Jeg har nogle spørgsmål ang. offentlig skifte, som jeg vil være glad for at få besvaret:
1) Hvis der i boet findes en betydelig mængde værdipapirer, hvorledes vil disse
så blive fordelt ?
Vil de blive realiseret (solgt) og formuen herefter delt, eller vil de blive fordelt
ud fra f.eks. den gældende kursværdi ?
Hvis papirerne realiseres: - Vil man prøve at optimere salget over en periode, for
at tage hensyn til svingninger i kursværdien ?
Hvor lang tidshorisont vil man bruge på realiseringen ?
2) Hvis der i boet findes en ubelånt ejerlejlighed, som var fuldstændigt ejet (ved
kombinationssæreje) af den afdøde, og hvis en tilbageblivende ægtefælle ønsker at
overtage den pågældende lejlighed:
Hvordan vil skifteretten fastsætte ejerlejlighedens udlægsværdi ?
3) Er der på nogen måde mulighed for at påvirke eller gøre indsigelser mod de vurderinger
skifteretten kommer frem til ?
4) Hvor lang tidshorisont er der typisk for et offentligt skifte, som omfatter en
mængde værdipapirer (ca. 1,5 mill. kr) samt en ubelånt ejendom ?
(Der er tale om ægtefælle og tre særbørn efter den afdøde)
5) Hvis boet utvivlsomt er solvent, er det så muligt for arvinger at få udbetalt
et arveforskud a conto (som det jo er muligt ifm. privat skifte), for herefter at
modregne dette ved skiftets endelige afslutning ?
Det var mange spørgsmål, men jeg håber De har tid til at besvare dem.
Der er ikke noget, der hedder offentligt skifte. Hvis arvingerne ikke kan blive enige om at skifte privat, skal boet skiftes ved en bobestyrer, som enten er udpeget i afdødes testamente eller af skifteretten.
Værdipapirerne vil blive solgt, medmindre arvingerne ønsker at udtage disse.
Jeg vil tro, at værdipapirerne blot sælges på en gang, når det er afklaret, om disse
skal sælges eller arveudlægges.
Ejerlejligheden kan alene udlægges til den aktuelle handelsværdi, som fastsættes
ved en vurdering. Hvis ejerlejligheden var afdødes fuldstændige særeje, har ægtefællen
alene udtagelsesret, hvis lejlighedens handelsværdi ligger inden for ægtefællens
lod i boet.
Hvis ejerlejligheden derimod var skilsmissesæreje eller fælleseje, har længstlevende
en egentlig udløsningsret, dvs. ret til at udtage ejerlejligheden, selv om værdien
overstiger arve- og boslodden.
Jeg tror du anvender udtrykket kombinationssæreje i en noget usædvanlig betydning.
Normalt forstår man ved kombinationssæreje et skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt
særeje for den længstlevende og ikke for den førstafdøde.
Der er visse muligheder for at kræve omvurdering, hvis den første vurdering ikke
er korrekt.
Jeg kan ikke vide, hvor lang tid bobehandlingen tager.
Bobestyreren har pligt til at fremskynde bobehandlingen mest muligt. Hvis
der ikke er nogen problemer i boet, vil dette kunne afsluttes på betydeligt kortere
tid end 15 måneder. Er du utilfreds med sagsbehandlingstiden, kan du klage til skifteretten
A conto udlodning kan ske med bobestyrerens tilladelse, når boets forhold utvivlsomt
tillader det.
Med :-) hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus