579 Skattemæssige problemer?

Jeg vil på dette emne komme ind på to af de problemstillinger, som meget hyppigt dukker op ved bodelinger, og som desværre meget ofte overses. Det første problem vedrører spørgsmålet om restskatter og overskydende skatter og det andet spørgsmålet om, hvorledes man skal tage hensyn til udskudte og latente skatter og afgifter.

A. DELING AF RESTSKAT OG OVERSKYDENDE SKAT.

Det ligger fast, at restskatter og overskydende skatter skal indgå i bodeling på nøjagtig samme måde som alle andre aktiver og passiver.

Det gælder for det første skatter vedrørende tidligere indkomstår - uanset om beløbets størrelse kendes eller ej. Bliver du f. eks. separeret med d. 11. maj 2018 som ophørsdag, skal din restskat eller overskydende skat vedrørende 2017 og tidligere indkomstår indgå i bodelingen. Mange har en restskat for 2016 indregnet i forskudsopgørelsen for 2018, og den del af restskatten for 2016, som ikke er betalt pr. d. 11.05.2018, skal indgå i bodelingen.

Også restskat eller overskydende skat vedrørende det år, hvor I bliver separeret eller skilt, skal indgå i bodelingen, for så vidt angår den del af skatten, som vedrører perioden frem til ophørsdagen. Bliver I fx. separeret med d. 11.05.2018 som ophørsdag, skal restskat eller overskydende skat for de første 4 måneder og 10 dage af 2018 indgå i delingen. Hvis jeres indtægter og fradrag i denne periode har svaret nogenlunde til jeres forskudsopgørelser, sker der normalt ikke de helt store ulykker ved at glemme at tage forbehold om deling af disse skatter.

I skal imidlertid være opmærksomme på, at der ofte opstår overskydende skat hos den ene af jer og restskat hos den anden som en direkte følge af separationen eller skilsmissen, og i så fald er det vigtigt, at I har aftalt en separat deling af disse skatter. De særlige beskatningsregler for ægtefæller gælder nemlig ikke i det år, hvor I bliver separerede eller skilt. Er den ene af jer uden indtægter, medens den anden er udearbejdende på fuld tid, vil selve separationen eller skilsmissen medføre, at den udearbejdende får en restskat, idet han eller hun mister retten til det uudnyttede personfradrag og til at fratrække den andens underskud. Du kan læse mere herom på emne nr. 555.

Hvis I hører til den store gruppe af ægtefæller, som ikke hidtil har fordelt kapitalindkomsten, dvs. renteindtægter og rentefradrag i overensstemmelse med bodelsprincippet, vil der også med sikkerhed opstå skattemæssige problemer som følge af separationen eller skilsmissen. Du kan på emne nr. 522 læse mere om den skattemæssige fordeling mellem ægtefæller af kapitalindkomst.

I det år, hvor I bliver separeret eller skilt, skal I fordele jeres kapitalindkomst i overensstemmelse med bodelsprincippet - også selv om I de sidste 5 år har været enige om at lade manden indtægtsføre alle renteindtægter og fratrække alle renteudgifter.

Hvis hustruen f. eks. er medejer af huset eller meddebitor på et banklån, både kan og skal hun på sin selvangivelse fratrække halvdelen af renterne. Hvis manden på sin forskudsopgørelse har fratrukket også hustruens renter, vil manden få en ret så betydelig restskat for selve separationsåret, og hustruen vil måske få en tilsvarende overskydende skat. I kan end ikke aftale, at manden skal have fradragsretten.

Hvis I for nemheds skyld aftaler, at I hver for sig betaler jeres respektive restskatter og hver for sig beholder jeres overskydende skatter for separations- eller skilsmisseåret, og det senere viser sig, at den ene af jer får en stor restskat som følge af separationen og den anden får en overskydende skat af samme grund, kan den part, som fortryder aftalen naturligvis forsøge at begære bodelingen genoptaget, men det bliver normalt ret så vanskeligt at komme igennem med et sådant krav, da restskatten var let at forudse, hvis man kendte reglerne. Du kan i øvrigt læse mere om genoptagelse på emne nr. 581.

Vi vil råde jer til altid at sørge for at indgå klare aftaler omkring delingen af eventuelle overskydende skatter eller eventuelle restskatter - både for så vidt angår afsluttede indkomstår og for så vidt angår selve separations- eller skilsmisseåret


B. UDSKUDTE OG LATENTE SKATTER.

Det andet skattemæssige problem i forbindelse med separation og skilsmisse drejer sig om, hvorledes man skal tage hensyn til de skattebyrder, som endnu ikke er aktuelle, de såkaldte latente skattebyrder. Er du eller din ægtefælle selvstændig erhvervsdrivende, vil der næsten altid være såkaldte latente skatter, som f. eks skat på det uhævede overskud efter virksomhedsskatteordningen, skat på genvundne afskrivninger, på aktier og obligationer, på fast ejendom, på investeringsfondshenlæggelser, varelagernedskrivninger o.s.v.

Er I begge lønmodtagere, vil der være tilsvarende problemer, hvis I f. eks. har anparter i skibe, vindmøller, hoteller osv. Har I skattebegunstigede pensionsopsparingsordninger, som ligger ud over de rimelige pensionsordninger, er der også problemer med hensyn til, hvorledes den latente skat eller afgift, som måske først skal betales om mange år, skal tages i betragtning ved bodelingen.

Vi kan ikke på dette sted give dig en patentløsning på alle disse vanskelige spørgsmål, og vi vil råde dig til altid at søge advokatbistand til bodelingen, hvis du eller din ægtefælle har udskudte eller latente skattebyrder.

Vi kan dog oplyse, at problemerne normalt løses på den måde, at man først beregner den skat eller afgift, som ville komme, hvis man realiserede aktivet nu, dvs. solgte anparterne eller hævede pensionsopsparingen. Den herefter beregnede skat nedsættes til en skønsmæssigt fastsat kurs under hensyn til bl. andet, hvor lang tid der må påregnes at ville gå, før skatten eller afgiften kommer. Jo længere skatten ligger ud i fremtiden og jo højere nettorente i den mellemliggende periode, jo lavere kurs på skattebyrden.  Der er i retspraksis mange eksempler på, at den latente skat sættes til kurs 40, 50 eller 60.

 


31-03-18