Inden du gifter dig, skal du og din kommende ægtefælle altid overveje, om I vil
have delingsformue eller særeje i jeres ægteskab eller om I vil have en mellemting
i form af delvist særeje og delvist delingsformue.
Hvis I ikke foretager jer noget, men blot gifter jer, får I automatisk formuefællesskab
i ægteskabet. Det følger af lov om ægtefællers økonomiske forhold, som trådte i
kraft d. 01.01.2018. Ca. 90% af alle nygifte har rent formuefællesskab, men dermed
er bestemt ikke sagt, at formuefællesskab altid er den fornuftigste løsning.
Formuefællesskabet omfatter ikke blot alt, hvad I hver for sig ejer ved ægteskabets
indgåelse, men også alt, hvad I hver for sig erhverver i under ægteskabet, uanset
om der er tale om opsparing, tipsgevinster, arv eller gaver.
I bør i god tid før brylluppet stille og roligt drøfte, om I begge ønsker at ligedele
jeres eventuelle positive formue med den anden, hvis ægteskabet skulle vise sig
ikke at holde resten af livet. Hvis I begge synes det vil være mest rimeligt med
en deling af alt, hvad I ejer , - også det I hver for sig havde med ind i ægteskabet
- behøver I slet ikke foretage jer noget. Så passer den almindelige regel om formuefællesskab
også på jeres ægteskab.
Hvis du og din kommende ægtefælle hverken har positiv eller negativ formue, og ingen
af jer heller ikke regner med nogensinde at komme til at arve noget af betydning,
kan I normalt roligt holde jer til formuefællesskabet.
Hvis du har en vis formue - stor eller lille -, mens din kommende ægtefælle ikke
ejer ret meget andet end sit gode humør, sit tøj, og en stor studiegæld, er det
ret så naturligt, at du ikke er særligt begejstret ved tanken om, at din formue
vil blive halveret, hvis I skulle høre til de over 40% af alle ægtefæller, som på
et eller andet tidspunkt bliver skilt.
Du bør derfor tage mod til dig og spørge din kommende ægtefælle, om han eller hun
egentlig gifter sig med dig for pengenes skyld. Hvis svaret er et ærligt og prompte
ja, har du unægteligt noget af et problem. Du bør nøgternt set omgående droppe bryllupsplanerne.
Hvis svaret derimod er nej, - og det vil det næsten altid være -, er det rimeligt
enkelt at nå frem til en aftale om, at I skal have en eller anden form for særeje.
Indtil 1990 var der mange, som i denne situation alligevel foretrak fælleseje frem
for særeje, fordi fælleseje stillede den længstlevende ægtefælle bedst ved dødsfald.
Sådan er det ikke længere. Tværtimod kan I nu ved at vælge den rigtige særejetype
stille den længstlevende bedre end ved formuefællesskab..
Hvis I ønsker en anden ordning end almindeligt formuefællesskab, skal I oprette
en ægtepagt og dermed få særeje af den ene eller anden art. Du kan læse mere om
de mange forskellige særejeformer på emne nr. 531
og 532.
Som et eksempel på en særejeform, som vil tiltale de fleste, vil jeg nævne en ægtepagt,
der går ud på, at alt, hvad I hver for sig ejer ved ægteskabets indgåelse, skal
være skilsmissesæreje, og derfor ikke skal deles ved separation eller skilsmisse.
Alt, hvad I erhverver under ægteskabet, skal omvendt være delingsformue, dog med
den undtagelse, at det, som under ægteskabet erhverves ved arv eller gave også skal
være skilsmissesæreje. En sådan ægtepagt om delvist særeje bør oprettes, inden I
gifter jer, men den kan selvfølgelig også oprettes senere, hvis blot I til den tid
kan blive enige herom.
Hvis I ønsker at oprette en ægtepagt af denne type, kan I rette henvendelse til
en advokat, som kan bistå jer med oprettelsen. I kan eventuelt også selv oprette
ægtepagten ved at benytte en af de formularer, som kan bestilles som et led i denne
linies formularservice. Ønsker du at vide mere om formularen til
en ægtepagt om delvist særeje af den netop nævnte type, kan du læse
emne nr. 251. Ønsker du en ægtepagt om rent kombinationssæreje, således
at alt, hvad I hver for sig ejer både nu og i fremtiden, skal være særeje, kan du
læse emne nr. 251 R.
Du kan i øvrigt læse mere om, hvordan man opretter en ægtepagt, på
emne nr. 533
Jeg er godt klar over, at det just ikke er særligt romantisk at tale om skilsmissesæreje
midt under forberedelserne til brylluppet. Men selv om I er nok så forelskede, er
det nøgternt set faktisk ret så uforsvarligt helt at lukke øjnene for den mulighed,
at ægteskabet ikke holder resten af livet. Ifølge statistikken går ca. halvdelen
af alle nye ægteskaber i opløsning ved skilsmisse på et eller andet tidspunkt. Ca.
1/4 af alle nye ægteskaber vil rent statistisk være endt med skilsmisse allerede
efter 10 år, og den største krise i ægteskabet kommer statistisk set allerede i
det tredie år efter brylluppet, hvor ca. 4% af alle ægteskaber bliver opløst. Nu
er du advaret på forhånd!
Jo større forskel der er på jeres formue ved ægteskabets indgåelse, jo vigtigere
er det naturligvis, at I får talt ud om dette spørgsmål.
Har du en positiv formue eller er du i det mindste nogenlunde gældfri, og har din
kommende ægtefælle omvendt en negativ formue, f.eks. på grund af studiegæld, bør
du helt klart overveje at få kombinationssæreje. Du kommer ganske vist ikke til
at hæfte for din ægtefælles gæld, men din ægtefælle får i denne situation en slags
skjult særeje, selv om I har fælleseje. Din ægtefælle kan ved en eventuel separation
eller skilsmisse uden videre udtage værdier, som han eller hun ejer, for et beløb
svarende til gælden, medens du pænt skal dele værdien af dine aktiver.
Du kan læse mere om denne fælde ved delingsformue, som mange desværre
ikke kender, på emne nr. 523