Om denne formular:
Hvis I ikke opretter ægtepagt, får I formuefællesskab.
Det betyder, at I i tilfælde af separation eller skilsmisse normalt skal dele alt,
hvad I ejer,
I stedet for det rene formuefællesskab, kan du og din ægtefælle - eller kommende
ægtefælle - sikre jer selv og hinanden ved at vælge en særejeordning
En ægtepagt om rent fuldstændigt særeje indebærer, at alt, hvad I ejer ved ægteskabets
indgåelse, og alt, hvad I hver for sig erhverver under ægteskabet, bliver den pågældendes
fuldstændige særeje.
Hvis det fuldstændige særeje kun skal omfatter de ejendele, som I ejer på nuværende
tidspunkt, samt de ejendele, som I måtte erhverve i fremtiden ved arv eller gave,
skal I vælge formular nr.
252D.
Hvis det fuldstændige særeje kun skal omfatte konkrete specificerede ejendele eller
en brøkdel af jeres respektive nettoformuer, skal I vælge
formular nr. 252K.
Fuldstændigt særeje er særeje ikke kun særeje ved separation eller skilsmisse, men
også ved en af ægtefællers død.
Dette betyder, at den længstlevende af jer ikke kan sidde i uskiftet bo. Førstafdøde
bo skal skiftes og den længstlevende arver 1/2 og førstafdødes livsarvinger arver
1/2 af boet. Hvis førstafdøde ikke efterlader sig livsarvinger, arver længstlevende
det hele.
Selv om I har en ren særejeordning, er der som nævnt intet til hinder for, at I
køber nye ejendele - f. eks. et hus eller en bil - i lige sameje. De værdier, som
købes i lige sameje, skal ligedeles ved ægteskabets opløsning - ganske som om disse
ting tilhørte jer i formuefællesskab. Ved den rene særejeordning bestemmer I selv,
hvad I vil være fælles om.
Formularen kan kun anvendes, hvis I er omfattet af dansk familieformueret, og der
er I, hvis
- I begge boede i Danmark ved indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis
denne betingelse ikke er opfyldt -
- I begge først boede samtidigt i Danmark efter indgåelsen af ægteskabet, eller -
hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
- I begge var statsborgere i Danmark ved indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne
betingelse ikke er opfyldt -
- I begge havde den tætteste tilknytning til Danmark ved indgåelsen af ægteskabet.
Selv om I efter ovenstående regler er omfattet af dansk familieformueret, gælder
dette ikke, hvis I har aftalt, at I vil være omfattet af et andet lands formueordning.
En sådan aftale skal normalt indgås ved ægtepagt og mindst en af jer skal have bopæl
eller være statsborger i det pågældende land.
Hvis I begge er nordiske statsborgere og også var det ved ægteskabets indgåelse,
gælder loven i den af de nordiske stater, hvor parterne ved ægteskabets indgåelse
bosatte sig. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden af staterne og boet
der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere
under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes
denne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig i denne stat.
Det er ligegyldigt, hvor brylluppet finder sted.
I kan ved ægtepagt aftale, at dansk familieformuret skal finde anvendelse, hvis
mindst en af jer er dansk statsborger eller har bopæl i Danmark.
Ønsker I at indgå en aftale om rent fuldstændigt særeje, inden I gifter jer - eller
eventuelt efter I er blevet gift - kan I bestille denne formular, som I modtager
som word-fil få sekunder efter bestillingen.
Sammen med formularen modtager I en udførlig gennemgang af formularens enkelte paragraffer.
Der medfølger desuden en udførlig vejledning i den digitale tinglysning i Personbogen.
Formularen koster 350 kr. incl. moms, og den kan kun bestilles og betales elektronisk.
Tinglysningsafgiften er på 1.850 kr.
Hvis I ønsker at skræddersy jeres ægtepagt online med advokatbistand, kan du
gå ind på MinAdvokat.dk.
I vil få langt flere muligheder for individuelle bestemmelser og gennemgang af udkastet
med advokat. Desuden sørger advokaten for tinglysningen af ægtepagten. Prisen er
3.750 kr. incl. moms. Medlemmer af MinFamilieadvokat får 300 kr. i rabat, og så
er prisen 3.450 kr.
|