561 Skal der fortsat være fælles forældremyndighed ?

Fra d. 01.01.2002 er spørgsmålet om forældremyndighed ikke længere et vilkår for separationen eller skilsmissen. Den fælles forældremyndighed fortsætter, men I kan begge kræve den fælles forældremyndighed bragt til ophør. Den fælles forældremyndighed kan opløses ved aftale, som skal anmeldes til statsforvaltningen, eller ved dom. Retten kunne i perioden 01.10.2007-01.10.2012 kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der forelå tungtvejende grunde.  

Fra d. 01.10.2012 kan retten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Adgangen til at dømme til fælles forældremyndighed var blevet for vidtgående, hvilket i nogle tilfælde var på bekostning af barnet. Den ændrede bestemmelse giver et større rum for at skønne over, om forældrene fremadrettet kan og vil samarbejde til bedste for barnet.
 

Fælles forældremyndighed forudsætter, at forældrene realistisk set er i stand til at have et egentligt samarbejde. Forældrene skal vise vilje og evne til at sætte barnets bedste før deres egen konflikt, idet det i forhold til spørgsmålet om forældremyndighed også er en del af forældreevnen at kunne samarbejde med den anden forælder om barnet. Ud fra disse forudsætninger vil det ikke være overladt til barnet at skabe sammenhæng i sit liv.
 
Det vil fortsat have betydning for vurderingen, hvis en forælder har udøvet vold eller lignende mod den anden forælder, barnet eller andre i familien. Voldsudøvelsen kan påvirke familien som helhed i en sådan grad, at det ikke kan antages at være i barnets interesse, at der i disse situationer skal dømmes til fælles forældremyndighed . Det samme vil være tilfældet, hvis der er sket seksuelle krænkelser af barnet, den anden forælder eller andre familiemedlemmer. Det kan som udgangspunkt heller ikke anses for at være i barnets interesse, at der dømmes til fælles forældremyndighed , hvis en forælder er uegnet som forældremyndighedsindehaver, f.eks. på grund af massivt misbrug, en alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv. Der kan også være tale om, at en forælder ikke er interesseret i at varetage omsorgen for barnet og ved sin adfærd har vist, at den pågældende ikke har til hensigt at deltage i barnets liv. Det kan f.eks. være en forælder, som efter praksis ikke vil få samvær, eksempelvis fordi den pågældende ikke har formået at være i stabil kontakt med barnet eller har været fraværende i barnets liv i flere år, og den manglende kontakt kan tilskrives samværsforælderens egne forhold.

Skyldes konflikterne omkring samarbejdet og barnet, at den ene forælder uden påviselig grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet, skal retten fortsat anlægge et fremtidsorienteret perspektiv ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Det tillægges således stor vægt, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets kontakt til den anden forælder.

Hvis der er uenighed mellem jer om forældremyndighed eller samvær, skal statsforvaltningen tilbyde jer gratis børnesagkyndig rådgivning - normalt ved en erfaren psykolog eller socialrådgiver - med henblik på, at I selv ved aftale kan få løst konflikten. Denne mulighed vil vi varmt anbefale, hvis I begge ønsker at finde frem til en løsning ved aftale, men dog savner en person, som kan optræde som uvildig mægler mellem jer. Hverken den børnesagkyndige eller juristerne på statsforvaltningen har ret til at træffe en egentlig afgørelse om forældremyndighedsspørgsmålet.

Hvis I er enige om at fortsætte den fælles forældremyndighed, er det i vidt overladt til jer selv at finde ud af at få den fælles forældremyndighed til at fungere. 

I skal være enige om alle væsentlige spørgsmål f.eks. væsentlige medicinske indgreb, valg af skoleretning og videreuddannelse, skolefritidsordning, risikobetonet fritidsaktivitet, som f.eks. dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning e.l., hvor der er stor risiko for skader, religion, navnevalg, pas og flytning til udlandet, herunder Færøerne og Grønland. 

Bopælsforælderen træffer - uanset den fælles forældremyndighed - alene bestemmelse om den direkte daglige omsorg, daginstitution, skolepsykolog, almindelige lægeundersøgelser og behandlinger, børnesagkyndig rådgivning, fritidsaktiviteter, der ikke er risikobetonede, og indenlandske flytninger. 

Forældreansvarsloven har ikke regler om, hvad I skal gøre, hvis I har fælles forældremyndighed og ikke kan blive enige om en væsentlig beslutning vedrørende barnets liv. Indtil d. 01.10.2007 kunne man få den fælles forældremyndighed bragt til ophør, men det kan nu kun ske undtagelsesvist. Hvis de er uenige om værgemålsbeslutninger, kan statsforvaltningen træffe afgørelsen, jf. VML § 3. Der er ikke en tilsvarende regel om uenighed om væsentlige forældremyndighedsbeslutninger. Sådanne uoverensstemmelser må løses ved, at forældrene ved møder, herunder børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling i statsforvaltningen, forsøger at få løst op for deres konflikt. 

Fælles forældremyndighed må ikke forveksles med deleforældreordninger, hvor barnet på skift bor lige meget hos jer begge. I langt de fleste tilfælde, hvor der aftales fælles forældremyndighed, bor barnet mest hos den ene - ganske på samme måde som ved delt forældremyndighed, og valget af fælles forældremyndighed har derfor primært stor psykologisk betydning.

Har I fælles forældremyndighed, og er I ikke enige om, hos hvem af jer barnet skal have bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet eller i Grønland eller på Færøerne.

Retten kan ændre en aftale eller afgørelse om barnets bopæl.

En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen.

Vi har som led i vor formularservice udarbejdet en formular på 6 sider til en aftale om udøvelsen af den fælles forældremyndighed. Det kan du læse mere om på emne nr. 231.

Det er kun en meget lille gruppe, ca. 3% af forældrene, som vælger at lade forældremyndighedsspørgsmålet ved retten. De resterende 97% kan heldigvis aftale sig frem til en løsning på spørgsmålet.

Vi vil råde dig om at rette henvendelse til en advokat, hvis du er blot det mindste i tvivl om, hvorledes bopælsspørgsmålet skal løses. Du må imidlertid gøre dig klart, at advokaten ikke ud fra de oplysninger, som du giver ham, kan give dig en nøjagtig vurdering af dine chancer for at få forældremyndigheden og bopælsretten, hvis sagen skal afgøres under en retssag.

Blandt de mange momenter, som spiller ind ved afgørelsen af  bopælsspørgsmålet vil jeg nævne følgende 4:

  1. Hvem af jer har hidtil taget sig mest af børnene?

  2. Hvem af jer vil i fremtiden have de bedste muligheder for at give børnene en tryg opvækst?

  3. Hvem af jer vil bedst kunne bevare kontinuiteten i barnets liv, så at barnet ikke skal udsættes for miljøskift?

  4. Hvem af jer vil være bedst til at sikre, at barnet får tilgodeset sit behov for samvær med den anden af forældrene og dennes familie?

Det siger sig selv, at det ofte vil være nærmest umuligt for en dommer at tage stilling til disse spørgsmål alene på grundlag af din og din ægtefælles forklaringer i retten. I et stadigt stigende antal sager - især øst for Storebælt - anvender domstolene den praksis, at der indhentes en erklæring fra en børnesagkyndig - normalt en børnepsykolog. Hvis du ønsker, at sagen skal være belyst så grundigt som muligt, inden afgørelsen træffes, vil vi råde dig til at anmode om, at der indhentes en sådan børnesagkyndig erklæring, men dette spørgsmål skal du drøfte grundigt med din advokat.

Alle børn skal fra d. 01.10.2007 inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv belyses. Dette kan ske ved for eksempel samtaler eller børnesagkyndige undersøgelser. Barnet kan undlade at udtale sig, hvis det ønsker dette. Der er ikke i forældreansvarsloven ikke en aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages, idet der altid skal ske en synliggørelse af det enkelte barns perspektiv. Det afhænger af det enkelte barns alder og modenhed, om dets perspektiv belyses bedst ved en egentlig samtale eller på anden måde. Det forudsættes, at inddragelsen af barnet sker på den for barnet mest skånsomme måde og som udgangspunkt under medvirken af børnesagkyndige.

Vi henleder i øvrigt din opmærksomhed på Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre. Foreningen driver en række rådgivningscentre, hvor du gratis kan få råd om bl. a. problemer i forældremyndighedssager.  Vi kan også henvise til Landsforeningen Børn og Samvær,  der er en neutral landsorganisation, der tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet.

31-03-2018