Adoption af min kones 3 børn.

Til Advokaten

Jeg vil gerne informeres om adoption, da jeg gerne vil adoptere min kones 3 børn på 14, 10, og 8 år.

Børnene har været henholdvis 8, 4, og 2 år, da min kone bliv skilt fra børnenes far.

Hvordan gør jeg det, rent praktisk.

Jeg er tysk statsborger.

Har børnenes far muligheden for at forhindre det?

Svar

Ifølge adoptionslovens § 2 må adoption kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen.

Da der er tale om en såkaldt stedbarnsadoption skal du ifølge adoptionslovens § 4 a, stk. 2 ikke godkendes som adoptant af de særlige adoptionssamråd

Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen ikke meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelse af samtykket skønnes at være til skade for barnet, jfr. adoptionslovens § 6.

Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene, jfr. adoptionslovens § 7, stk. 1.Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra den anden. Denne regel indebærer, at faderen ikke skal samtykke, da han jo ikke har del i forældremyndigheden. Derimod skal moderen naturligvis samtykke, men dette er jo ikke noget problem.

Ifølge adoptionslovens § 13 skal der imidlertid, inden afgørelse træffes, indhentes en erklæring fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter § 7, medmindre dette skønnes at ville kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen. Denne regel er nok den største hurdle i jeres sag. Hvis børnenes far protesterer mod adoptionen, vil statsamtet normalt afslå adoptionen, forudsat at der er en vis kontakt mellem børnene og faderen.

Civilretdirektoratet har i november 1997 stadfæstet et afslag på stedfaders ansøgning om adoption af 8-årig, idet kontakten til den biologiske fader ikke havde været helt afbrudt gennem årene. Hvis der ikke har været kontakt i 7-8 år, er protesten for det meste uden betydning. Der lægges vægt på barnets alder, da kontakten blev afbrudt, og på ansøgningstidspunktet og barnets hidtidige kontakt til ansøgeren. Endvidere lægges der vægt på, hvorfor kontakten har været afbrudt. Sagen er trykt i Tidsskrift for Familie- og Arveret 1998.209.

Med hensyn til det rent praktiske kan jeg henvise dig til at læse nedenstående bestemmelser i adoptionsbekendtgørelsen:

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg



Adoptionsbekendtgørelsen:

§ 18. Ansøgning om adoption sendes til statsamtet det sted, hvor ansøgeren bor. Har ansøgeren ikke bopæl her i landet, sendes ansøgningen til statsamtet det sted, hvor den pågældende opholder sig. Har ansøgeren hverken bopæl eller opholdssted her i landet, sendes ansøgningen til Københavns overpræsidium. Familieretsdirektoratet kan dog bemyndige et andet statsamt til at behandle sagen.
Stk. 2. Er der efter adoptionslovens § 10 meddelt tilladelse til senere bortadoption, sendes ansøgning om adoption til det statsamt, der har meddelt tilladelsen.

§ 19. Ansøgningen skal underskrives af ansøgeren personligt. Ansøgningen skal indeholde oplysning om:
1) barnet ønskes opfostret hos ansøgeren eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen,
2) barnets statsborgerforhold,
3) ansøgerens statsborgerforhold, hvis denne er udenlandsk statsborger,
4) om ansøgeren er indforstået med, at der indhentes oplysninger i kriminalregistret om vedkommende. Dette gælder dog ikke, såfremt der ansøges om adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn,

5) hvilket efternavn, fornavn(e) og eventuelt mellemnavn(e), barnet skal have efter adoptionen, jfr. § 21 og § 22,
6) om ansøgeren eller barnets forældre har ydet eller skal yde vederlag for adoptionen eller betaling for tabt arbejdsfortjeneste til barnets forældre, og i bekræftende fald arten og størrelsen heraf, og
7) om ansøgeren tidligere har ansøgt om adoption eller godkendelse som adoptant, uden at adoption er gennemført.
Stk. 2. Sammen med ansøgningen indsendes:
1) ansøgerens og barnets fødsels- og dåbs(navne)attester, for personer født i de sønderjyske landsdele, fødsels- og navneattester udstedt af personregisterføreren,
2) så vidt muligt personnummerbeviser for ansøgeren og barnet,
3) vielsesattest, hvis ansøgeren er gift,
4) bevis for eventuel navneforandring for ansøgeren og barnet,
5) skatteattest for ansøgeren for de sidste 2 år, medmindre der ansøges om adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn,
6) hvis barnet er fyldt 12 år, samtykke fra dette, jfr. § 10 og § 12,
7) samtykke eller erklæring fra barnets forældre eller værge, jfr. § 10 og § 14,
8) hvis barnet er under 14 år og anbragt i ansøgerens hjem, plejetilladelse for ansøgeren fra det sociale udvalg, medmindre der ansøges om adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn. Vedlægges plejetilladelse ikke, skal grunden oplyses,
9) en udtalelse fra et samråd eller adoptionsnævnet om, hvorvidt man kan anbefale, at barnet adopteres af ansøgeren, jfr. dog § 5. Vedlægges udtalelse ikke, skal grunden oplyses,
10) eventuel tidligere adoptionsbevilling vedrørende barnet, og
11) adoptionsbevilling for eventuelt tidligere adopteret barn.
Stk. 3. Ansøgeren kan anmode om, at statsamtet eller socialcentret indhenter de samtykker og erklæringer, der er nævnt i stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 20. Yder ansøgeren vederlag eller betaling for tabt arbejdsfortjeneste til barnets forældre, kan bevilling til adoption ikke meddeles.

§ 21. I adoptionsbevillingen kan det bestemmes, at barnet:
1) får ansøgerens efternavn,
2) beholder sit eget efternavn, eller
3) får ansøgerens efternavn forbundet med bindestreg til sit hidtidige navn.

§ 22. I adoptionsbevillingen kan det bestemmes, at:
1) barnet får et eller flere nye fornavne,
2) barnets hidtidige fornavn(e) bortfalder,
3) barnet som mellemnavn får:
a) ansøgerens mellemnavn(e),
b) adoptivsøskendes mellemnavn,
c) et navn, som barnet kunne få som efternavn i henhold til § 21, nr. 1,
d) et navn, der uden at være erhvervet ved ægteskab bæres eller har været båret som efternavn af ansøgerens forældre eller bedsteforældre,
4) barnet bevarer sit hidtidige efternavn som mellemnavn, eller
5) barnets hidtidige mellemnavn(e) bortfalder.

§ 23. Et udenlandsk barn under 12 år, der adopteres ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, der begge er danske statsborgere, eller af en ugift dansk statsborger, og barnet bor her i riget sammen med adoptivforældrene (adoptanten).
Stk. 2. Såfremt barnet ikke bliver dansk statsborger efter stk. 1, men ønskes tillagt dansk indfødsret, skal ansøgningen indeholde oplysning om barnets seneste bopæl i det land, hvori det nu har indfødsret. Sammen med ansøgningen indsendes:
1) folkeregisterattester vedrørende barnets ophold her i landet inden for de sidste 3 år,
2) hvis barnet er fyldt 12 år, en erklæring fra dette om, at det ønsker dansk indfødsret.

§ 24. Ansøgeren skal efter anmodning tilvejebringe oversættelse til dansk af erklæringer, attester, domsudskrifter m.v., udfærdiget på andre sprog end dansk, norsk, svensk, engelsk eller tysk. Oversættelsen skal være bekræftet af en offentlig myndighed i vedkommende land eller af en autoriseret translatør eller tolk i vedkommende land eller i Danmark.