Ifølge arvelovens § 4
begrunder adoption samme arveretlige stilling som virkeligt slægtskab, medmindre
andet følger af reglerne i adoptionslovgivningen.
Det afgørende for arveretten er tidspunktet for adoptionsbevillingens udstedelse
(ikke tidspunktet for barnets fødsel) og den vigtigste dato i denne forbindelse
er d. 1. januar 1957. Emnet er opdelt som følger:
1. Bevillingen er udstedt efter d. 01.01.1957
2. Bevillingen er udstedt før d. 01.01.1957
1. Bevillingen er udstedt efter d. 01.01.1957
Er adoptionsbevillingen udstedt d. 1. januar 1957 eller senere eller har en ældre
adoptionsbevilling fået tillagt nye retsvirkninger, er der sket et såkaldt fuldt
familieskifte. Adoptivbarnet og dets livsarvinger får arveret efter adoptanterne
og deres slægt - ganske efter samme regler som biologiske børn, og de arveretlige
relationer til adoptivbarnets biologiske slægt er bortfaldet.
Ved de såkaldte stedbarnsadoptioner, hvor f.eks. en mand adopterer sin hustrus barn,
får adoptivbarnet status som ægtefællernes fælles barn. Barnet mister dermed sin
arveret efter sin biologiske fader og dennes slægt.
I visse bevillinger udstedt i perioden 01.01.1957 til 01.10.1972 er der i bevillingen
en bestemmelse om, at adoptivbarnet, men ikke adoptivbarnets livsarvinger, bevarer
sin arveret efter den biologiske slægt. Disse bestemmelser er fortsat gyldige, men
har ikke kunnet indsættes i adoptionsbevillinger efter den 01.10.1972.
2. Bevillingen er udstedt før d. 01.01.1957
Hvis bevillingen er udstedt før d. 01.01.1957, gælder der helt andre regler. Adoptivbarnet
og dets livsarvinger bevarer de arveretlige relationer til den biologiske slægt
- også selv om der slet ikke har været nogen form for kontakt til de pågældende.
Adoptivbarnet og dets livsarvinger får dog i disse tilfælde også arveret efter adoptanterne,
men ikke efter adoptanternes slægt. To adoptivsøskende, hvor bevillingen er udstedt
før d. 01.01.1957, har derfor ikke arveret efter hinanden.
I ca. 75% af adoptionsbevillingerne fra før d. 01.01.1957 har adoptanterne taget
et såkaldt testationsforhold, og det betyder, at adoptanterne kan gøre adoptivbarnet
arveløst ved at oprette et testamente, der udtrykkeligt bestemmer, at adoptivbarnet
intet skal arve. I disse tilfælde er adoptivbarnet arving efter loven, men ikke
tvangsarving efter adoptanterne. De samme regler gælder for adoptivbarnets livsarvinger.
Omvendt har adoptanterne kun i helt specielle tilfælde arveret efter adoptivbarnet.
Dette gælder, hvis adoptivbarnet dør uden at efterlade sig ægtefælle eller slægtsarvinger
i øvrigt, og kun hvis adoptivbarnet ikke har oprettet testamente.
Er adoptionsbevillingen udstedt før d. 01.04.1923, gælder der nogenlunde
de samme regler, som for øvrige adoptionsbevillinger udstedt før d. 01.01.1957.
I disse tilfælde har adoptivbarnet dog kun arveret efter adoptanterne, hvis dette
fremgår af bevillingen, og adoptivbarnets livsarvinger kan ikke indtræde i arveretten
efter adoptanterne.
3. Mulighederne for at få tillagt disse ældre adoptioner arveretlige retsvirkninger efter de nye regler.
Hvis en adoptionsbevilling er udstedt før d. 01.01.1957, kan adoptanterne ansøge Ankestyrelsen om, at adoptionen tillægges arveretlige retsvirkninger efter de regler, der gælder for adoptioner gennemført efter dette tidspunkt. Ansøgningen skal bl. andet indeholde oplysning om, hvorvidt forbindelsen mellem barnet og dets virkelige forældre er bevaret efter adoptionen. Er dette ikke tilfældet, vil ansøgningen normalt blive imødekommet. Vi kan klart anbefale, at adoptanter med adoptivbørn fra før 01.01.1957 overvejer denne mulighed, som indebærer, at adoptivbarnet og dets livsarvinger får arveret også efter adoptanternes slægt, men samtidig mister arveretten efter den biologiske slægt.
Ifølge adoptionsbekendtgørelsens § 73 gælder der følgende regler om ansøgningen
§ 73. Ansøgningen skal underskrives af ansøgeren personligt og indeholde oplysning om, hvorvidt forbindelse mellem barnet og dets oprindelige forældre er bevaret efter adoptionen.
Stk. 2. Sammen med ansøgningen indsendes:
1) Den originale adoptionsbevilling eller, hvis den er bortkommet og ikke udfærdiget af Justitsministeriet, en bekræftet genpart af bevillingen.
2) En erklæring fra forældrene om, at forbindelsen mellem barnet og dets oprindelige forældre er bevaret efter adoptionen.
3) Samtykke fra barnet til ansøgningen.
4) Dokumentation for dødsfaldet, hvis en af adoptanterne er død.
5) Dokumentation for dødsfaldet, hvis en af barnets oprindelige forældre er død, og forbindelsen mellem barnet og forældrene er bevaret efter adoptionen.
Ankestyrelsen fører et register over alle adoptioner, der efter 1956 har fået tillagt
nye retsvirkninger.