251D Ægtepagt om delvist kombinationssæreje

Ægtepagt

For mange par kan det være en god ide at begrænse formuefællesskabet til kun at omfatte det, I erhverver under selve ægteskabet ved egen eller fælles indsats.

Pris: 350,-

Læg i indkøbsvogn Bestil denne formular


Om denne formular:

Hvis I ikke opretter ægtepagt, får I formuefællesskab.

Det betyder, at I i tilfælde af separation eller skilsmisse skal dele alt, hvad I ejer, herunder også det, som I hver for sig ejede ved ægteskabets indgåelse, og det, som I under ægteskabet måtte have erhvervet ved arv eller gave. Danmark er et af de eneste lande i Europa, som har et så altomfattende formuefællesskab, og Danmark kaldes derfor i udlandet "the golddiggers paradise".

Hvis I ejer nogenlunde lige meget eller lige lidt ved ægteskabets indgåelse og hvis ingen af jer har nogen større arv eller gaver i vente, kan I roligt vælge det rene formuefællesskab.

Hvis der er en større forskel på jeres formue ved ægteskabets indgåelse, eller hvis den ene af jer har en større arv eller gaver i vente fra familien, kan det være en god ide at begrænse formuefællesskabet til kun at omfatte det, som I er fælles om, nemlig det som I erhverver under ægteskabet ved egen eller fælles indsats.

Ægtepagten om delvist kombinationssæreje går netop ud på at etablere en sådan blandet formueordning, hvor alt, hvad I hver for sig har indført i ægteskabet, og alt, hvad I under ægteskabet måtte erhverve ved arv eller gave, skal tilhøre den pågældende som skilsmissesæreje på særlige vilkår, dvs. kombinationssæreje.

Hvis den ene af jer ejer en fast ejendom, bliver hele friværdien i ejendommen den pågældendes særeje, også selv om der er tale om værdistigning og opsparing under ægteskabet. Hvis I ønsker at dele værdistigning og værdifald, bør I begge stå som ejere.

Hvis den ene af jer eller I begge har en pensionsordning, er det indeståendet på nuværende tidspunkt med tillæg af indvundne renter og udbytte og værdistigning, der bliver den pågældendes særeje. Fremtidige indskud med fællesejemidler forbliver fælleseje, men det kan sagtens tænkes, at fællesejedelen af pensionsordningen kan udtages forlods som en rimelig pension.

Hvis I ønsker, at særejet skal omfatte alt, hvad I måtte erhverve under ægteskabet, altså ikke blot erhvervelser ved arv eller gave, men også andre erhvervelser, f. eks. alt hvad der spares op af lønindtægter, skal I vælge en ægtepagt om rent kombinationssæreje, som har formular nr. 251R.

Hvis I alene ønsker at kombinationssærejet alene skal omfatte konkrete ejendele, kan I bestille formular nr. 251K

Ægtepagten om delvist kombinationssæreje medfører:

  1. At I hver for sig kan beholde det, I hver for sig ejer på nuværende tidspunkt,, og det, som I i fremtiden erhverver ved arv og gave, for det tilhører jer hver især som jeres særeje - og skal derfor ikke deles i tilfælde af en separation eller en skilsmisse.

  2. At I kan beholde jeres særeje-ejendele, hvis den anden ægtefælle afgør ved døden.

  3. At I samtidigt kan være sikre på, at I får stillet jeres ægtefælle godt i tilfælde af jeres egen død. I den situation bliver værdierne i førstafdødes særeje nemlig automatisk til fælleseje, således at den længstlevende kan sidde i uskiftet bo samt modtage halvdelen af den afdødes skilsmissesæreje som boslod, dersom boet skiftes.


Du kan på emne nr. 532 læse mere om, hvorfor vi anbefaler kombinationssæreje og ikke almindeligt skilsmissesæreje.

Hvis jeres særeje også skal være særeje ved død, skal I vælge vore formularer med særejetypen fuldstændigt særeje, dvs. formular nr. 252D, 252K eller 252R.

Formularen kan kun anvendes, hvis I er omfattet af dansk familieformueret, og der er I, hvis

  1. I begge boede i Danmark ved indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
  2. I begge først boede samtidigt i Danmark efter indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
  3. I begge var statsborgere i Danmark ved indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
  4. I begge havde den tætteste tilknytning til Danmark ved indgåelsen af ægteskabet.

Selv om I efter ovenstående regler er omfattet af dansk familieformueret, gælder dette ikke, hvis I har aftalt, at I vil være omfattet af et andet lands formueordning. En sådan aftale skal normalt indgås ved ægtepagt og mindst en af jer skal have bopæl eller være statsborger i det pågældende land.

Hvis I begge er nordiske statsborgere og også var det ved ægteskabets indgåelse, gælder loven i den af de nordiske stater, hvor parterne ved ægteskabets indgåelse bosatte sig. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden af staterne og boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig i denne stat. De omtalte regler for nordiske statstborgere finder ikke anvendelse på registreret partnerskab og ægteskab mellem to personer af samme køn. I disse tilfælde gælder de generelle lovvalgsregler.

Det er ligegyldigt, hvor brylluppet finder sted.

I kan ved ægtepagt aftale, at dansk familieformuret skal finde anvendelse, hvis mindst en af jer er dansk statsborger eller har bopæl i Danmark.

Ønsker I at indgå en aftale om delvist kombinationssæreje, inden I gifter dig - eller eventuelt efter I er blevet gift - kan I bestille denne formular, som I modtager som word-fil få sekunder efter bestillingen.

Sammen med formularen modtager I en udførlig gennemgang af formularens enkelte paragraffer.

Der medfølger desuden en udførlig vejledning i den digitale tinglysning i Personbogen.

Formularen koster 350 kr. incl. moms, og den kan kun bestilles og betales elektronisk.

Tinglysningsafgiften er på 1.750 kr. (fra. d. 01.01.2023 1.850 kr.)

Hvis I ønsker at skræddersy jeres ægtepagt online med advokatbistand, kan du gå ind på MinAdvokat.dk. I vil få langt flere muligheder for individuelle bestemmelser og gennemgang af udkastet med advokat. Desuden sørger advokaten for tinglysningen af ægtepagten. Prisen er 3.750 kr. incl. moms. Medlemmer af MinFamilieadvokat får 300 kr. i rabat, og så er prisen 3.450 kr.



Bestil denne formular


Pris: 350,- DKK



Tilbage til listen