Du har ifølge ægteskabsloven altid ret til at kræve separation, hvis du ikke mener
at kunne fortsætte samlivet.
Du behøver hverken at give din ægtefælle eller myndighederne nogen nærmere begrundelse
for dit ønske.
Du kan altid kræve at blive separeret - også selv om din ægtefælle ikke ønsker det,
men mener, at I skal forsøge at fortsætte samlivet.
Retsvirkningerne af en separation er på de fleste områder de samme som en skilsmisse.
Det kan du læse mere om på det foregående emne, dvs. emne nr. 551,
og du kan læse mere om fremgangsmåden ved separation på
emne nr. 554.
Separationstiden er 6 måneder - forstået på den måde, at du ensidigt kan kræve skilsmisse,
når der er gået 6 måneder efter separationen, forudsat at I hverken har fortsat
eller genoptaget samlivet.
Hvis du og din fraseparerede ægtefælle er enige om skilsmisse, kan I fra d. 01.07.2013
blive skilt med det samme.
Der er ikke noget i vejen for, at du og din fraseparerede ægtefælle undlader at
søge skilsmisse, når de nævnte frister er udløbet. I kan principielt forblive fraseparerede
resten af jeres liv.
Det er ikke i selve loven præciseret, hvad der forstås ved fortsættelse eller genoptagelse
af samlivet. I praksis antages det, at I gerne må blive boende midlertidigt sammen
efter separationen, medens den ene af jer eller i begge søger en ny bolig, men denne
midlertidige samboen må normalt ikke vare mere end tre måneder.
Tilsvarende sker der ikke noget ved, at I gør nogle forsøg på at genoptage samlivet.
I må fx. gerne tage på to-tre ugers ferie sammen, uden at separationen dermed er
bortfaldet. Har forsøget varet mere end tre-fire uger, vil separationen normalt
blive betragtet som bortfaldet.
Der er ikke længere troskabspligt i separationstiden. Du kan derfor ikke kræve skilsmisse,
hvis din fraseparerede ægtefælle skulle være dig utro i separationstiden.