Jeg vil på dette emne komme ind på to af de problemstillinger, som meget hyppigt
dukker op ved bodelinger, og som desværre meget ofte overses. Det første problem
vedrører spørgsmålet om restskatter og overskydende skatter og
det andet spørgsmålet om, hvorledes man skal tage hensyn til udskudte og
latente skatter og afgifter.
A. DELING AF RESTSKAT OG OVERSKYDENDE SKAT.
Det ligger fast, at restskatter og overskydende skatter skal indgå i bodeling på
nøjagtig samme måde som alle andre aktiver og passiver.
Det gælder for det første skatter vedrørende tidligere indkomstår - uanset om beløbets
størrelse kendes eller ej. Bliver du f. eks. separeret med d. 11.03.2024 som ophørsdag,
skal din restskat eller overskydende skat vedrørende 2023 og tidligere indkomstår
indgå i bodelingen. Mange har en restskat for 2022 indregnet i forskudsopgørelsen
for 2024, og den del af restskatten for 2022, som ikke er betalt pr. d. 11.03.2024,
skal indgå i bodelingen.
Også restskat eller overskydende skat vedrørende det år, hvor I bliver separeret
eller skilt, skal indgå i bodelingen, for så vidt angår den del af skatten, som
vedrører perioden frem til ophørsdagen. Bliver I fx. separeret med d. 11.03.2024
som ophørsdag, skal restskat eller overskydende skat for de første 2 måneder og
10 dage af 2024 indgå i delingen. Hvis jeres indtægter og fradrag i denne periode
har svaret nogenlunde til jeres forskudsopgørelser, sker der normalt ikke de helt
store ulykker ved at glemme at tage forbehold om deling af disse skatter.
I skal imidlertid være opmærksomme på, at der ofte opstår overskydende skat hos
den ene af jer og restskat hos den anden som en direkte følge af separationen eller
skilsmissen, og i så fald er det vigtigt, at I har aftalt en separat deling af disse
skatter. De særlige beskatningsregler for ægtefæller gælder nemlig ikke i det år,
hvor I bliver separerede eller skilt. Er den ene af jer uden indtægter, medens den
anden er udearbejdende på fuld tid, vil selve separationen eller skilsmissen medføre,
at den udearbejdende får en restskat, idet han eller hun mister retten til det uudnyttede
personfradrag og til at fratrække den andens underskud. Du kan læse mere herom på
emne nr. 555.
Hvis I hører til den store gruppe af ægtefæller, som ikke hidtil har fordelt kapitalindkomsten,
dvs. renteindtægter og rentefradrag i overensstemmelse med bodelsprincippet, vil
der også med sikkerhed opstå skattemæssige problemer som følge af separationen eller
skilsmissen. Du kan på emne nr. 522 læse mere om den skattemæssige
fordeling mellem ægtefæller af kapitalindkomst.
I det år, hvor I bliver separeret eller skilt, skal I fordele jeres
kapitalindkomst i overensstemmelse med bodelsprincippet - også selv om I de sidste
5 år har været enige om at lade manden indtægtsføre alle renteindtægter og fratrække
alle renteudgifter.
Hvis hustruen f. eks. er medejer af huset eller meddebitor på et banklån, både kan
og skal hun på sin selvangivelse fratrække halvdelen af renterne. Hvis manden på
sin forskudsopgørelse har fratrukket også hustruens renter, vil manden få en ret
så betydelig restskat for selve separationsåret, og hustruen vil måske få en tilsvarende
overskydende skat. I kan end ikke aftale, at manden skal have fradragsretten.
Hvis I for nemheds skyld aftaler, at I hver for sig betaler jeres respektive restskatter
og hver for sig beholder jeres overskydende skatter for separations- eller skilsmisseåret,
og det senere viser sig, at den ene af jer får en stor restskat som følge af separationen
og den anden får en overskydende skat af samme grund, kan den part, som fortryder
aftalen naturligvis forsøge at begære bodelingen genoptaget, men det bliver normalt
ret så vanskeligt at komme igennem med et sådant krav, da restskatten var let at
forudse, hvis man kendte reglerne. Du kan i øvrigt læse mere om genoptagelse på
emne nr. 581.
Vi vil råde jer til altid at sørge for at indgå klare aftaler omkring delingen af
eventuelle overskydende skatter eller eventuelle restskatter - både for så vidt
angår afsluttede indkomstår og for så vidt angår selve separations- eller skilsmisseåret
B. UDSKUDTE OG LATENTE SKATTER.
Det andet skattemæssige problem i forbindelse med separation og skilsmisse drejer
sig om, hvorledes man skal tage hensyn til de skattebyrder, som endnu ikke er aktuelle,
de såkaldte latente skattebyrder. Er du eller din ægtefælle selvstændig erhvervsdrivende,
vil der næsten altid være såkaldte latente skatter, som f. eks skat på det uhævede
overskud efter virksomhedsskatteordningen, skat på genvundne afskrivninger, på aktier
og obligationer, på fast ejendom, på investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger
o.s.v.
Er I begge lønmodtagere, vil der være tilsvarende problemer, hvis I f. eks. har
anparter i skibe, vindmøller, hoteller osv. Har I skattebegunstigede pensionsopsparingsordninger,
som ligger ud over de rimelige pensionsordninger, er der også problemer med hensyn
til, hvorledes den latente skat eller afgift, som måske først skal betales om mange
år, skal tages i betragtning ved bodelingen.
Du kan beregne den aktuelle værdi af pensionsordninger, hvor der er taget hensyn til den latente skat, på disse beregningsprogrammer:
Vi kan ikke på dette sted give dig en patentløsning på alle disse vanskelige spørgsmål,
og vi vil råde dig til altid at søge advokatbistand til bodelingen, hvis du eller
din ægtefælle har udskudte eller latente skattebyrder.
Vi kan dog oplyse, at problemerne normalt løses på den måde, at man først beregner
den skat eller afgift, som ville komme, hvis man realiserede aktivet nu, dvs. solgte
anparterne eller hævede pensionsopsparingen. Den herefter beregnede skat nedsættes
til en skønsmæssigt fastsat kurs under hensyn til bl. andet, hvor lang tid der må
påregnes at ville gå, før skatten eller afgiften kommer. Jo længere skatten ligger
ud i fremtiden og jo højere nettorente i den mellemliggende periode, jo lavere kurs
på skattebyrden. Regner man med en nettorente på 3% p.a., og er tidshorisonten
10 år, vil kursen være på 74,41, er tidshorisonten 20 år, er kursen
55,37 og er
tidshorisonten 30 år, er kursen 41,20.