ægtefælle, som efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet. Renteudgifter
skal tilsvarende medregnes hos den ægtefælle, som efter ægteskabslovgivningen hæfter
for betalingen. Hvis det ikke kan afgøres, hvem en indtægt eller en udgift vedrører,
skal hver ægtefælle medregne halvdelen.
Denne sidste regel har ikke ret stor betydning, da det i virkeligheden er let at
afgøre, hvem der f. eks. er skyldner på et kreditforeningslån eller et banklån.
Uanset kildeskattelovens klare ord har skattemyndighederne siden reglens indførelse
i 1983 tilladt en vis fravigelse af lovens ord, forudsat at jeres indbyrdes fordeling
af renteindtægter og renteudgifter ikke får betydning for jeres samlede skat - og
det vil kun sjældent være tilfældet. Der er derfor stadig mange ægtefæller, som
fordeler renteindtægter og renteudgifter i strid med kildeskattelovens ord - uden
at skattevæsenet skrider ind. Der er f. eks. stadig mange mænd, som fratrækker alle
renteudgifterne - også på hustruens lån og på de lån, som er optaget med begge ægtefæller
som skyldnere.
Vi vil klart tilråde jer at holde jer til kildeskattelovens ordlyd og derfor fordele
renteindtægter og renteudgifter efter lovens bodelsprincip. Dette råd gælder især
gifte kvinder, som bør holde fast på deres ret til at fratrække deres egne renteudgifter,
og ikke lade mændene tage alle fradragene. Den samlede skat bliver ganske vist den
samme, uanset hvem der tager fradragene, men kvindens nettoindkomst efter skat bliver
lavere, og dermed bliver kvindens bodel også mindre. Du kan læse mere om betydningen
heraf på emnerne 523 - 527.
Hvis du og din ægtefælle følger vort råd om at holde jer til kildeskattelovens ordlyd,
får det som konsekvens, at I tvinges til at tænke over og tale om, hvem der f. eks.
ejer de forskellige bankkonti, og hvem der hæfter for de forskellige lån. Vi har
utallige gange oplevet, at ægtefæller ikke har skænket disse spørgsmål en eneste
tanke under ægteskabet, og mange har bittert fortrudt dette ved en senere separation
eller skilsmisse.
I tilfælde af ægteskabets opløsning, det være sig ved død eller ved skilsmisse,
vil der næsten altid opstå en række problemer, hvis et ægtepar hidtil har fordelt
renteindtægter og rentefradrag i strid med kildeskatteloven. Det kan du læse mere
om på emne nr. 579.