687 Kontantlån eller obligationslån ?

Ordet kontantlån har i de flestes øren en meget dårlig klang og mange viger tilbage fra at tage et kontantlån, da de straks tænker på de mange beretninger om folk, der ikke har kunnet sælge deres bolig på grund af højtforrentede kontantlån. Vi vil på dette emne prøve at fjerne nogle af myterne omkring kontantlån og desuden komme ind på 3 fordele og 1 alvorlig ulempe ved kontantlån.

Kontantlånene blev afskaffet midt i firserne, men de blev genindført ved en lovændring i sommeren 1993.

Finessen - eller fidusen om man vil - ved kontantlån er, at kurstabet bliver indregnet i kontantlånsrenten og dermed bliver kurstabet omdannet til fradragsberettigede renter, medens kurstabet ikke er fradragsberettiget på et almindeligt obligationslån. Hvis der ikke var noget kurstab på obligationerne, ville der ikke være nogen fordel ved kontantlånene. Jo større kurstabet er, desto større er fordelen ved at vælge kontantlån.

Kontantlånene giver dig følgende 3 fordele i forhold til et obligationslån:

1. Du får en lavere nettoydelse i hele lånets løbetid som følge af, at kurstabet bliver omdannet til fradragsberettigede renter.

2. Du kan - allerede når du har fået et lånetilbud - beregne dit nøjagtige nettoprovenu på lånet. Nettoprovenuet vil være det samme - uanset om kurserne stiger eller falder, inden lånet er hjemtaget. Kursfald og kursstigninger får kun betydning for kontantlånsrenten og ydelserne, men ikke for nettoprovenuet. Det forholder sig lige omvendt ved obligationslån, hvor du på forhånd kender renten og ydelsen, men hvor du kan risikere, at provenuet bliver langt lavere end beregnet. Dette vil være særdeles uheldigt i forbindelse med en låneomlægning, og kontantlån er klart at foretrække i forbindelse med låneomlægninger, medmindre du sørger for straks at hjemtage det tilbudte obligationslån mod en garanti eller tegner en fastkursaftale.

3. Kontantlån giver dig den fordel at lånets hovedstol bliver mindre, og dermed falder omkostningerne til stinglysningsafgift på kreditforeningspantebrevet.

Der gælder særlige indfrielsesvilkår for kontantlån. Hvis du vil indfri kontantlånet, kan du ikke blot indfri lånet ved at sende en check på kontantlånsrestgælden. Kontantlånet kan kun indfries ved at du betaler et beløb svarende til kursværdien af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet. Hvis kurserne er steget efter at du optog kontantlånet, bliver indfrielsesbeløbet derfor højere end det beløb du lånte, og er kurserne omvendt faldet, kan du indfri kontantlånet for et lavere beløb end det, du oprindeligt lånte.

Du bør altid sørge for at tage kontantlånet på basis af såkaldte konvertible obligationer. Du kan da altid indfri lånet til obligationsrestgælden til kurs 100, selv om kurserne på de bagved liggende obligationer skulle være steget til over kurs 100.

Du kan i øvrigt altid aflæse obligationsrestgælden på terminsopkrævningerne, hvor der hver gang både er anført en kontantlånsrestgæld og en obligationsrestgæld. På årsopgørelserne til brug for skatteregnskabet bliver kontantværdien af obligationsrestgælden automatisk beregnet på grundlag obligationskurserne ved årsskiftet.

Den alvorlige ulempe ved kontantlån er, at du bliver beskattet af en eventuel kursgevinst, hvis du vil indfri dit lån på et tidspunkt, hvor kurserne er faldet og renten er steget. Dette gælder dog ikke, hvis indfrielsen sker i forbindelse med et ejerskifte eller en bodeling i anledning af separation eller skilsmisse. Du risikerer med andre ord at skulle betale skat af en kursgevinst, hvis du f. eks. omlægger lånet til en længere løbetid eller indfrier lånet i forbindelse med, at du skifter til en anden og billigere kreditforening på et tidspunkt, hvor kurserne er faldet i forhold til kurser på hjemtagelsestidspunktet. De nærmere regler herom, som blev indført pr. d. 01.01.1996, står i kursgevinstbeskatningsloven. Det kan du læse mere om på emne nr. 936. Hvis du vælger et obligationslån, skal du ikke beskattes af den samme kursgevinst. Det lyder utroligt, men det er ikke desto mindre sandt.