462 Gensidigt testamente

Ønsker du og din samlever at få arveret efter hinanden, kan det kun gøres på een måde. Nemlig ved at I begunstiger hinanden i et testamente!

Rent juridisk er der intet til hinder for, at I hver især opretter et testamente, men det er ulige lettere at oprette et sammen, dvs. et såkaldt gensidigt testamente.

I kan vælge mellem to testaments-typer. Nemlig:
 

  1. Enten det såkaldte vidnetestamente, hvor to voksne - og myndige personer - sætter deres personlige underskrifter i forbindelse med en særlig påtegning på dokumentet.

  2. Eller det såkaldte notartestamente, som I skal underskrive foran en særlig medarbejder under byretten.

Vi vil helt klart anbefale, at I begunstiger hinanden i et notartestamente, for dette dokument vil altid komme frem, hvis en af jer dør. Notarialvæsenet opbevarer en kopi med samme gyldighed som originalen.

Denne sikkerhed har I ikke ved et vidnetestamente, og hvis originalen forsvinder - fx fordi den ved en fejl bliver smidt ud sammen med andre papirer - betragtes vidnetestamentet som tilbagekaldt, medmindre der findes en kopi, og der ikke er grundlag for at antage, at testamentet er tilbagekaldt.

Tillige har notartestamentet den fordel, at det vil være meget vanskeligt for din samlevers slægtninge at komme igennem med deres eventuelle indsigelser vedrørende testamentets gyldighed. Notaren skal nemlig forvisse sig om, at du og din samlever er 'i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamentet'.

Som papirløs samlever kan du bestemme, at din samlever arver alt, hvad du efterlader dig - men kun såfremt du ikke har børn eller andre livsarvinger.

Hvis du har børn eller andre livsarvinger, kan du begunstige din samlever med 3/4 af, hvad du måtte efterlade dig, for den sidste 1/4 skal dine livsarvinger have som såkaldt tvangsarv. Det kan du læse mere om på emne nr. 832.

Den nye arvelov, som trådte i kraft d. 01.01.2008, giver ugifte samlevende mulighed for i testamente at bestemme, at de samlevende skal have indbyrdes arveret som om de var ægtefæller, og dette kaldes et udvidet samlevertestamente.

Hvis I opretter et udvidet samlevertestamente, vil den længstlevendes retsstilling blive forbedret på følgende punkter:

  1. Arvelodden til længstlevende stiger fra 3/4 ved det almindelige samlevertestamente til  7/8 ved det udvidede samlevertestamente.

  2. Længstlevende får ret til forlodsudtagelse af genstande, der udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, selv om de tilhøre den afdøde.

  3. Længstlevende får ret til at få arven suppleret op, således at længstlevende samlet har en nettoformue på 850.000 kr. incl. forsikringssummer efter førstafdøde (2023).

  4. Længstlevende får fortrinsret til inden for sin arvelod at udtage bestemte ejendele 

  5. Længstlevende får mulighed for at få henstand med arvens udbetaling efter samme regler som for ægtefæller


Den længstlevende vil ikke få mulighed for at sidde i uskiftet bo.

Et udvidet samlevertestamente kan ikke oprettes af søskende eller andre personer, der er beslægtet i op- og nedstigende linje. Der kan heller ikke oprettes et udvidet samlevertestamente, hvis en af parterne er gift eller part i et registreret partnerskab. Er der tale om personer af samme køn, er det endvidere en betingelse, at en af parterne er dansk (eller norsk, svensk eller islandsk) statsborger og har bopæl her i landet, eller at begge parter har haft bopæl her i landet i de sidste to år.  

Enker og enkemænd kan ikke oprette udvidet samlevertestamente, medmindre dødsboskiftet er afsluttet. Hvis boet skiftes ved bobestyrer, er det tilstrækkeligt, at bobehandlingen ved bobestyrer er påbegyndt, jf. ÆL § 10. Personer, der sidder i uskiftet bo, kan ikke oprette udvidet samlevertestamente.

Det udvidede samlevertestamente er kun gyldigt, hvis I på tidspunktet for den førstes død venter, har eller har haft et eller flere fælles børn, eller I ved den førstes død har levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold de sidste to år. Det gør ikke noget, at I også har et eller flere særbørn. Det gør ikke noget, at betingelsen om fællesbarn eller to års samliv ikke er opfyldt på oprettelsestidspunktet.

I testamente kan I benytte testamentet til at pege på den eller de personer, som I ønsker skal varetage jeres børns videre opdragelse i tilfælde af, at I dør - fx ved den samme ulykke - inden jeres børn bliver juridisk voksne, dvs. fylder 18 år. Ønsker I at vide mere om betydningen af et sådant børnetestamente, kan I læse emne nr. 322.

Som en del af denne service har vi udformet to gensidige notartestamenter - klar til underskrift og videre ekspedition - og dem kan I læse mere om under Formularservice. Ønsker du at vide noget om det gensidige notartestamente til samlevere uden børn, skal du læse emne nr. 244, og ønsker du at vide noget om det gensidige notartestamente til samlevere med børn, skal du læse emne nr. 245. Hvis du vil vide mere om et udvidet samlevertestamente, kan du læse emne nr. 245US