312 Ordforklaring

 

Begreberne retlig far, social far og biologisk far

 

Børnelovens holdning til faderskab

 

Omsorgs- og ansvarserklæring

 

Anerkendelsesblanket

 

Tiltrædelsesblanket

 


Begreberne retlig far, social far og biologisk far

 

I vore artikler om faderskab bruges der tre forskellige begreber om det at være far til et barn:

 

-         Den retlige far

-         Den biologiske far

-         Den sociale far

 

Den retlige far, er den mand, der hos myndighederne er registreret som barnets far, og som derfor har de rettigheder og pligter, der følger med reglerne om faderskab.

 

Den biologiske far kan også kaldes den genetiske far, og det er den mand, der via sin sæd er barnets biologiske og genetiske ophav.

 

Den sociale far, er den mand, der i dagligdagen fungerer som barnets far. F.eks. fordi han lever sammen med barnets mor.

 

Børnelovens holdning til faderskab

Børneloven er den lov, der indeholder bestemmelserne om faderskab. Man kan forestille sig to forskellige udgangspunkter for en sådan lov:

 

at et barns retlige far altid skal være den samme som den sociale far eller

 

at et barns retlige far altid skal være den samme som den biologiske far

 

Den danske børnelov er et forsøg på at bruge det bedste fra begge principper. Det betyder, at man i nogle tilfælde ikke undersøger, om en mand er biologisk far til et barn, men er tilfreds med en erklæring om, at han vil fungere som barnets sociale far. Det gælder f.eks. reglerne om, at man kan blive registreret som et barns retlige far ved sammen med moderen at udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring. Her er det ikke noget krav, at det kan bevises, at manden er barnets biologiske far. Læs mere om denne mulighed i emne 315: Anerkendelse af faderskab ved barnets fødsel, hvis moderen ikke er gift.

 

I andre tilfælde viser reglerne tydeligt, at man har som formål at finde barnets biologiske far, og det gælder f.eks. moderens oplysningspligt, der tydeligt viser, at man grundlæggende er interesseret i at kende barnets biologiske far.

 

Og lige præcis i reglerne om moderens oplysningspligt, kan man se afvejningen af de to udgangspunkter overfor hinanden, for moderen har kun oplysningspligt, hvis hun ikke er gift, og der ikke er en mand, der har udfyldt en omsorgs- og ansvarserklæring sammen med hende. Man kan sige, at det tyder på, at det sociale faderskab vejer tungere i loven, end det biologiske, men eftersom moderens oplysningspligt så at sige ”genopstår”, hvis myndighederne finder ud af, at det er meget sandsynligt, at barnets biologiske far er en anden end den mand, der er registreret som barnets retlige far, så er det ikke længere så tydeligt, om loven anser det biologiske eller det sociale faderskab som mest tungtvejende.  Læs mere om moderens oplysningspligt i emne 313: Moderens oplysningspligt.

 

Omsorgs- og ansvarserklæring

 

En mand kan i nogle tilfælde registreres som far til et barn, hvis han og moderen udfylder en såkaldt ”omsorgs- og ansvarserklæring”. Det er en blanket, som man får udleveret fra statsforvaltningen, og hvor moderen sammen med en mand, der mener han er far til hendes barn – eller som er villig til at påtage sig det retlige faderskab til hendes barn – kan skrive under på, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. En omsorgs- og ansvarserklæring medfører, at faderen og moderen får fælles forældremyndighed.

 

Blanketten kan ses på statsamternes hjemmeside www.statsamt.dk

 

Læs mere om registrering af faderskabet under emne 315: Anerkendelse af faderskabet ved barnets fødsel, hvis moderen ikke er gift.

 

Anerkendelsesblanket

 

En mand kan i nogle tilfælde registreres som far til et barn, hvis han udfylder en såkaldt ”anerkendelsesblanket”. Det er en blanket, som man får udleveret fra statsforvaltningen, hvor manden anerkender, at han er far til et bestemt barn. Blanketten medfører ikke at forældrene får fælles forældremyndighed.

 

Blanketten kan ses på statsamternes hjemmeside www.statsamt.dk

 

Læs mere om registrering af faderskabet under emne 315: Anerkendelse af faderskabet ved barnets fødsel, hvis moderen ikke er gift.

 

Tiltrædelsesblanket

 

Hvis flere forskellige mænd kan være far til et barn, og en af dem (f.eks. moderens samlever) gerne vil påtage sig faderskabet uden at der først skal iværksættes en retssag om det, så kan de andre mænd skrive under på en såkaldt ”tiltrædelsesblanket”.

 

Hvis de øvrige mænd skriver under på tiltrædelsesblanketten betyder det, at den mand, der gerne vil registreres som barnets retlige far, kan blive det. Det betyder også at de andre har fraskrevet sig retten til at få domstolene til at undersøge, om det er en af dem, der burde registreres som barnets retlige far.

 

Læs mere om registrering af faderskabet under emne 315: Anerkendelse af faderskabet ved barnets fødsel, hvis moderen ikke er gift.