651-7 Indeksopsparing

Indeksopsparing blev indført i 1957 og kunne oprettes indtil d. 24.11.1971 af alle, der var fyldt 18 år, men ikke fyldt 57 år på oprettelsestidspunktet. Der er fortsat over 100.000 danskere, som nåede at oprette indekskontrakter, før muligheden blev ophævet i 1971, og som kan fortsætte med denne meget fordelagtige form for alderdomsopsparing.

Dette emne handler kun om privat indeksopsparing i banker og sparekasser. Vi omtaler derfor ikke indekskontrakter tegnet i tilknytning til rateforsikringer eller livrenter i et forsikringsselskab, og vi omtaler heller ikke de særlige regler der gælder for indekskontrakter oprettet i tilknytning til et ansættelsesforhold. Reglerne er dog på mange punkter de samme.

Den store fordel ved indeksopsparing er, at statskassen supplerer de årlige udbetalinger fra dit fyldte 65. år med et indekstillæg, således at de årlige udbetalinger pr. kontrakt mindst svarer til værdien af 500 kr. i 1957.

Pristalsreguleringen medfører, at den årlige mindsteudbetaling pr. kontrakt i 2012 udgør 5.357 kr. - svarende til en inflation på godt 700% gennem de sidste 40 år.

Indekstillægget fra statskassen afhænger af oprettelsesåret og din alder, men udgør typisk ca. 370 kr. om måneden pr. kontrakt. De fleste har i øvrigt det maksimale antal indekskontrakter, dvs. 6, således at indekstillægget i 2012 udgør i alt  2.220 kr. om måneden, fra du fylder 65 år.

Du mister retten til indekstillægget, hvis du ikke fortsætter opsparingen til og med det kalenderår, hvor du fylder 66 år, hvis du er født før d. 01.07.1939. Hvis du er født efter d. 30.06.1939, og du  vil have udbetalingen påbegyndt, når du er fyldt 65 år, skal du fortsætte opsparing til og med det kalenderår, hvor du fylder 64 år. Vi vil derfor fraråde dig at hæve opsparingen i utide eller på anden måde disponere således at du mister retten til indekstillægget.

De årlige indbetalinger på indeksopsparingen er fradragsberettigede i din personlige indkomst. Hvis du ikke kan udnytte fradraget i din personlige indkomst, fx. fordi du er hjemmegående, overføres fradraget til din ægtefælle, og hvis hverken du eller din ægtefælle kan udnytte fradraget i den personlige indkomst eller i positiv kapitalindkomst, kan fradraget føres frem til det følgende år, dog højst i fem år.

Der gælder en særlig regel om et såkaldt respitår. Du kan eksempelvis få fradrag for de forfaldne opsparingsbeløb i indkomståret 2011 - blot du sørger for at indbetale beløbet senest d. 31.12.2012.

Udbetalingen sker i månedlige ydelser fra du fylder 65 år og indtil indeståendet på kontoen er opbrugt. Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst på samme måde som andre former for løbende pension. Du opnår ved indeksopsparing en skatteudskydelse og en forrentning af de penge, som du sparer i skat, og du kan eventuelt tillige opnå en skattenedsættelse, hvis din marginalskat på udbetalingstidspunktet er lavere end på opsparingstidspunktet og det vil den jo typisk være.

Du skal ikke betale almindelig indkomstskat af de løbende renteindtægter på en indeksopsparing, men renterne er belagt med pensionsafkastbeskatning på 15%, dog kun renterne af den del, som er sparet op efter d. 01.01.1983. 

Du kan ikke fremrykke eller udskyde starttidspunktet for udbetalingen af din indeksopsparing. Udbetalingen påbegyndes altid, når du er fyldt 65 år og fortsætter, indtil der ikke er flere penge på kontoen. Du kan imidlertid selv få indflydelse på udbetalingsperiodens længde, også selv om denne oprindeligt er aftalt til 10 eller 15 år. Du kan nemlig vælge mellem normal grundrente og en variabel grundrente, og dette valg vil påvirke udbetalingsperioden. Hvis du vælger  grundrenten, vil dette ofte føre til en forkortelse af af udbetalingsperioden, og dermed mister du en del af statens indekstillæg.

Hvis du er utilfreds med den bank eller sparekasse, hvor du oprindeligt har påbegyndt indeksopsparingen, fx fordi indlånsrenten er højere andre steder, kan du - både i opsparingsperioden og i udbetalingsfasen, dvs. efter at du er fyldt 67 år, anmode om at få overført indeståendet til et andet pengeinstitut. Du mister ikke retten til indekstillæg af den grund. Du kan læse mere om flytning af dine indlån på emne nr. 656.

Du behøver ikke at være bange for, at din opsparing går tabt, hvis pengeinstituttet skulle gå konkurs. Indeksopsparingen er nemlig altid dækket af den særlige indskydergaranti. Det kan du læse mere om på emne nr. 655.

Som tidligere nævnt, vil vi fraråde dig at ophæve indeksopsparingen i utide, da du dermed mister retten til indekstillæg. Du risikerer desuden, at banken eller sparekassen gør brug af den aftalte ret til at tilbageholde overrenten på kontoen for de sidste 5 år. Hvis du imidlertid hæver kontoen i utide, kommer du af med en eengangsafgift på 25% af den del, som er indbetalt før d. 01.01.1972 incl. renter frem til 31.12.1979, 35% af den del, som er indbetalt før d. 01.01.1980 incl. renter frem til 31.12.1979, og 40% af resten.

Skulle du dø før kontoen er udbetalt, gøres kontoen op på samme måde som ved ophævelse i utide. Nettobeløbet efter fradrag af statsafgift på mellem 25 og 40% tilfalder dødsboet. Du kan desværre ikke indsætte begunstigede til kontoen på samme måde som på kapital- og ratepensionskonti og på den måde dirigere indeståendet direkte til nogle bestemte personer.

Banken eller sparekassen kan i dødsfaldssituationen anvende indeståendet til modregning i din eventuelle gæld. Du kan i øvrigt på emne nr. 652 læse mere om pengeinstituttets ret til at modregne i indeksopsparing i de forskellige udbetalingssituationer.

Indeståendet på en indeksopsparing skal normalt kun deles i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvis der er tale om en ekstra pension. Dette vil ofte være tilfældet, hvis indekskontrakten tilhører den ægtefælle, der i forvejen har en sædvanlig arbejdsmarkedspension, som er højere end ægtefællens. En separat opdeling af fx 6 indekskontrakter, således at hver ægtefælle får 3 kontrakter, er en udsøgt dårlig ide, idet modtagerægtefællen ikke kan fortsætte indbetalingerne på kontrakterne og dermed bevare retten til indekstillægget.

Det er i øvrigt noget tvivlsomt, hvorledes værdien af en indeksopsparing skal opgøres ved bodelingen. Det er givet, at den i det mindste skal medregnes med nettoværdien ved ophævelse i utide, men værdien bør i mange tilfælde sættes højere under hensyn til, at du jo rent faktisk ikke hæver kontoen i utide og dermed udløser afgifterne. Statens indekstillæg skal indgå ved værdiansættelsen. Du kan på denne linie læse mere om deling af pensionsordninger på emne nr. 574.


03-11-12