315 Anerkendelse af faderskabet ved barnets fødsel, hvis moderen ikke er gift

En faderskabssag har i princippet ikke noget at gøre med spørgsmålet om, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet. Men for at gøre sagsgangen lettere for forældrene, har man udarbejdet blanketter, hvor forældrene automatisk tager stilling til forældremyndighedsspørgsmålet, når de indleverer blanketter om faderskabet til Familieretshuset. Derfor er artiklerne her systematiseret efter, om forældrene ønsker fælles forældremyndighed eller ej.

 

Forældrene ønsker fælles forældremyndighed  

 

Forældrene ønsker ikke fælles forældremyndighed

 

Forældrene er uenige om forældremyndigheden


Forældrene ønsker fælles forældremyndighed

 

I langt de fleste tilfælde er der ikke problemer med at få fastslået faderskabet. Det kan f.eks. være at et par bor sammen og både manden og kvinden føler sig sikre på, at kvinden venter deres fælles barn. I sådan et tilfælde, hvor en mand føler sig overbevist om, at han faktisk er barnets far, virker det meget omstændeligt at sætte en egentlig faderskabssag i gang. Det er de situationer, man har tænkt på, da man indførte muligheden for, at forældrene kan udfylde en erklæring til statsforvaltningen om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, en såkaldt omsorgs- og ansvarserklæring. (Blanketten kan ses på Familieretshuset hjemmeside

 

En omsorgs- og ansvarserklæring kan underskrives både før og efter barnets fødsel, og den medfører fælles forældremyndighed for moderen og faderen.

 

Omsorgs- og ansvarserklæringen danner baggrund for en registrering af manden som barnets retlige far, og i de fleste tilfælde kræver Familieretshuset ikke bevis for, at manden også er barnets biologiske far.

 

En registrering af barnets far efter en omsorgs- og ansvarserklæring er midlertidig i den forstand, at moderen, den registrerede far og en særlig værge for barnet, frit kan anlægge en egentlig faderskabssag indtil barnet bliver 6 måneder. Læs mere om fortrydelsesfristen under emne 317: Ændring af en faderskabsafgørelse.

 

Situationer, hvor en omsorgs- og ansvarserklæring ikke er nok

 

Der er nogle tilfælde, hvor man ikke kan registrere faderskabet alene på baggrund af en omsorgs- og ansvarserklæring, men hvor der skal rejses en egentlig faderskabssag. Det gælder hvis:

 

Ø      Moderen indenfor de sidste ti måneder før barnets fødsel har været gift med en anden mand uden at være separeret.

Ø      En eller begge parter er umyndige eller under værgemål

Ø      Det er oplyst, at kvinden haft et seksuelt forhold til flere mænd i den periode, hvor hun er blevet gravid

 

I en del af de sager, hvor der er flere muligheder for, hvem der er barnets biologiske far, kan sagen stadig afsluttes forholdsvis enkelt. Det gælder f.eks. hvis en af mændene – det kunne være kvindens nuværende samlever – gerne vil registreres som barnets retlige far, og ingen af de andre mænd er interesserede i at få pålagt faderskabet. I en sådan situation, kan de andre mulige fædre skrive under på en såkaldt tiltrædelsesblanket, hvor de accepterer, at det retlige faderskab tillægges den mand, der ønsker at påtage sig det, uanset at det biologiske faderskab ikke er undersøgt.

 

Forældrene ønsker ikke fælles forældremyndighed

 

Hvis moderen og den biologiske far ikke ønsker at udfylde en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, f.eks. fordi de ikke ønsker fælles forældremyndighed, men hvor det er helt sikkert, at manden er barnets far, enten fordi han er den eneste mand kvinden har haft et seksuelt forhold til, da hun blev gravid, eller fordi det kan fastslås med vished, at han er barnets far (evt. via DNA-test), så kan manden udfylde en anerkendelsesblanket, hvor han anerkender, at han er far til kvindens barn. Blanketten kan ses på www.familieretshuset.dk

 

En anerkendelsesblanket kan først udfyldes efter barnets fødsel.

 

En registrering af barnets far ud fra en anerkendelsesblanket er midlertidig i den forstand, at moderen, den registrerede far og en særlig værge for barnet, frit kan anlægge en egentlig faderskabssag indtil barnet bliver 6 måneder. Læs mere om fortrydelsesfristen under emne 317: Ændring af en faderskabsafgørelse.

 

Situationer, hvor en anerkendelsesblanket ikke er nok

 

Hvis det oplyses at kvinden har haft et seksuelt forhold til en eller flere andre mænd i den tid, hvor hun blev gravid, så kan Familieretshuset ikke registrere faderskabet alene på grundlag af anerkendelsesblanketten, men må gennemføre en egentlig faderskabssag.

 

Det er kun når kvinden og den mand, der gerne vil påtage sig faderskabet vil lave en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, at sagen kan klares med de andre mænds underskrift på en tiltrædelsesblanket. Denne forskel bunder formentlig i, at man har vurderet at hvis moderen kender en mand, hun vil have fælles forældremyndighed med, og som hun derfor udfylder en fælles omsorgs- og ansvarserklæring med, så får barnet en egentlig social far, og så er det mindre væsentligt, om denne sociale far også er barnets biologiske far.

 

Hvis manden derimod underskriver en ren anerkendelsesblanket, som ikke indebærer fælles forældremyndighed, så tyder det på, at han ikke er samlevende med barnets mor, og at han måske ikke kommer til at indtage rollen som barnets sociale far. Hvis manden ikke kommer til at virke som barnets sociale far, så vægtes hensynet til at finde den biologiske far tungere, end hensynet til at barnet bare skal have en retlig far, og derfor vil man i de tilfælde, hvor en mand udfylder en anerkendelsesblanket uden indbygget fælles forældremyndighed, stille større krav til, at der ikke er andre fadermuligheder, og at det biologiske slægtskab undersøges nøje, hvis der er andre fadermuligheder.

 

Forældrene er uenige om forældremyndigheden

 

Hvis moderen og faderen ikke er enige om, at de skal have fælles forældremyndighed, og hvis de ikke er gift ved barnets fødsel, så har moderen forældremyndigheden alene, og faderen har ikke krav på at få del i forældremyndigheden. Hvis han vil anerkende selve faderskabet til barnet, må han gøre det på en anerkendelsesblanket efter de regler, der gælder, når forældrene ikke ønsker fælles forældremyndighed. Dette er beskrevet ovenfor under overskriften: Forældrene ønsker ikke fælles forældremyndighed.