524 Hvem råder over hvad ?

Selv om I har delingsformue (fælleseje), råder I hver for sig i levende live over, hvad I hver for sig ejer, dvs.:

1) de ejendele, som I hver for sig ejede ved ægteskabets indgåelse,

2) de ejendele, som I hver for sig har anskaffet jer under ægteskabet samt

3) de ejendele, som I hver for sig måtte have arvet eller fået som gave under ægteskabet.

I det familieretlige sprog kaldes den del af fællesformuen, som hver enkelt ægtefælle råder over, for den pågældendes bodel, og alle ægtefæller med fælleseje har derfor hver sin bodel - stor eller lille.

Der er naturligvis ikke noget til hinder for, at I ejer noget sammen, dvs. i sameje. I kan f. eks. købe et fjernsyn, en bil eller en ejerbolig på den måde, at I begge bidrager lige meget til betalingen, og begge bliver registrerede som ejere. Det medfører, at I samtidigt med at I har fælleseje, også har sameje om nogle bestemte aktiver. I råder i fællesskab over de aktiver, som tilhører jer i sameje, mens I som nævnt råder hver for sig over aktiver, som er fælleseje. Ønsker du at vide mere om, hvor dan man skaber ligestilling med sameje, kan du læse emne nr. 527.

Reglen om, at I hver for sig råder over jeres egen bodel, dvs. har særråden, svarer fuldstændig til den rådighed I hver for sig havde over jeres ejendele, før I blev gift, og til den rådighed, der gælder, hvis I har særeje.

Der gælder dog visse begrænsninger i din rådighed over din egen bodel:

For det første har du pligt til at råde over din formue, din bodel, på en sådan måde, at denne ikke - for at bruge lovens ord - utilbørligt udsættes for at forringes til skade for den anden ægtefælle.

Misbruger du din rådighed, f. eks. ved at tabe 50.000 kr. på kasino - kan din ægtefælle på et senere skifte rejse et misbrugskrav, dvs. en speciel form for erstatning, som indebærer, at misbruget bliver for din egen regning. Du kan læse mere om vederlagskrav på emne nr. 578.
For det andet skal din ægtefælle samtykke til visse dispositioner fra din side - først og fremmest salg og pantsætning - af familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvist indgår i delingsformuen.

Disse regler om ægtefællesamtykke er indført for at beskytte den anden ægtefælle. Du kan ikke sælge eller pantsætte familiens helårsbolig - uden at din ægtefælle giver sit samtykke, og gør du det alligevel, kan din ægtefælle i visse tilfælde kræve salget eller pantsætningen omstødt.

Hvis du og din ægtefælle ejer jeres bolig i sameje, dvs. med begge navne på skødet, skal i naturligvis altid være sammen om at disponere over boligen, ikke blot ved salg eller pantsætning. Vil du vide mere om sameje, som giver fuld ligestilling mellem dig og din ægtefælle i hvert fald med hensyn til rådigheden, kan du læse emne nr. 527.