Skal jeg betale erstatning, hvis jeg som funktionær undlader at tiltræde stillingen?

Jeg står over for at tiltræde en stilling (under funktionærloven). Hvis jeg vælger ikke at træde stillingen inden jeg planmæssigt skulle have tiltrådt, risikerer jeg da at skulle betale det pågældende firma en erstatning, og i givet fald hvorledes vil denne erstatning blive udregnet.

Det forudsættes, at jeg har meddelt det pågældende firma skriftligt, at jeg ikke ønsker at tiltræde stillingen (senest inden for en ugen før den planlagte tiltrædelsesdato).

SVAR:

Udgangspunktet i sådanne sager er, at funktionæren ved indgåelse af en ansættelsesaftale har forpligtet sig til at tiltræde stillingen.

Hvis funktionæren således udebliver er der tale om grov misligholdelse, som berettiger arbejdsgiveren til erstatning i medfør af funktionærlovens § 4.

Indgåelse af en ansættelsesaftale pålægger begge parter en pligt til, loyalt at etablere et samarbejde i overensstemmelse med aftalen. Såfremt funktionæren efter indgåelsen af aftalen ønsker at opsige stillingen er dette muligt, idet man kan afgive en opsigelse med det normale opsigelsesvarsel, som herefter løber fra det aftalte tiltrædelsestidspunkt.

Arbejdsgiveren er dog herefter berettiget til at ophæve ansættelsesaftalen, idet forudsætningen om, at funktionæren loyalt vil påbegynde ansættelsesforholdet er bristet. Dette er misligholdelse, som berettiger arbejdsgiveren til erstatning efter funktionærlovens § 4, såfremt arbejdsgiveren ophæver ansættelsesforholdet.

Erstatningen er i princippet afhængig af, hvorvidt funktionæren har handlet culpøst; - dvs. har handlet uforsvarligt til skade for arbejdsgiveren, hvilket jeg ikke kan afgøre på baggrund af de foreliggende oplysninger.

Det er dog min opfattelse, at medmindre der foreligger undskyldende momenter, f.eks. sygdom o.l. vil man anse en sådan opsigelse som culpøs, og derved tillægge arbejdsgiveren ret til erstatning.

Selve erstatningen udmåles som udgangspunkt til en ½ månedsløn, jf. således funktionærlovens § 4, men domstolene foretager i sådanne sager normalt en skønsmæssig afgørelse. Arbejdsgiveren vil således normalt få erstattet de omkostninger denne har haft i forbindelse med ansættelsen, samt i visse tilfælde de omkostninger, der påløber som følge af, at der skal ansættes en ny person. Det drejer sig bl.a. om annonceringsudgifter. Et eventuelt konsulenthonorar vil normalt ikke blive dækket, men domstolene kan dog tillægge arbejdsgiveren erstatning herfor. Såfremt det faktiske tab for arbejdsgiveren overstiger en ½ månedsløn, da vil erstatningen udgøre dette faktiske beløb. Det kan oplyses, at der i praksis er givet erstatninger på op til kr. 52.000,00 (selvom månedslønnen var kr. 20.000,00), men erstatningen vil afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen, på hvilken baggrund retten udøver sit skøn.

Afslutningsvis skal nævnes, at det er mit indtryk, at arbejdsgivere normalt ikke kører disse sager, ligesom arbejdsgiveren ikke altid vil kunne bevise et faktisk tab.

Med venlig hilsen

Martin Skovbjerg

Advokatfuldmægtig

DRACHMANN ADVOKATER

Helsingør

 jug-logo.jpg (14017 bytes) 


Hit Counter

10-02-17