Dette emne handler om en meget stor og ofte overset fælde ved skilsmissesæreje.
Jeg vil nu prøve at forklare, hvad fælden går ud på, og derefter hvordan du undgår
at gå i fælden.
Hvis du på den ene side ønsker skilsmissesæreje for at gardere dig mod ligedeling
ved eventuel separation og skilsmisse, og du samtidigt som de fleste andre ønsker
at stille din ægtefælle bedst muligt i det tilfælde, at du skulle gå hen at dø før
din ægtefælle, vil det være nærliggende, at du og din ægtefælle vælger den nye moderne
særejetype, skilsmissesæreje, som jo pr. definition bliver fælleseje ved død.
MEN du må dog aldrig glemme, at det kan gå anderledes end du tror. Selv om din ægtefælle
er nok så meget yngre end dig, kan det sagtens ske, at din ægtefælle dør først,
og du bør spørge dig selv, om du ønsker, at dit særeje også i denne situation skal
blive fælleseje. Det vil jo betyde, at du skal aflevere halvdelen af dit skilsmissesæreje
til din afdøde ægtefælles dødsbo. Herefter kan du - hvis din afdøde ægtefælle vel
at mærke var solvent - arve 1/2 af det beløb, du har afleveret til dødsboet, hvis
din afdøde ægtefælle har børn eller andre livsarvinger. Er dette ikke tilfældet,
kan du arve hele den halvdel af dit eget særeje, som du har afleveret til dødsboet.
Du kan måske i første omgang komme uden om disse problemer ved at sidde i uskiftet
bo med førstafdødes livsarvinger. Er der tale om særbørn, skal disse samtykke til
uskiftet bo, og et sådant samtykke kan være ret så svært at opnå. Er der kun fællesbørn,
har du ret til at sidde i uskiftet bo, men problemerne vender tilbage med fuld styrke,
hvis du senere ønsker at gifte dig igen.
Er din afdøde ægtefælle insolvent, skal du ved skilsmissesæreje aflevere halvdelen
af dit særeje til din afdøde ægtefælles kreditorer - eventuelt uden at få noget
som helst igen - bortset måske fra en venlig tanke fra disse kreditorer.
Dette var og er i al sin enkelhed fælden ved skilsmissesæreje. Hvis du vil undgå
denne kæmpemæssige fælde, skal du ganske enkelt vælge den særejetype som hedder
ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.
Det betyder, at dit skilsmissesæreje kun bliver fælleseje, hvis du dør før eller
samtidig med din ægtefælle. Bliver du den længstlevende, skal dit skilsmissesæreje
være dit fuldstændige særeje, og derfor på ingen måde indgå i din ægtefælles dødsbo.
Har I begge kombinationssæreje, kan den af jer, som bliver længstlevende, sidde
i uskiftet bo med førstafdødes formue, som nu er blevet fælleseje. Den længstlevendes
formue indgår ikke i det uskiftede bo, da den jo er fuldstændigt særeje. Skal boet
efter førstafdøde skiftes, får du forlods halvdelen af førstafdødes nettoformue
som boslodskrav - uden selv at skulle aflevere halvdelen af din nettoformue til
dødsboet. Du bliver som længstlevende i værste fald stillet på samme måde som ved
fælleseje eller almindeligt skilsmissesæreje. Dette gælder, hvis du som længstlevende
ikke har nogen formue. I alle andre tilfælde stilles du som længstlevende bedre
ved at vælge kombinationssæreje frem for fælleseje eller almindeligt skilsmissesæreje.
I samtlige de formularer, som du kan bestille via denne linie,
har vi som standard valgt kombinationssæreje - både i ægtepagter og testamenter,
gavebreve og arveforskudskontrakter. Denne særejetype vil altid - uden undtagelser
- være bedre end det almindelige skilsmissesæreje.
Hvis I etablerer to lige store kombinationssærejer, opnår I en formueordning, som
i realiteten er klart bedre end det traditionelle fælleseje. Har den ene eller I
begge særbørn, bliver den længstlevende stillet langt bedre i forhold til særbørnene,
og opretter I også et gensidigt testamente til fordel for længstlevende, bliver
resultatet, at førstafdødes livsarvinger, herunder særbørn, til deling kun skal
arve i alt 1/32 af jeres samlede formue, medens længstlevende sidder tilbage
med 31/32.
Indtil den 01.07.1995 medførte kombinationssæreje og sameje som en slags sidegevinst,
at arveafgiften for børnene blev lavere, idet der ikke skulle ske sammenlægning
af arv fra et uskiftet bo og fra den længstlevendes fuldstændige særeje.
Denne fordel er forsvundet ved loven om afgift af dødsboer og gaver, som trådte
i kraft d. 01.07.1995. Der er nu indført et personprincip, som indebærer, at der
efter hver af forældrene er et bundfradrag på 312.500 kr. (2022), og dette gælder
uanset om forældrene havde fælleseje eller særeje af en eller anden type, og uanset
om længstlevende skifter i levende live eller sidder i uskiftet bo til sin død.
Har I hidtil haft fælleseje, og ønsker I at etablere kombinationssæreje vedr. de
ejendele, som I allerede ejer i lige sameje, kan du på
emne nr. 259 læse mere om vor formular til en særlig 'folkeægtepagt',
der er et godt supplement eller alternativ til formuefællesskab.
Ønsker I, at alt, hvad I hver især ejer skal være kombinationssæreje, kan I vælge
en ægtepagt af den type, som du kan læse mere om på
emne nr. 251R.
Ønsker I, at alt, hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, samt alt hvad I erhverver under ægteskabet ved arv eller gave, til kombinationssæreje, kan I vælge en ægtepagt af den type, som du kan læse mere om på emne nr. 251D.
Ønsker I, at gøre konkrete ejendele til kombinationssæreje, kan I vælge en ægtepagt af den type, som du kan læse mere om på emne nr. 251K.
Hvis I har børn, og I ønsker at supplere kombinationssærejet med et gensidigt testamente, hvor I begunstiger hinanden mest muligt, kan en standardformular til et sådant testamente bestilles på denne linie. Det kan du læse mere om på emne nr. 257.