572 Hovedprincipperne for delingen.

Formuefællesskabet ophører ved udløbet af det døgn, hvor Familieretshuset modtager anmodning om separation eller skilsmisse. Dette gælder, uanset om samlivet er ophævet eller ej, og uanset om den anden part er bekendt med, at der er indsendt ansøgning. I skal derfor dele den formue, I hver for sig har pr. denne dato, medmindre I træffer aftale om at anvende en anden dato som ophørsdag (skæringsdag).
 

Ophørsdagen (tidligere kaldet skæringsdagen) anvendes til at fastlægge, hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i bodelingen. Værdien af de enkelte aktiver og passiver skal derimod opgøres pr. den dag, hvor bodelingen afsluttes, hvis de ikke er udlagt forinden. Denne dato kaldes opgørelsesdagen, og opgørelsesdagen kan i visse tilfælde ligge adskillige år efter skæringsdagen - nemlig hvis I er meget lang tid om at nå til enighed om bodelingen. Hvis du f. eks. ejer nogle aktier eller obligationer pr. skæringsdagen, skal disse indgå i bodelingen med kursværdien pr. opgørelsesdagen. I vil derfor som udgangspunkt være fælles om værdistigninger og værdifald på boets aktiver, indtil boet er delt.

Nettorenteindtægter efter skat og nettorenteudgifter efter skat i perioden fra ophørsdagen og frem til opgørelsesdagen skal også indgå i bodelingen.

Hvis der i bodelingen indgår en fast ejendom, fx. en ejerlejlighed eller et parcelhus, medfører disse principper, at I skal deles om nettodriftsudgifterne på ejendommen fra ophørsdagen og frem til boets afslutning eller frem til ejendommen udlægges til den ene af jer eller sælges. Hvis en af jer bebor ejendommen i denne periode, skal den pågældende beregningsmæssigt betale husleje til fællesboet - svarende til den husleje, som kunne opnås ved udlejning af huset til fremmede. Kunne boligen fx. lejes ud for 9.000 kr. om måneden, får den part, som ikke bor i ejerlejligheden eller huset, en indtægt på halvdelen af denne fiktive leje. Denne indtægt vil ofte gå nogenlunde lige op med den halvdel af nettodriftsudgifterne, som skal betales af den part, som ikke bebor ejendommen.

Det siger sig selv, at jo længere tid der går før fællesboet er delt, jo mere kompliceret bliver det at gøre fællesboet rigtigt op. I gør derfor klogt i at bestræbe jer på at blive enige om bodelingen så hurtigt som muligt efter separationen eller skilsmissen. I kan naturligvis aftale at dele fællesboet på grundlag af værdierne pr. ophørsdagen. Derved lader I opgørelsesdagen falde sammen med ophørsdagen, og der skal derfor ikke tages hensyn til værdistigninger og værdifald, og renteindtægter og renteudgifter i den tid, der går frem til boet er delt.

Hvis I træffer en sådan aftale, bør I også træffe en udtrykkelig aftale om, at et eventuelt boslodskrav skal forrentes fra den aftalte ophørsdag og opgørelsesdag. I modsat fald kan det være meget svært at få dom for, at boslodskravet skal forrentes, og det medfører, at den, der skal betale den anden et måske meget stort beløb, kan se sin fordel i at trække sagen i langdrag.

Ved opgørelsen af jeres respektive formuer - nettobodele - skal aktivernes værdi opgøres til handelsværdien, dvs. hvad aktiverne kunne indbringe ved salg. Det et normalt uden betydning, hvad aktiver i sin tid har kostet, eller hvad de vil koste ved genanskaffelse.

Udlægges aktiverne til den ene af jer, skal de sparede handelsomkostninger normalt komme jer begge til gode. Det har især betydning, hvis en af jer udtager en fast ejendom med henblik på at blive boende dér. I disse tilfælde skal der til den nettofriværdi, som er fremkommet ved vurderingen af ejendommen, f. eks. 760.000 kr., lægges de sparede handelsomkostninger, såsom mæglersalær, annoncer, advokatsalær o.s.v, f. eks. 40.000 kr. Den anden part skal i eksemplet have halvdelen af 800.000 kr. og ikke kun halvdelen af 360.000 kr., og han eller hun bliver dermed stillet økonomisk bedre, end hvis ejendommen var blevet solgt.