566 Skal der betales særejegodtgørelse ?

Har den ene ægtefælle et særeje eller en pensionsordning, som ikke skal deles, har den anden ægtefælle en mulighed for at få en godtgørelse i den anledning. Hvis I ikke kan blive enige herom, skal spørgsmålet afgøres af skifteretten.

 

Fra d. 01.01.2018 er der to bestemmelser i ægtefælleloven om særejekompensation


§ 41: En ægtefælle, der har medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles formue, som ikke indgår i delingen, herunder gennem arbejde i hjemmet, varetagelse af omsorgen for børnene, fordelingen af familiens udgifter eller på anden lignende måde, kan få tilkendt en kompensation.     


§ 42: Har en ægtefælle formue, der ikke indgår i formuedelingen, kan den anden ægtefælle ved formuedelingen få tilkendt en kompensation for at sikre, at denne ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt økonomisk. Ved vurderingen lægges vægt på ægteskabets varighed, et eventuelt forudgående samliv, ægtefællernes indtægts-, formue- og pensionsforhold samt omstændighederne i øvrigt.

Det afgøres altid efter en meget konkret vurdering, om der skal ydes en godtgørelse, og i bekræftende fald hvor meget. Normalt skal ægteskabet have varet omkring 5 år, før en godtgørelse kan komme på tale, og der skal endvidere normalt være en betydelig forskel på ægtefællernes formue.

De beløb, som tilkendes, ligger typisk mellem 25.000-50.000 kr. som det mindste, svarende til en slags etableringsstøtte, og 1.000.000 kr., som det hidtil højeste i trykt landsretspraksis..

Domstolene er normalt ikke særligt rundhåndede ved udmålingen af godtgørelsesbeløbene, som oftest ligger på under 10% af ægtefællens særeje. Som et eksempel vil jeg nævne en dom afsagt af Østre Landsret i 1991, hvor parterne havde været gift i 24 år. Der var i ægteskabet i henhold til ægtepagt fuldstændigt særeje om alt - bortset fra bryllupsgaverne. Manden havde under ægteskabet opsparet en formue på ca. 1.700.000 kr., medens hustruens formue bestod af en kapitalpensionskonto på ca. 82.000 kr. Hustruen havde i 13 år arbejdet på fuld tid som medhjælpende ægtefælle i mandens virksomhed - uden at få nogen form for løn. Hun fik både i byretten og i landsretten tilkendt 150.000 kr. i godtgørelse eller mindre end 10% af mandens særeje.

Den kvinde, som d. 01.12.1994 i Østre Landsret (U 1995.218 ØLD) fik tilkendt 1.000.000 kr. i godtgørelse, havde været gift i ca. 20 år med en mand, hvis særejeformue under ægteskabet var vokset fra ca. 100.000 kr. til ca. 40 mio. kr.

Godtgørelsesbeløb efter urimeligt-ringe-reglen er skattefri for modtageren.

 


31-03-18