Jeg er museumsleder og projektleder, det sidste betyder, at jeg dagligt arbejder med den tungeste gruppe af bistandsklienter i kommunen, og museets arbejdskraft udgør for størstepartens vedkommende aktiverede henvist af kommunens beskæftigelsessekretariat.
Både min mand og jeg går helhjertet ind for arbejdet med denne gruppe mennesker, og arbejdet stopper ikke når jeg går hjem fra museet. Vi har ofte haft personer boende, der manglede et fast ståsted, indtil de kunne komme videre med deres liv. -
Ifølge kommunene må vi ikke yde denne hjælp mere, uden at vi skal beskattes, hvilket vi ikke har råd til, da vi intet får for at hjælpe.
Jeg håber på, at I kan hjælpe os,- om ikke andet ved at bekræfte at loven er således, at man ikke må hjælpe andre uden at skulle betale skat af det.?
-------------------------
I 1997 henvises Peter til aktivering på Museet. Peter boede på det tidspunkt i en anden by, men havde problemer med transporten til arbejdet og havde samtidig en del personlige problemer, der kulminerede i, at han stod uden bolig og måtte ty til at bo hos sin datter, indtil han kunne flytte i egen bolig. Forholdet til datteren og svigersønnen blev temmelig anstrengt, og Peter kunne ikke blive boende. Derefter stod han reelt uden bolig, og overnattede hos venner og bekendte, samt tilbragte en stor del af sin fritid på Museet - efter aftale med undertegnede.
Efter flere henvendelser fra socialforvaltningen - om det uholdbare i at Peter ikke havde fast bolig, og at man derfor ikke kunne udbetale socialhjælp, besluttede min mand og jeg, at Peter kunne benytte en seng, vi har stående på loftet, og få fast adresse hos os,- indtil han får styr på sin tilværelse, og har overskud til at finde sig noget at bo i. Jeg talte med Peters socialrådgiver om dette arrangement, og hun synes ideen var god.
Den 30.3.1998 tilmeldte Peter sig herefter på vores adresse.
Den 22.4.1998 modtog min mand et skema fra personregisterføreren, og på dette skema oplyste min mand, at Peter boede huslejefrit i forbindelse med en slags frivilligt socialt hjælpearbejde, og at "bopælen" består af en seng på loftet.
I slutningen af juli måned fik min mand et nyt skattekort med et reduceret fradrag, p.g.a. en leje indtægt på 18.000 kr.- herefter henvender min mand sig til skatteforvaltningen, og opnår, at sagen bliver sat i bero, indtil rette vedkommende kommer fra ferie.
Onsdag d. 6. august 1998 henvendte min mand sig igen på skatteforvaltningen, hvor problemet diskuteres, og man indvilliger indtil videre at godtage at Peter bor gratis, og man vil komme og besigtige hans "bopæl" for at vurdere lejeværdien af den.- MEN- DER KOMMER INGEN OG BESIGTIGER NOGET SOM HELST.
Den 14.8.98 modtog jeg et nyt skattekort med nedsat fradrag (4000,-kr månedlig) med begrundelsen: "Ydet gave til lejer".
Den 14.8.98 modtog min mand et nyt skattekort, hvor hans fradrag er sænket med 18.000 kr. , p.g.a. B indkomst på 18.000. Begrundelse for ændringen: "Fribolig".
Det var dog en meget besynderlig behandling, som I har fået af skattevæsenet.
Skattevæsenet har formentlig ret i, at I skal beskattes af en fiktiv leje af det udlånte værelse, men I må da kunne få et fradrag på 2/3 af lejeværdien (2% af ejendomsværdien pr. 01.01.1998), og det må betyde, at I ikke skal betale skat af det sociale hjælpearbejde.
Det må i øvrigt være en fejl, at I begge har fået forhøjet jeres indtægter på forskudsopgørelsen. Du har ikke ydet nogen gave til nogen lejer og man skal ikke beskattes af at yde gaver. Din mand har stillet en seng til rådighed for beboeren, men den objektive leje af sengen kan da ikke overstige bundfradraget ved værelsesudlejning.
Bed skattevæsenet om en skriftlig redegørelse for hjemmelen til den pågældende skatteansættelse.
Det ligner ikke noget, at I skal beskattes af frivilligt socialt hjælpearbejde, hvorved I sparer kommunens socialforvaltning for store beløb.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg