Børneloven 2001
Lov nr. 460 af 07.06.2001, som fra d. 01.07.2002 har afløst kap. 1 i den gamle børnelov.
Kapitel 1 -
Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
Kapitel 2 - Faderskabssag ved statsforvaltningen
Kapitel 3 - Faderskabssag ved retten
Kapitel 4 - Genoptagelse
Kapitel 5 - Faderskab og moderskab ved kunstig befrugtning
Kapitel 6 - Surrogatmoderskab
Kapitel 7 - Statsforvaltningernes vejledningspligt
Kapitel 8 - Forskellige bestemmelser
Kapitel 9 - Ikrafttræden m.v.
Lovændringer
§ 2 i
lov nr. 133 af 2. marts 2004 (Ændring af grænsen mellem abort og dødfødsel
og forenkling af reglerne om registrering af faderskab til dødfødte børn). Fra d.
01.04.2004
§ 8 i
lov nr. 446 af 09.06.2004 (Regelforenkling på det familieretlige område
m.v.). I kraft d. 01.10.2004
§ 23 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning)
fra d. 01.01.2007
Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
§ 1. Fødes et barn af en gift kvinde, anses ægtemanden som far til barnet. Registrering
af faderskabet sker i forbindelse med registrering af barnets fødsel.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede,
2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med
en anden mand uden at være separeret eller
3) begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er
død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis
1) ægtefællerne på dødstidspunktet var separerede,
2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med
en anden mand uden at være separeret eller
3) moderen anmoder om, at der rejses faderskabssag.
§ 2. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far til
barnet, hvis han og moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen
og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet sker i forbindelse med registrering
af barnets fødsel.
Stk. 2 Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets
fødsel finder sted, kan en mand i forbindelse med registreringen af barnets fødsel
registreres som far til barnet, hvis han og moderen sammen skriftligt erklærer,
at de ønsker ham registreret som faderen
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med
en anden mand uden at være separeret eller
2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål.
§ 2, stk. 2 er indsat fra d. 01.04.2004 ved § 2.1 i
lov nr. 133 af 02.03.2004
§ 3. Er faderskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1 eller stk. 2,
nr. 1, kan det på dette grundlag registreres i forbindelse med registreringen af
barnets fødsel.
Kapitel 2 Faderskabssag ved statsforvaltningen
Sagens begyndelse
§ 4. Inden barnets fødsel kan sag rejses af moderen eller af statsforvaltningen.
§ 5. Er faderskab registreret eller anerkendt ved statsforvaltningen, kan sag inden
seks måneder efter barnets fødsel rejses af moderen, faderen eller barnets værge.
Stk. 2. Er faderskab registreret efter § 1, kan sag inden for samme frist rejses
af faderens dødsbo, medmindre faderen må anses for at have anerkendt barnet som
sit.
§ 6. En mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den
periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet, om han er barnets far,
jf. dog stk. 2 og § 10. Anmodning herom skal være skriftlig og skal fremsættes inden
seks måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen
verserer en faderskabssag.
Stk. 2. Er en mand registreret som barnets far efter § 1, § 2 eller § 3, jf. § 14,
stk. 1, kan en anden mand ikke rejse faderskabssag efter stk. 1. Uanset 1. pkt.
kan en mand dog rejse faderskabssag, hvis han i den periode, hvor moderen blev gravid,
var gift med moderen uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold
med hende.
Stk. 3. En mand, der inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været
gift med moderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse
om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag. Det gælder
dog ikke, hvis han allerede er part i sagen.
§ 7. Er faderskab ikke registreret efter §§ 1-3, og er der ikke rejst sag af andre,
rejser statsforvaltningen sag, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er barnet død, skal faderskab kun søges fastslået, såfremt moderen eller
nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det.
Sagens behandling
§ 8. Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved anerkendelse af faderskab efter §
14, stk. 1. Er faderskab registreret efter §§ 1 eller 2 eller efter § 3, jf. § 14,
stk. 1, eller er der efter barnets fødsel sket anerkendelse efter § 14, stk. 1,
gælder stk. 1 endvidere kun, hvis det fastslås eller må anses for væsentligt bestyrket,
at den mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, ikke er
barnets far.
Stk. 3. Oplyser moderen ikke, hvem der er eller kan være barnets far, skal hun vejledes
om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende og barnet.
§ 9. Sagens parter er
1) barnet eller dets dødsbo,
2) moderen eller hendes dødsbo,
3) en mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, eller hans
dødsbo,
4) en mand, der efter moderens oplysning er eller kan være barnets far, jf. § 8,
eller hans dødsbo og
5) en mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. § 6, eller
hans dødsbo.
Stk. 2. Er moderen død, inddrager statsforvaltningen efter anmodning fra barnets
værge en mand som part, hvis det antageliggøres, at han er eller kan være barnets
far.
§ 10. Er barnet blevet til ved et strafbart forhold, kan den mand, der har begået
forholdet, ikke blive barnets far, hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det.
§ 11. Statsforvaltningen opfordrer moderen og de mænd, som er parter i sagen, til
at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser, hvis det kan have betydning for sagen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan anvendes over for andre end sagens parter, hvis
det må antages at være af afgørende betydning for sagen.
§ 12. Statsforvaltningen kan bestemme, at en mand, der utvivlsomt ikke er barnets
far, skal udtræde af sagen.
§ 13. Statsforvaltningen indbringer sagen for retten, hvis
1) en af sagens parter anmoder om det,
2) statsforvaltningen finder det betænkeligt at fortsætte behandlingen af sagen,
3) der skal ske indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller udfærdiges retsanmodning
efter retsplejelovens § 158,
4) sagen i øvrigt ikke kan afsluttes ved anerkendelse eller henlæggelse ved statsforvaltningen
eller
5) en af parterne er frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6.
Anerkendelse af faderskab
§ 14. En mand kan anerkende faderskabet til et barn, hvis han
og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Det gælder dog ikke, hvis moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel
eller forventede fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret.
Stk. 2. En mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor
hun blev gravid, kan anerkende faderskabet, hvis
1) moderen efter det oplyste ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd i denne
periode eller
2) han utvivlsomt er barnets far.
Stk. 3. Har moderen haft seksuelt forhold til andre mænd i den periode, hvor hun
blev gravid, kan en mand anerkende faderskabet, hvis han og moderen erklærer, at
de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes
af andre mænd, som er parter i sagen.
Stk. 4. Anerkendelse efter stk. 1-3 skal ske skriftligt. Anerkendelse efter stk.
3 kan kun ske under et møde i statsforvaltningen.
Stk. 5. Er en af parterne frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens
§ 6, kan der ikke ske anerkendelse efter stk. 1-3. Er manden umyndig som følge af
mindreårighed, skal værgen samtykke i anerkendelsen. Retsplejelovens § 257,
stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Inden anerkendelse efter stk. 1-3 skal den mand, som anerkender faderskabet,
være gjort bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsen og med, at han kan kræve
sagen afgjort ved retten.
Stk. 7. Faderskab kan ikke inden barnets fødsel anerkendes efter stk. 2, nr. 2,
og stk. 3.
Stk. 8. Justitsministeren kan bestemme, at en anerkendelse afgivet i udlandet skal
ligestilles med en anerkendelse for statsforvaltningen.
§ 14, stk. 5, 2. pkt. er ændret fra d. 01.10.2004 ved § 8.1 i lov
nr. 446 af 09.06.2004: I § 14, stk. 5,
2. pkt., ændres »en af parterne« til: »manden«.
§ 14, stk. 5, 3. pkt. er indsat fra d. 01.10.2004 ved § 8.2
i
lov nr. 446 af 09.06.2004.
§ 14, stk. 5, 2. pkt., i børneloven som ændret ved denne lovs § 8,
nr. 1, finder anvendelse på børn, som fødes efter lovens ikrafttræden d . 01.10.2004.
For børn født før lovens ikrafttræden anvendes de hidtil gældende regler
Kapitel 3 Faderskabssag ved retten
Sagens indbringelse
§ 15. Sag kan kun indbringes for retten af statsforvaltningen.
Sagens behandling
§ 16. Moderen har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er
eller kan være barnets far. § 8, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 17. Retten inddrager de mænd, der er nævnt i § 9, samt andre mænd, der efter det
oplyste kan være far til barnet. § 6, stk. 3, og §§ 10 og 12 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 18. Retten træffer bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser
af sagens parter, hvis det kan have betydning for sagen. § 11, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Anerkendelse af faderskab
§ 19. Faderskab kan anerkendes over for retten. § 14, stk. 1-7,
finder tilsvarende anvendelse.
Dom til faderskab
§ 20. En mand dømmes som far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser
utvivlsomt er barnets far.
Stk. 2. I andre tilfælde dømmes en mand som far, hvis han har haft seksuelt forhold
til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder,
der gør det usandsynligt, at han er barnets far. Har moderen i den periode, hvor
hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, er det endvidere en betingelse,
at
1) ingen af disse efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er barnets far eller
2) det er overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far.
Stk. 3. Ved afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., nr. 2, tillægges det betydning, om
moderen har været gift med eller levet sammen med en af mændene i den periode, hvor
hun blev gravid.
§ 21. Er faderskabet til et barn ikke registreret eller fastslået ved anerkendelse
eller dom, genoptages sagen efter anmodning fra moderen eller hendes dødsbo, fra
barnet eller dets værge eller dødsbo eller fra en mand, som har ret til at få prøvet,
om han er barnets far, jf. § 6.
Stk. 2. Genoptagelse kan kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt
mand kan blive barnets far.
Stk. 3. Er barnet myndigt, kan sagen ikke genoptages mod dets vilje.
§ 22. Er faderskabet til et barn registreret eller fastslået
ved anerkendelse eller dom, genoptages sagen, hvis moderen eller hendes dødsbo,
barnet eller dets værge eller dødsbo og faderen eller hans dødsbo i enighed anmoder
om det.
Stk. 2. Genoptagelse kan kun finde sted, hvis det sandsynliggøres, at en anden mand
kan blive barnets far.
§ 23. Er der i forbindelse med registrering af faderskabet sket fejl, der kan have
haft betydning for, hvem der er registreret som far, kan moderen eller hendes dødsbo,
barnets værge eller dødsbo, den registrerede far eller hans dødsbo eller en mand,
der på grund af fejlen ikke er blevet registreret som far til barnet, eller hans
dødsbo inden tre år efter barnets fødsel forlange sagen genoptaget.
Stk. 2. Sag kan ikke rejses af faderen eller hans dødsbo, hvis han med kendskab
til eller formodning om fejlen har anerkendt barnet ved at behandle det som sit.
Sag kan heller ikke rejses af moderen eller hendes dødsbo, hvis hun med kendskab
til eller formodning om fejlen har ladet faderen behandle barnet som hans.
Stk. 3. En sag skal genoptages efter anmodning fra en mand, som efter § 6, stk.
3, skal have meddelelse om barnets fødsel, hvis meddelelsen ikke er kommet frem
til ham inden fem måneder efter fødslen. Anmodning skal fremsættes uden ugrundet
ophold, efter at han har fået kendskab til barnets fødsel, og senest tre år efter
fødslen.
§ 24. Er faderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller
dom, kan moderen eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo eller faderen eller
hans dødsbo inden tre år efter barnets fødsel anmode om, at sagen genoptages, hvis
der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville give sagen
et andet udfald, eller der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen
vil få et andet udfald.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 tillægges det navnlig betydning,
1) hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel,
2) om faderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser
tvivl om, hvorvidt han er barnets far, har anerkendt barnet ved at behandle det
som sit,
3) om moderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der er nævnt
i nr. 2, har ladet faderen behandle barnet som sit,
4) om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser
tvivl om, hvem der er barnets far, ikke inden rimelig tid har anmodet om genoptagelse,
og
5) om barnet kan forventes at ville få en far, hvis sagen genoptages.
§ 25. Genoptagelse efter §§ 23 og 24 kan efter udløbet af fristen i disse bestemmelser
tillades, hvis der kan anføres ganske særlige grunde til, at anmodningen ikke er
fremsat tidligere, omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse og
det må antages, at en fornyet behandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper
for barnet.
§ 26. Afgørelse af, om en sag skal genoptages, træffes af statsforvaltningen.
Stk. 2. Statsforvaltningen indbringer spørgsmålet om genoptagelse for retten, hvis
en part inden fire uger efter statsforvaltningens afgørelse anmoder om det.
Stk. 3. Genoptages sagen, finder kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. En mand, der tidligere har været part i sagen, men som efter udfaldet af
retsgenetiske undersøgelser eller bevis om, hvorvidt han har haft seksuelt forhold
til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, ikke er blevet anset som barnets
far, kan ikke mod sin vilje inddrages på ny. Dette gælder dog ikke, hvis han har
afgivet falsk forklaring for retten om forhold af betydning for sagen eller der
med hans viden er sket identitetsforveksling, ombytning af genetisk materiale eller
anden tilsvarende fejl.
Kapitel 5 Faderskab og moderskab ved kunstig befrugtning
Faderskab
§ 27. Er en kvinde blevet kunstigt befrugtet af en læge eller under en læges ansvar,
anses hendes ægtemand eller partner som barnets far, hvis han har givet samtykke
til behandlingen og barnet må antages at være blevet til ved denne.
Stk. 2. Samtykke som nævnt i stk. 1 skal være skriftligt og indeholde en erklæring
om, at manden skal være barnets far.
§ 28. En sæddonor kan ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd er blevet
til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner,
hvis sæden er doneret med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning
eller til en offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes
krav til formidling af sæd.
Stk. 2. Er sæden ikke blevet doneret som nævnt i stk. 1, anses sæddonor som barnets
far, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.
§ 29. Bestemmelserne i kapitel 1-4 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Moderskab
§ 30. Den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning,
anses for mor til barnet.
§ 31. En aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig.
Kapitel 7: Statsforvaltningernes vejledningspligt
§ 32. Statsforvaltningen yder i fornødent omfang vejledning om spørgsmål, der vedrører denne lov, og bistår herunder med udfyldelse af blanketter m.v.
Kapitel 8: Forskellige bestemmelser
§ 33. Justitsministeren fastsætter regler om behandling af sager efter denne lov,
herunder om fremgangsmåden ved anmeldelse og registrering af faderskab efter §§
1-3, statsforvaltningernes behandling af faderskabssager, beregning af den periode,
hvor moderen blev gravid, og gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser.
Stk. 2. Justitsministeren udarbejder blanketter til brug for registrering af faderskab
efter §§ 1-3 og for anerkendelse og afgivelse af erklæring efter §§ 14, 19 og 27.
Justitsministeren kan bestemme, at underskrifter skal være bekræftet af en advokat
eller to vitterlighedsvidner eller bekræftet på anden måde.
§ 34. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk
og fremmed rets regler om fastsættelse af faderskab og moderskab til børn. Overenskomsten
finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre
nordiske landes regler om fastsættelse af faderskab og moderskab til børn.
§ 35. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 36. Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på børn, som fødes efter lovens ikrafttræden. For
børn født før lovens ikrafttræden anvendes de hidtil gældende regler, jf. dog stk.
3.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 22, jf. § 26, finder også anvendelse på børn, som er født
før lovens ikrafttræden.
§ 37. I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 293 af 2. maj 1995,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 966 af 20. december 1999, foretages følgende
ændringer:
1. I lovens titel ændres »retsstilling« til: »forsørgelse«.
2. Kapitel 1, § 20 og § 21, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
3. I § 22 a, stk. 1 og 2, udgår »børns retsstilling, herunder om«.
§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2001
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Frank Jensen
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til