Har vi gyldigt bestemt særeje ved gældseftergivelse?

Før min søns ægteskab lånte jeg ham et større beløb. Lånet var udformet som et anfordringstilgodehavende med rente på 10 %.

Efter de nye regler for gaver til børn er beløbet blevet afdraget med kr. 80.000,- pr. år, idet min kone og jeg har givet ham gavebreve, hvori der var anført, at beløbet skulle være hans skilsmissesæreje. Der er ikke udvekslet konkrete penge ved disse transaktioner.

Desværre skal han nu separeres. Hans advokat hævder, at dette ikke kan betragtes som særeje, når pengene ikke først har været indsat på en konto i hans navn.

Kan dette være rigtigt?

Svar:

Jeres søns advokat har efter min opfattelse ikke ret.

I kan godt bestemme, at gaver i form af gældseftergivelse skal være særeje.

Hvis I havde givet sønnen 80.000 kr. som særeje, som han derefter brugte til at indfri noget fællesejegæld, ville der uden tvivl være et vederlagskrav efter retsvirkningslovens § 23, stk. 3. Situationen må være den samme, når gaven er ydet i form ag gældseftergivelse.

Retsvirkningslovens § 23, stk. 3 lyder således:

Har en ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor af bodelen. En ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin bodel eller af sit skilsmissesæreje.

Til støtte for at der er opstået et såkaldt særejebeskyttelseskrav i medfør af retsvirkningslovens § 23, stk. 3, kan jeg henvise til en højesteretsdom fra 1967 (U 1967.249 HD) og til E. Lego Andersen i disputatsen Gavebegrebet, 1989, side 539.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg.