Solidarisk hæftelse for søsters arveafgift

> I forbindelse med min svigermors død den 2. april 1994 har min kone (V) og hendes søster (E) arvet en del penge. Da skifteretten har endeligt opgjort boet og beder om indbetaling af arveafgiften på godt 14.000 kr fra V og E, indbetaler vi vores andel, men E har brugt arven og er derfor ikke i stand til at foretage indbetalingen. Vi tilbyder et lån, men dette bliver afslået.

Medio oktober 1995 får vi påny en henvendelse fra skifteretten, hvor man meddeler, at E endnu ikke har indbetalt sin andel af arveafgiften og man henleder vores opmærksomhed på, at arvingerne hæfter solidarisk.

Vi kontakter påny E og foreslår endnu engang et lån med en afdragsordning, men uden respons. Uvist af hvilken grund beder E sin søn flytte hjem til sin far i december 1995 og meddeler samtidig os i bestemte vendinger, at hun ikke ønsker kontakt med hverken os eller sønnen mere, hvorefter hun fraflytter sin lejlighed og vi ved ikke mere.

I denne uge har vi så modtaget et brev fra skifteretten, hvor man beder os senest den 11. april 1997 at indbetale den udestående arveafgift, da E endnu ikke har indbetalt beløbet efter adskillige forsøg - herunder fogedforretning. Beløbet er nu imidlertid vokset til kr. 18.900 med renter og gebyrer. Skifteretten har vedlagt et brev, som er sendt til E, hvorved vi nu kender E's adresse.

Vi har i den forbindelse 2 spørgsmål:

1) Hvis vi indbetaler beløbet til skifteretten, har vi da nogen mulighed for at slippe for indbetaling af de påløbende renter og gebyrer, da vi jo ikke var bekendt med, at beløbet stadig var udestående efter den lange periode, hvor vi intet hørte om sagen.

2) Vi overtager så kravet på beløbet fra E. Kan vi nogen steder få oplyst, hvorvidt E har en indtægt og kan vi gøre udlæg i denne indtægt, så der blev foretaget en form for afdrag på beløbet. Vi ved, at E altid har spillet meget på tips, lotto, spillehaller og casion. Hvis E vinder et større beløb, kunne det jo være godt med et ekstra ordinært afdrag.

Svar

Da dødsfaldet er sket før d. 01.07.1995, findes hjemmelen for den solidariske hæftelse for arveafgiften i arveafgiftslovens § 34, stk. 2. Hvis dødsfaldet var sket efter d. 01.07.1995 finder der en tilsvarende regel om solidarisk hæftelse for boafgifterne i Boafgiftslovens § 20, stk. 2

Den solidariske hæftelse omfatter også morarenter på 1% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Det samme må gælde eventuelle fogedgebyrer. Morarenterne er ikke fradragsberettigede i skat.

Den omstændighed at skifteretten i første omgang har søgt at inddrive afgiften hos E uden at orientere jer, kan næppe medføre, at I ikke hæfter for de påløbne renter. I lyset af den høje morarente virker det dog lidt urimeligt, at I ikke har fået mulighed for frivilligt at indbetale den pågældende afgift på et tidligere tidspunkt, og dermed begrænse morarenterne. Der findes mig bekendt ikke tidligere sager vedrørende dette problem. I har i øvrigt fået besked fra skifteretten i oktober 1995.

I kan ikke få oplysninger om E's indtægter og I kan heller ikke gøre udlæg heri. I kan derimod gøre udlæg i E's ejendele, hvis hun ejer noget, som der kan gøres udlæg i. Det gør hun desværre næppe.

Jeg vil råde jer til at gå til advokat for at få bistand til at inddrive regreskravet. Der skal først opnås dom over E, og derefter skal hun i fogedretten. Hvis beløbet ikke kan inddrives, hænger i desværre selv på omkostningerne.

Hvis I havde ladet boet behandle af en advokat, ville denne givetvis have tilbageholdt de beregnede arveafgifter/boafgifter, inden arven blev udbetalt, og det har i denne sag således kostet jer dyrt, at I undlod at få advokatbistand til boets berigtigelse.

Med venlig hlsen

Jørgen U. Grønborg