S-togs bøde fra DSB

Sidst i april 97 besøgte jeg min datter, venner og bekendte i Københavnsområdet. Søndag 27 April om morgenen havde jeg behov for at blive transporteret fra Birkerød til Høje Taastrup. Jeg valgte S-tog. Da det var Søndag, var billetsalget ubemandet, så jeg måtte ty til billet-automaten.

Jeg studerede apparatet og brugsanvisningens spidsfindigheder fra flere indgangsvinkler og besluttede efter nogen tid, at den rigtige løsning måtte være, at farven på destinationen måtte være bestemmende for antal zoner og dermed for billettens pris. Som sagt så gjort.

I S-toget var der billetkontrol og en iøvrigt høflig DSB-kontrollant konstaterede tørt, at jeg ikke var i besiddelse af gyldig rejsehjemmel.

Dette stillede jeg mig høfligt uforstående over for, idet jeg var i besiddelse af en billet, der klart og tydeligt beviste, at jeg måtte køre indenfor 5 zoner. Det gik nu op for mig, at der ikke stod nogen destination på billetten. DSB-kontrollanten forklarede kort og rutineret, at når man kørte fra Birkerød til Høje Taastrup skulle man se bort fra farvekortene og i stedet manuelt tælle sig frem til, hvor mange zoner man gennemkørte på den aktuelle vej fra Birkerød, via København H, til Høje Taastrup.

Kontrollantens forklaring trak lidt ud, idet hun ved en fejltagelse var kommet til at illustrere ved hjælp af et farvekort, der tog udgangspunkt i Hillerød og ikke Birkerød. Farvekortene er nemlig forskellige fra station til station.

Da nu den kriminelle handling var tydeliggjort, gik vi straks over til de administrative formaliteter. Først måtte jeg udfylde et kort med navn og adresse, mens kontrollanten velvilligt informerede mig om, at jeg ville blive ikendt et "kontrol-gebyr" på 500 kr. Da jeg havde udfyldt kortet, forlangte hun at se identifikation, med billede. Fremvisning af mit militære identitetskort, der legitimerede mig som kaptajn og tjenestemandskollega, fik kontrollanten til at sætte tempoet lidt ned.

Medens hun noterede sig detaljerne fra kortet, skitserede jeg for hende, i tørre, politisk korrekte vendinger, hvad jeg mente om DSB i almindelighed og de københavnske billetautomater i særdeleshed. Kontrollanten gav mig mit ID-kort tilbage og anmodede høfligt, i henhold til regulativerne, om at måtte se legitimation med adresse.

Mens hun sammenholdt den af mig udfyldte formular med legitimationen (og konstaterede at oplysningerne var rigtige), delagtiggjorde jeg hende i min stilling og baggrund. Jeg foreholdt hende, at jeg normalt så mig selv i stand til at kunne overskue større problemstillinger end en billetautomat. Da DSB øjensynligt havde fremstillet et irrationelt produkt, og på baggrund heraf slog lovlydige, velmenende borgere i hartkorn med sociale bedragere, måtte hun kunne forstå at DSB ville høre nærmere fra mig. Det havde hun den fulde forståelse for, og var så venlig at give mig adressen, hvor jeg kunne klage. Vi skiltes i bedste kollegiale forståelse.

Jeg har derefter klaget til DSB og påpeget de diffuse procedurer omkring deres billetautomater, der forværres betydeligt af at destinationen ikke påføres billetten, så man ingen chance har for at kontrollere om man har købt rigtig billet.

Nu, en måned senere har jeg modtaget et halvanden sides brev fra DSB, der i store træk beskriver de detaljerede regler for idømmelse af "kontrol-afgift" samt søger at klargøre reglerne for hvordan man tæller zoner på det københavnske S-togs-net. Det sidste lykkes ikke helt. DSB gør mig endvidere opmærksom på at man undtagelsesvis har nedsat "kontrol-afgiften" på 500 kr til et "administrationsgebyr" på 50 kr som bedes indbetalt inden 8 dage.

Jeg har lyst til at skændes med DSB, da jeg betragter de ovenfor beskrevne procedurer og holdninger som en gang "skrivebords-makværk". Jeg har imidlertid ikke tiden.

a. Bør jeg betale de 50 kr?

b. Har I et indtryk af hvor mange velmenende, lovlydige mennesker, der årligt bliver udsat for ovenstående?

SVAR.

Nej, vi har intet indtryk af, hvor mange "velmenende og lovlydige mennesker", der årligt bliver sat på en umulig rekognosceringsopgave af DSB. Men efter din meget malende beskrivelse lyder det komplet uforståeligt, at du skal af med et administrationsgebyr på 50 kr.

Enten har du overtrådt reglerne - og kan pålægges en kontrolafgift på 500 kr. - eller du har befundet dig i en så undskyldelig vildfarelse (pga. af den mangelfulde information på billetmaskinen), at du ikke skal betale noget som helst.

Den beskrevne fremgangsmåde - med anmodning om legitimation - er i fuld overensstemmelse med lov om hovedstadsområdets kollektive trafik, jfr. § 6, og der er udpantningsret for såvel kontraolafgift som ekspeditionsgebyr.

Jeg kan ikke vurdere, hvad DSB vil gøre, hvis du undlader at betale. Men jeg kan - lidt galgenhumoristisk - citere Karnovs Lovsamling, hvor der er en note i forbindelse med reglerne om kontrolafgift. I noten står:

"Takst- og billeteringssystemet for S-banerne er baseret på, at pasagererne selv påser, at den pågældende billet er gyldig til den rejse, der foretages"...

Med venlig hilsen

Erik Frodelund