714B Betaling for varme

Når du lejer et værelse eller en lejlighed hos en privat udlejer, kan din udlejer forlange, at du skal betale for dit varmeforbrug, når det er udlejeren, der levere varmen til dit lejemål.
Det er din udlejer, der vælger en fordelingsnøgle, såfremt der ikke er opsat forbrugsmålere i dit lejemål. Udlejeren kan fx fordele ejendommens samlede varmeudgift mellem de enkelte lejemål ud fra lejlighedernes indbyrdes størrelse.

Sammen med et flertal af lejere i ejendommen, kan du forlange, at udlejeren skal installere forbrugsmålere i de enkelte lejemål. Udlejeren kan også selv vælge at gøre det. En sådan installation af forbrugsmålere regnes for en forbedring, og den kan udlejeren få økonomisk dækning for via en forhøjelse af huslejen.

Skulle du bo til leje i en lejlighed, hvor det er aftalt, at din husleje er inklusiv varme, så er det i strid med lejeloven. I den situation skal din husleje reguleres ned med det beløb, det hidtil har kostet at opvarme lejemålet, og derefter kan udlejeren opkræve det samme beløb som acontobidrag til varme.
Når vi tager det ovennævnte forhold med, hænger det sammen med, at vi en del gange har set tilfælde, hvor en udlejer pludselig varsler, at lejerne skal betale acontobidrag til varme, men hvor det er aftalt i lejekontrakten, at huslejen er inklusiv varme.

Selv om lejeloven ikke direkte tager stilling til den omtalte situation, hvor huslejen er inklusiv varme, så har det ikke været hensigten, at udlejeren efterfølgende kan varsle acontobidrag til varme og dermed få en lejeforhøjelse.

Når du betaler acontobidrag for varme, har du krav på at få et årligt varmeregnskab. Det skal være kommet frem til dig senest fire måneder efter varmeregnskabsårets udløb. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet dog være kommet frem til dig senest tre måneder efter, at din udlejer har modtaget endelig afregning fra varmeforsyningsanlægget.

Der er ikke et bestemt dato for, hvornår et varmeregnskabsår udløber, for lejeloven indeholder lidt forvirrende regler på dette område.

Som udgangspunkt udløber varmeregnskabsåret med udgangen af maj, dvs. 31. maj, men din udlejer kan have valgt og varslet noget andet.

Modtager den private udlejningsejendom, hvor du bor til leje, varme fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal udlejerens varmeregnskabsår være det samme som dét, der gælder for varmeforsyningsanlægget.

Varmeregnskabet fra din udlejer skal indeholde oplysning om din andel af de samlede varmeudgifter og om din mulighed for at gøre indsigelse. Desuden skal regnskabet indeholde oplysning om tidspunktet for din udlejers modtagelse af den endelig varmeafregning for ejendommen, hvis leverancen af varme sker fra et kollektivt varmeforsyningsværk – og varmeregnskabet kommer frem senere end fire måneder efter regnskabsårets udløb. Indeholder regnskabet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.


Når du har modtaget varmeregnskabet, kan du forlange, at udlejeren viser dig de bilag, fx varmeafregningen fra værket, som regnskabet er udarbejdet på baggrund af.

Hvis du vil gøre indsigelse mod varmeregnskabet, skal du gøre det skriftligt til din udlejer senest seks uger efter, du har modtaget regnskabet. Du skal klart præcisere, hvad det er for poster og punkter i regnskabet, som du ikke kan godkende. Og hvis din udlejer ikke vil give dig medhold, men fastholde sit krav i henhold til varmeregnskabet, skal din udlejer indbringe sagen for huslejenævnet.

Modtager du ikke varmeregnskabet inden for den omtalte frist på enten tre eller fire måneder, så mister din udlejer muligheden for at kræve tillægsbetaling af dig, selv om du i årets løb har brugt mere varme, end dine acontobetalinger kan dække.

Går der yderligere to måneder efter ovennævnte frister kan du stoppe med at betale acontobidrag for varme til din udlejer. Dermed presser du din udlejer til at få udarbejdet varmeregnskabet, for udlejeren kan først forlange, at du skal genoptage betalingen af dit acontobidrag, når du har modtaget varmeregnskabet samt de oplysninger, der skal følge med et sådant regnskab.

Kommer varmeregnskabet derimod rettidigt frem til dig, og har du ingen indsigelser, kan din udlejer kræve en eventuel tillægsbetaling fra dig sammen med den første huslejebetaling, du skal betale, når der er gået en måned, fra du modtog regnskabet. Overstiger din tillægsbetaling imidlertid tre måneders husleje, kan din udlejer ikke forlange hele beløbet på én gang. I den situation kan du kun forpligtes til at betale i tre lige store månedlige rater.

Er det derimod din udlejer, der skylder dig penge på baggrund af varmeregnskabet, skal udlejeren enten udbetale pengene kontant, fx på en check, eller fratrække beløbet i den første husleje, som du skal betale, efter varmeregnskabet blev udsendt.

Hvis du ønsker at kende reglerne for dine eventuelle udgifter til vand, kan du læse emne nr. ”714 A Betaling for vand”.
 


Hit Counter

11-04-16