Reglerne om faderskab er forskellige for børn født før 1. juli 2002 og børn født efter 1. juli 2002, for på det tidspunkt trådte en ny børnelov i kraft.
Da der ret hurtigt efter barnets fødsel bliver sat en faderskabssag i gang, så er der allerede truffet en afgørelse om faderskabet for alle børn født før 1. juli 2002. Dette emne vil derfor ikke handle om, hvordan man finder ud af, hvem der skal registreres som retlig far til et barn født før 1. juli 2002. I stedet handler emnet hvordan reglerne er for at få genoptaget faderskabssagen for et barn født før 1. juli 2002.
Selv om du har det retlige faderskab til et barn, kan du indtil tre år efter barnets fødsel få afgjort, om du nu også er den rigtige far.
Kommer du i tvivl og ønsker at anfægte dit faderskab, skal det ske efter
forskellige regler - afhængigt af, om der er tale om et såkaldt ægtebarn eller et
barn uden for ægteskab.
Hvis du automatisk blev pålagt faderskabet, fordi du var gift med moderen i avlingstiden,
kan du uden videre indlede en retssag om faderskabet inden for den omtalte treårs-periode.
Men der skal bevismæssigt uhyre meget til, før domstolene vil lade dig slippe for
faderskabet.
Er der derimod ikke tale om et 'ægtebarn', men derimod et barn, du har påtaget dig
faderskabet til - i form af en såkaldt anerkendelse - eller som du er du blevet
dømt til at være far til, skal din tvivl være anderledes konkret begrundet, før
du kan få retten til at vurdere sagen. Du skal i så fald kunne godtgøre, at du 'senere
er kommet til kundskab om omstændigheder', som sandsynliggør, at du alligevel ikke
er barnets far.
Finder du for eksempel ud af, at din daværende kæreste eller samlever har haft samleje
med andre end dig i avlingsperioden, vil du inden for tre-års fristen kunne få genoptaget
sagen. Men havde du allerede kendskab til disse sidespring, inden du frivilligt
påtog dig faderskabet, har du intet grundlag for at få sagen genoptaget. Du har
selv valgt at påtage dig faderskabet, selv om du vidste, barnet måske havde en anden
biologisk far!
Hvis en mor ved at hendes barns retlige far ikke er barnets biologiske
far
På samme måde kan barnets mor blive afskåret fra at lægge nye kort på bordet efter
en årrække. Hvis hun under graviditeten og efter fødslen har ladet en mand –
f.eks. sin ægtemand eller samlever – gå i den sikre overbevisning, at det
kun kunne være hans barn, bliver hun måske fanget af sine fortielser. Fortæller
hun fx fem år senere under et skænderi, sin ægtemand eller samlever, at han slet
ikke er barnets biologiske far, får hun sandsynligvis svært ved at få faderskabet
taget fra ham. Det følger af den såkaldte anerkendelseslære, som
hidtil har været fast gældende, når det gælder 'ægtebørn', men som domstolene nu
også har accepteret, hvad angår børn uden for ægteskab. Da der foreløbig kun findes
få domstolsafgørelser, kan ingen sige, hvor grænsen nøjagtigt skal trækkes, før
moderen bliver bundet af, at hun har ladet en mand tro, at han var barnets far.
Men jo flere år, der går på den måde, des sværere får hun ved at anfægte hans faderskab!
Til gengæld kan barnet selv indlede en sag om faderskabet, men først når det bliver
juridisk voksent, dvs. fylder 18 år.
Mens barnets far bliver holdt fast - og selv kan holde fast - på sit faderskab fra tre år efter barnets fødsel, får barnet en juridisk mulighed for at anfægte det. Men dog først når det er voksent, dvs. fyldt 18 år.
Hvis du altså har fundet ud af - eller fået fortalt - at den mand, der er din retlige far, slet ikke er din biologiske far, så har du fra og med din 18-års fødselsdag mulighed for at anlægge en retssag om faderskabet. (Du kan læse mere om retlig og biologisk far under emne 312: Ordforklaring mm.)
Faderen, moderen og barnet er enige om at ønske sagen genoptaget
I de nye regler om faderskab, der trådte i kraft d. 1. juli 2002 blev indført en enkelt regel, der også gælder for børn født før 1. juli 2002. Det handler om den regel, der gør det muligt at genoptage en faderskabssag, hvis den retlige far, moderen og barnet sammen er enige om at ønske sagen genoptages. Det er en betingelse, at det er sandsynligt, at en anden mand vil blive registreret som barnets far, og det er Familieretshuset, der afgør, om sagen skal genoptages.