Indretter du og din samlever jer på en bestemt måde, risikerer I at få et skatteretligt problem. Nemlig hvis kun den ene af jer tjener penge, mens den anden af jer udelukkende arbejder i hjemmet og hverken modtager understøttelse, bistandshjælp eller andre sociale ydelser.
I den omtalte situation kan - og vi fremhæver KAN - skattevæsenet beregne en værdi
af fri kost og logi, for i modsætning til ægtefæller har papirløse samlevere ingen
gensidig forsørgelsespligt.
Hidtil har skattevæsenet kun sjældent forsøgt at beskatte værdien af fri kost og
logi, og muligheden for beskatning praktiseres vidt forskelligt fra den ene kommune
til den anden. Men selv om skattevæsenet skulle forsøge sig med en sådan beskatning
af fri kost og logi, vil det ikke nødvendigvis udløse en skattebetaling. For står
den samlever, der arbejder i hjemmet, helt uden indtægter, bliver værdien af fri
kost og logi nemlig udlignet af vedkommendes personfradrag.
Hvis I har haft fælles bopæl de sidste 2 år, vil fri kost og logi kunne betragtes
som en gave, der er afgiftsfri, da ugifte samlevende årligt kan give hinanden afgiftsfrie
gaver for et beløb på op til 74.700 kr. (2024).
Uanset om du og din samlever har indrettet jer på den omtalte måde - hvor kun den
ene tjener pengene - eller på anden vis, bør I opstille nogle klare indbyrdes regler
for økonomien og ejendomsretten til de enkelte ting. Sådanne regler har vi udformet
og nedskrevet i et særligt dokument - en generel samlivskontrakt
- som I kan læse mere om i emnerne med nummer 426
og 242.