Cirkulære nr. 111 af 24.11.2004 er ophævet ved skrivelse nr. 9001 af 02.01.2007 fra d. 02.01.2007.
Dette afsnit indeholder en oversigt over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, institutioner mv., som er godkendt efter LL § 8 A, LL § 12, stk. 3, eller efter BAL § 3, stk. 2.
Afsnittet indeholder:
De foreninger, der er markeret med ¹), er godkendt i henhold til LL § 8 A, stk. 2, som berettigede til i 2016 at modtage gaver mv. med fradragsret for giveren. Fradraget kan højst udgøre 15.200 kr. i 2016. I 2017 udgør det maksimale fradrag 15.600 kr.
Optagelse på listen som godkendt almennyttig forening mv. efter LL § 8 A, stk. 2, medfører desuden, at foreningen bliver fritaget for at betale boafgift af arv mv., som tilfalder den pågældende forening mv. efter BAL § 3, stk. 1, litra f.
De foreninger, der er markeret med ²), er godkendt efter LL § 12, stk. 3, til i 2016 at modtage løbende ydelser efter LL § 12, stk. 2, med fradragsret for giveren.
Optagelse på listen som godkendt almennyttig forening mv. efter LL § 12, stk. 3, medfører desuden, at foreningen bliver fritaget for at betale boafgift af arv mv., som tilfalder den pågældende forening mv. efter BAL § 3, stk. 1, litra f.
De foreninger, der er markeret med ³), er godkendt efter BAL § 3, stk. 2, til at modtage arv boafgiftsfrit og dermed omfattet af BAL § 3, stk. 1, litra g.
Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, som er godkendt i henhold til LL § 8 A eller 12, stk. 3, må modtage arv mv. afgiftsfrit. Se BAL § 3, stk. 1, litra g, og ovenfor. Disse er ikke markeret med 3), men kun med 1) og/eller 2).
Følgende foreninger er godkendt:
[...] (red: Udeladt, da den opdaterede liste over godkendte foreninger fremover findes i Den Juridiske Vejledning C.A 4.3.5.9)