Kan min samlever rejse kompensationskrav?

Til Familieadvokaten:

Problemstilling vedr. papirløst forhold:

M(and) og K(vinde) flyttede sammen i M's villa i marts 1995. M har en formue på ca. 600.000 kr, og der skyldes ikke noget i villaen.

K har en formue på knap 400.000 kr.

M's bruttoindtjening har i perioden ligget på ca. 12.000 kr / md., og K's på 13.500 kr + 2 gange børnebidrag fra datters far samt børnecheck..

I det daglige har M afholdt udgifter til faste udgifter for begge, mens K har afholdt udgifter til de løbende husholdningsudgifter for begge tillige med K's datter på 11 år..

Der er ingen væsentlig løbende opsparing hos nogen af parterne.

Spørgsmål :

1 Vil der ved en ophævelse af samlivet opstå et økonomisk mellemværende ?

2 Er det afgørende for et evt. økonomisk mellemværende, hvor lang tid parterne har boet sammen ?

3 Vil det være af betydning (spørgsmål 1 og 2), hvis den ene af parternes indkomst (og dermed formueforøgelse) er betydeligt højere end den andens ?

4 Hvilken aftale vil der i dag skulle indgåes for at forhindre, at den ene part vil kunne rejse noget økonomisk krav mod den anden part ved et evt. senere brud på samlivet.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Aage

 

Svar

ad 1: Der er efter min vurdering ikke opstået noget økonomisk mellemværende i den forløbne periode. Begge parters indtægter er anvendt til løbende forbrug, og det antages i den juridiske teori, at en skæv fordeling af udgifterne til fælles forbrug i almindelighed ikke giver grundlag for økonomisk kompensation ved en eventuel senere samlivsophævelse.

Hvis K via den fælles økonomi bidrog til nedbringelse af gælden i M's hus eller til en anden form for forøgelse af M's formue, ville der være et bedre grundlag for et krav fra H mod M. Du kan læse mere om kompensationskrav på emne nr. 472.

ad 2: Samlivets varighed spiller en rolle, men er bestemt ikke eneafgørende. I den første højesteretsdom på området fra 1980 havde samlivet kun varet ca. 4 år, og K fik da tilkendt 25.000 kr. eller ca. 20% af nettoprovenuet ved salg af M's ejendom som kompensationsbeløb

Jo længere samlivet har varet, og jo mere sammenblandet den fælles økonomi har været, desto bedre er K's muligheder for et kompensationskrav, som bygger på en blanding af et berigelseskrav (K har beriget M) og et forudsætningssynspunkt (K har ret til at forudsætte, at hun får andel i den friværdi, der opstår under samlivet).

ad 3: Også forskellen mellem parternes indtægter må antages at kunne få betydning for størrelsen af et eventuelt kompensationskrav. I en sag fra Vestre Lndsret fra 1994 havde parterne levet sammen i 20 år i en villa, som tilhørte M. Begge parter havde haft indtægter, men M havde tjent mest. K fik tilkendt 55.000 kr. svarende til ca. 32% af friværdien. K's krav ville nok have været højere, hvis hun havde tjent mere eller mindst lige så meget som M.

ad 4: Der kan efter min vurdering ikke indgås en aftale, som med sikkerhed afskærer K fra at rejse et senere kompensationskrav. Spørgsmålet har endnu ikke foreligget i retspraksis. Der vil dog kunne indgåes en aftale, som gør det klart, at K ikke forudsætter at skulle have en andel i værdistigningen på ejendommen, selv om hun indirekte bidrager hertil via den fælles økonomi. Dermed gøres op med forudsætningssynspunktet, jfr. ovenfor under pkt. 2.

En udelukkelse af et berigelseskrav må bygge på, at der i henhold til aftale etableres en fuldstændig adskilt økonomi, således at det i givet fald kan dokumenteres, at K på ingen måde hverken direkte eller indirekte har bidraget til M's formueforøgelse.

En anden mulighed kunne være, at I giftede jer, og indgik aftale om rent fuldstændigt særeje eller rent kombinationssæreje. (Læs mere herom på emne nr. 530). I så fald kunne K kun rejse et krav via ægteskabslovens § 56, som du kan læse mere om på emne nr. 566.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg