Er det muligt at give en rimelig klar definition af hvornår gamle fotos er omfattet af lovens §70 stk.2 (50-årsreglen), og hvornår de er omfattet af undtagelsen i §70 stk.3, sidste sætning (værkshøjde efter §1 og hvad deraf følger).
Jeg er udmærket klar over, at forskellen består i om billedet har værkshøjde eller
ej. Men findes der en rimelig klar definition på hvornår det er det ene og hvornår
det er det andet - evt. nogle domstolsafgørelser.?
Kan man som udgangspunkt sige, at hvis motivet er det væsentlige og hvis alle andre
kunne have taget et lignende billede, så er det 'kun' et foto. Og at hvis komposition,
belysning, beskæring, osv. er det væsentlige, og selve motivet måske er mindre væsentligt,
så har det værkshøjde.
Eller er det for groft forenklet.?
Helt konkret drejer det sig om at vi er et antal amatørslægtsforskere der ønsker
at udveksle ældre billeder af danske kirker, og evt. også andre historiske bygninger.
Sådanne billeder findes jo i stort tal i ældre aviser, blade og bøger. Selve brugen
er jo primært privat, og rummer sådan set ikke de store problemer.
Men for at gøre adgangen nemmere for alle er det tanken at opbygge et web-baseret
arkiv, hvor folk så kan uploade de billeder de har og downloade billeder de måtte
have brug for.
Og i den sammenhæng er det jo væsentligt at vide, om billederne skal være 50 år
eller måske nærmere 120 (70 år efter rettighedshaverens død) for at de lovligt kan
gøres tilgængelige på denne måde.
Svar:
Da ophavsretsloven er gældende på internettet, er det absolut relevant at belyse
udstrækningen af fotografiers beskyttelse ved oprettelsen af et web-baseret fotoarkiv.
Ophavsretsloven sondrer mellem fotografiske værker (§1) og fotografiske billeder
(§70).
Betydningen af denne sondring ligger i beskyttelsestiden og i hvem der er rettighedshaver.
Beskyttelsestiden er for det fotografiske billede 50 år fra fremstillingen ( §70
stk. 2), mens et fotografisk værk, som udgangspunkt, er beskyttet indtil 70 år fra
ophavsmandens død ( §63).
Rettighedshaver til et fotografisk billede er FREMSTILLEREN, d.v.s. fotografen;
mens rettighedshaver til et fotografisk værk er OPHAVSMANDEN, d.v.s. vedkommende
der bestemmer hvorledes billedet skal opstilles, belyses etc. Det kan være fotografen,
men kan ligeledes være andre.
I arbejdsforhold vil rettigheden dog ofte være gået over til arbejdsgiveren ifølge
aftale eller efter sædvane. Derfor skal selve udgiveren af avisen kontaktes, hvis
man ønsker at benytte et beskyttet fotografi inden for beskyttelsestiden.
Selve sondringen mellem fotografibeskyttelse og værksbeskyttelse er ikke belyst
i retspraksis. En klar definition findes heller ikke.
Ethvert amatør fotografi vil dog være beskyttet efter § 70.
For at have værkshøjde (§1) skal fotografiet være et udtryk for ophavsmandens selvstændig
skabende indsats. Han skal med andre ord have frembragt et eller andet særligt.
En fotografi af en kirke uden nogen form for speciel vinkel, belysning, opsætning
og lignende vil derfor ikke have værkshøjde. Ved et sådant billede skal alene den
50 årige beskyttelse iagttages. Det er dog en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Med venlig hilsen
Ulrik Grønborg, adv.fm. & Jane Fløe, adv.fm.
Abel & Skovgård Larsen Advokatfirma, Århus