Min lokal skatteafdeling nægter at godkende et skattefradrag i 1994 for gaver til
to dyreværnsforeninger, som min hustru og jeg er medlemmer af. Eller rettere sagt,
de forlanger at bundfradraget på 500,- kroner skal aktiveres hos den, hvis navn
fremgår af giroindbetalingskortet.
I 1994 gav vi 1500,- kroner til den ene forening og 1575,- kroner til den anden.
Indbetalingskortene er udsendt - rent tilfældigt - henholdsvis i den enes og den
andens navn. Ved at kræve det samlet fradrag delt op på 2 personer, aktiveres bundfradraget
på 500,- kroner naturligvis 2 gange, og det ville for os have været en let sag,
at få samme navn på begge girokort, hvis vi havde forventet at dette kunne give
anledning til tvistigheder.
Skattekontorets opfattelse er, "at intentionen med loven er, at hver person
skal "tåle" en bundgrænse på de 500,- kroner". Vi undrer os over,
at Skattevæsenet giver sig til at tolke loven uden at henvise til en bekendtgørelse
eller en tidligere dom.
Har skatteafdelingen ret i sin argumentation, og kan der henvises til tildligere
afsagt domme i lignende sager?
SVAR
Skattevæsenet har efter min opfattelse ret.
Resultatet følger af, at ægtefæller jo er 2 selvstændige personer - også i skatteretlig
henseende.
Hver ægtefælle kan efter ligningslovens § 8 A give fradragsberettigede gaver hvert
år på i alt 5.500 kr årligt og hver få et fradrag på 5.000 kr. - naturligvis forudsat
at der er tale om gaver til velgørende institutioner m.v., som er gidkendt til at
modtage fradragsberettigede gaver.
Hver ægtefælle skal tåle, at der ikke er fradrag for de første 500 kr. - og dette
bundbeløb gælder for hver ægtefælle for sig.
I burde derfor have givet gaverne i den enes navn, da de samlede gaver jo ikke overstiger
5.500 kr. I kunne dermed have fået 500 kr. mere i fradrag.
Der er ikke mig bekendt afgørelser om spørgsmålet, men resultatet følger af lovens
ordlyd.
Der er heller ikke fortolkningsbidrag i ligningsvejledningen for 1995 side 437-440.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg