I 1986 optog jeg et lån i banken på 70.000 kr., uden nogen form for sikkerhed ud over min lønkonto.
I 1988 bliver jeg arbejdsløs i ca. 3år, hvilket betyder en stor lønnedgang. Da jeg ikke ser mig i stand til at klare mine forpligtelser over for banken, flytter jeg min lønkonto.
I det første år modtager jeg derefter en del rykkerbreve fra banken, som jeg ikke
besvarer, da jeg ikke ser nogen mulighed for at indgå forlig.
..
Den 2. januar 1996 modtager jeg et brev fra banken hvor man gør opmærksom på, at
jeg stadigvæk skylder dem 54.000 kr. plus renter, og det samme gentager sig igen
i år. Der har således, været en periode på over 6år, hvor jeg intet har hørt. Jeg
har i dag fast arbejde.
Jeg skal oplyse at jeg aldrig har været i retten, eller indgået frivilligt forlig.
Mit spørgsmål er følgende:
Hvordan står min sag i dag, ikke mindst med de påløbende renter?
Kan man med fogdens hjælp gå ind og trække på min lønkonto?
Hvis jeg ikke kan opnå, et for mig tilfredsstillende forlig, kan jeg da nægte at
betale?
Jeg skal til sidst oplyse at jeg ikke ejer noget nævneværdigt.
SVAR:
Selve gælden er ikke forældet, da gæld der hidrører fra lån først forældes på 20
år. Det kan læse mere om på emne nr. 647
Renterne forældes derimod på 5 år fra forfaldstid at regne. Det vil sige at du kun
kan kræves de sidste 5 års renter.
Der kan normalt godt gøres udlæg i lønkonti. Det kan du læse mere om på
emne nr. 644.
Du har altid ret til at nægte at betale med den begrundelse at du ikke kan betale.
Da du ikke ejer noget af betydning, kan banken ikke tvangsinddrive sit tilgodehavende.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg