Jeg var ude at køre en tur med min søn i det danske sommerland. På en landevej holdt vi ind til siden og gik ned til en lille sø mellem markerne. Søen lå som en stump vild natur mellem de dyrkede marker og vi kom derned ad 50-100 meter natursti, som gik helt ud til landevejen.
Der var ingen form for skiltning, bom, låge eller lignende.
Lidt senere dukkede en landmand op på sin traktor. I stedet for en hyggelig sludder, valgte denne unge, noget primitive fyr, at være rasende og fysisk truende. Han hævdede, at grunden (søen med omgivelser) var hans, og vi skulle forlade grunden. Jeg svarede, at vi nok skulle gå, hvilket vi påbegyndte straks, samtidigt med at jeg forklarede vores tilstedeværelse med, at stedet var frit tilgængeligt, og at der ikke var nogen skiltning.
Vi var altså uforvarende kommet ind på privat omrade, og forlod dette, da vi blev bedt derom af den påståede ejer.
Nu har jeg så af nysgerrighed kigget lidt i loven, og jeg synes jeg finder en uoverensstemmmelse mellem Straffeloven og Lov om mark- og vejfred:
Straffeloven:
§ 264 Stk. 1. Med bøde eller hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,
2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.
Lov om Mark- og vejfred:
§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde.
Jeg mener, vi overholdt straffeloven (som jeg iøvrigt kendte på det pågældende tidspunkt), idet stedet var frit tilgængeligt og vi forlod grunden straks, vi var opfordret dertil.
Men vi står til en bøde efter Lov om mark- og vejfred, når den siger, "Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund (eller ...), straffes med bøde."
Her er ingen modifikation vedr. fri tilgægelighed, uforvarenhed eller efterkommelse af opfordring til at forlade grunden.
Af nysgerrighed, og for en anden gangs skyld, ville det interessere mig at høre, hvordan De ville bedømme vores lille overtrædelse.
Tak for din flotte gennemgang af hovedreglerne i dansk ret om færdsel på fremmed grund!
Reglen i lov om mark- og vejfred er ganske rigtigt formuleret meget kategorisk. Men I kan tage det helt roligt, for domstolene vil anlægge samme fortolkning som ved straffelovens § 264, dvs. har I bevidst eller groft uagtsomt bevæget jer ind på en andens grund, for kun i så fald kan I straffes.
Der findes i øvrigt en del regler i andre love, som - på trods af lov om mark- og vejfred - giver dig og din kone adgang til private arealer. Det gælder fx reglerne om almenhedens adgang til strande, skove og udyrkede arealer.
Måske har du og din kone været i jeres gode ret til at færdes på naturstien, der fører ned til søen. Der står nemlig følgende i naturbeskyttelseslovens § 26:
Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er åbne for færdsel til fods<..." (når der ikke er opsat skilte).
Med venlig hilsen
Erik Frodelund