Så længe du er under 18 år, må du ikke stifte gæld - dvs. indgå aftaler,
hvor du kommer til at skylde penge væk. Du kan først købe en ting, når du er i stand
til at betale den fulde købesum kontant - enten med gavepenge, du har fået til fri
rådighed, eller med de lønindtægter, du har tjent efter dit fyldte 15. år.
Men selv om værgemålsloven forbyder, at du påtager dig gældsforpligtelser, er der
masser af eksempler på unge, som har gjort det alligevel. De har fx købt på klods
hos købmanden, indgået et såkaldt kreditkøb - også kaldet afbetaling - eller fået
lov til at betale nogle varer ad flere omgange.
Hvis du foretager en lignende disposition - eller på anden vis stifter gæld - er
aftalen juridisk set 'ugyldig'. Men blander dine forældre sig ikke i det, og vil
den person, du har handlet med, fortsat stå ved sin aftale med dig, sker der intet.
Du kan betale de følgende afdrag, og når tingen eller regningen er endelig betalt,
har du populært sagt repareret ugyldigheden, og det købte forbliver dit.
Blander dine forældre sig derimod i købet, kan de forlange, at aftalen skal forblive
ugyldig, dvs. at parterne skal stilles, som om den aldrig var indgået. Dermed tvinger
dine forældre den person, du har handlet med, til at tilbagelevere de penge, du
har betalt, og til gengæld skal dine forældre tilbagelevere det, du har købt, hvis
det er muligt.
Har du fx købt en PC til 6.000 kr. på den måde, at du har betalt forretningen 3.000
kr. og lovet at komme med yderligere 1.000 kr. per måned i tre måneder, kan dine
forældre forlange, at forretningen skal tilbagebetale alle 3.000 kr. Til gengæld
skal forretningen have PCen igen, men den vil ikke kunne gøre noget krav gældende,
selv om det er godt brugt. Det er simpelthen prisen for at have overtrådt loven
og ladet dig stifte gæld!
Har du købt alle drikkevarerne til en fest på kredit hos købmanden - og har festen
været holdt - er der selvsagt ikke noget, du kan tilbagelevere. Måske bortset fra
de tomme flasker. Men denne situation har værgemålsloven også taget højde for, idet
lovens § 45, stk. 1 bestemmer følgende:
Bliver en aftale ugyldig på grund af umyndighed, skal hver af parterne tilbagelevere, hvad han har modtaget eller, hvis tilbagelevering ikke kan ske, erstatte dets værdi. Den umyndige er dog kun pligtig at yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte.
Du skal derfor kun betale erstatning for varer, som kan siges at være
kommet dig til nytte. Og det vil fx alkohol aldrig gøre - i hvert fald ikke efter
en juridisk vurdering - og købmanden vil i det omtalte eksempel ikke kunne kræve
at få betaling for drikkevarerne. Han kunne bare have ladet være med at give dig
kredit - og nu må han betale prisen for at lade dig stifte gæld, idet han ikke får
betaling for sine varer.
Lyver du dig ældre over for en person, som du handler med - eller forsøger du på
anden måde at snyde vedkommende - ser sagen ganske anderledes ud. I så fald beskytter
loven dig ikke længere, men bestemmer derimod, at du skal betale erstatning.
Men ellers beskytter værgemålsloven dig på den måde, at det bliver de voksne, der
risikerer at få et tab, hvis de lader dig stifte gæld til dem.
Du kan normalt ikke gyldigt stifte gæld, selv om dine forældre som værger godkender gældsstiftelsen, f. eks. ved at de som værge skriver under på et gældsbrev, hvor du har lånt et beløb. Værgen må nemlig ikke uden Familieretshusets samtykke stifte gæld for en umyndig udover, hvad der sædvanligvis kræves til fyldestgørelse af hans eller hendes fornødenheder. Hvis Familieretshusets samtykke mangler, er aftalen ugyldig. Banker og sparekasser kender naturligvis disse regler, og i praksis garderer de sig ved at lade dine forældre skrive under på et lånedokument som værge og som meddebitor (medskylder). Derved kommer dine forældre jo til at hæfte for gælden, selv om du ikke selv hæfter.