Kære Brevkasse
Jeg hedder K.B.N. og er 28 år. Den 4. oktober d.å. døde min moster i en alder af
kun 48 år, pludseligt i sin lejlighed. Hun havde i dagene op til dødfaldet, een
gang henvendt sig til sin egen læge fordi hun havde stærke smerter i nyrerne, men
lægen bagateliserede det og gav hende blot noget let smertestillende medicin.
Jeg skal lige anføre at dette brev skriver jeg også på vegne af min fætter på 21 år; det var min mosters eneste søn. Han fandt hende i hendes lejlighed, hvor hun havde fået hjertestop, hvorefter han ringede til Falck, og hun blev officielt, ifølge hvad vi fik af vide af sygeplejersken på sygehuset den dag, erklæret død kl. 17:00.
Dette var et stort tab, og vi undrede os jo kraftigt over, hvad hun var død af, for hun var ikke deprimeret og var ikke typen der sådan truede med selvmord og havde som sådan heller ikke nogen grund til det. Endvidere havde hun ej heller, hvad vi vidste af, nogen form for alvorlig sygdom, for så vidt vi ved havde hun inden konsultationen for smerter i nyrerne fået taget nogle prøver hos lægen, i forbindelse med en almen helbredsundersøgelse, og de viste at hun var rask, sagde lægen i det mindste.
Vi var naturligvis sikre på, at vi nok skulle få dødsårsagen at vide, når det var sket under disse mystiske omstændigheder, men nej! Hendes stakkels nu endnu mere forpinte søn, min fætter, kan intet som helst få at vide om noget som helst, og det pta at han er psykisk habil og der ikke skulle være noget i vejen for at han fik hans mors dødsårsag at vide.
Jeg lovede at hjælpe ham med at skrive til forskellige instanser, naturligvis med hans tilladelse, med henblik på at skaffe de oplysninger vi kunne, og i denne relation bad Lars (min fætter/hendes søn), mig om at rekvirere en udskrift fra Tele Danmark, for at se hvor hun havde ringet hen sidst - ikke fordi vi skulle lege privatdetektiver, men mere fordi at han ville få det bedre med at vide lidt mere om hvad der foregik i hendes sidste timer: om hun havde prøvet at ringe efter hjælp, om hun havde ringet til nogle dagen forinden, for hun var ikke hjemme Torsdagen før hun døde om Fredagen, altså om aftenen var hun ikke hjemme og det lignede hende ikke at tage ud til nogle sent om aftenen. Vi var ekstra interesserede fordi vi fandt et brev hvor hun til en unavngiven person havde skrevet et brev hvor i hun skrev til en person om at han skulle holde sig væk fra hende og holde op med at belure hende, og hun havde fortalt til min moder, at hun en aften fik besøg af en herre som opførte sig underligt og påstod at han kendte hende, hvorefter han gik igen. Min moster var ikke tryg ved denne situation eller ved at være alene efter dette men hun slog det dog til sidst hen, selvom at der stadig var en del mystiske opkald.
Da min fætter fandt hende havde hun kastet op, og opkastet så ud som om at hun havde kastet "kemikalier" op. Jeg kender en lille smule til det, fordi det var meningen at jeg skulle læse til læge på et tidspunkt og jeg har i nogle år læst meget og set mange ting omkring det medicinske, og jeg har også spurgt en læge jeg kender privat, men som ikke har noget med denne sag at gøre, og som sagde at efter at have fået alle oplysninger, vurderede han at der muligvis kunne være tale om en toksisk reaktion med opkastning, hvorefter hun havde fået hjertestop, eftersom han mente at det var meget usandsynligt at hun havde kastet op postmortem.
Lars kontaktede Tele Danmark med forespørgsel om, hvorvidt han kunne få en udskrift
over, hvor hans mor havde ringet hen, bare for at få et blik over, hvem hun evt
havde ringet til, og han fik i første omgang at vide, at det kunne han da godt,
og at det havde han ret til som hendes søn - og i forbifarten sagde telefondamen
at der var blevet foretaget 21 opkald inden for de sidste 3 dage i hendes liv, og
dette er meget mærkværdigt, for hun ringede ikke ret meget.
Men, Tele Danmark sendte altså ingenting, og Lars ringede og fik at vide at ifølge
telefonloven, kunne de virkeligt ikke sende ham sådan en udskrift da dette var noget
privat og i denne sammenhæng var han uvedkommende, også selvom han var hendes eneste
barn og dermed nærmeste, eftersom hun ikke var gift eller samboende med nogen. Jeg
talte også med dem og til mig sagde de omtrent det samme, nemlig at de ikke måtte
udlevere oplysninger om hendes opkald til uvedkommende og at det i dette tilfælde
var alle andre end afdøde selv. På forespørgsel om hvordan vi dog skulle få en afdøds
tilladelse, fik vi af vide at "sådan var det bare, FARVEL!".
Ikke nok med det, for problem #2 er følgende: Da min fætter jo gerne ville have
resultatet af obduktionen og dødsattest m.v., fik han i første omgang at vide af
hendes læge at han ingenting havde fået at vide fra sygehuset, men anbefalede os
at kontakte embedslægeinstitutionen, idet at han og hendes søskende havde al ret
til at få dødsårsagen at vide, og i forbifarten nævnte hendes læge at det var obligatorisk
at man foretog obduktion i sådanne mystiske tilfælde, så når vi havde fået det at
vide hos embedslægen, ville hendes læge meget gerne at vi kontaktede ham med oplysninger
om, dødsårsagen. Lars rettede telefonisk henvendelse til Embedslægen som sagde at
det kunne han ikke udtale sig om, og min moder rettede skriftlig henvendelse til
Embedslægen og hun har i nu 3 uger intet hørt trods gentagne rykkere, og sekretærene
vil slet ikke komme ind på emnet hvis man ringer, så meget tyder på at de har mørklagt
alt omkring min mosters død, og det er ikke noget med at hun havde skrevet testamente
eller noget der bare lignede; hun havde ikke skrevet noget om at der ikke måtte
gives oplysninger hvis hun døde, for hun var glad for livet og bestemt ikke parat
til at dø.
Jeg undskylder det lange brev her, men jeg har fået det meste med, og så er det
at vi meget gerne vil spørge:
1. Har hendes søn ingen ret til at få noget som helst at vide om hvad hans mor døde
af?
2. Er der nogle undtagelser og kan der gives dispensation mht denne tåbelige telefonlov
der kræver afdødes tilladelse, specielt når Tele Danmark i forvejen er begyndt at
reklamere med at de yder denne service efter ønske og (tror jeg nok) , et lille
beløb.
3. ER DER OVERHOVEDET NOGET VI/HENDES SØN ELLER SØSKENDE KAN GØRE FOR AT FÅ OPLYST
HVAD HUN DØDE AF?
(da min fætter Lars var oppe for at tale med hendes læge efter dødsfaldet for at
få lov at kigge i hendes journal, bare for at se om der hvade været sygdom som han
ikke kendte til, blev dette ham nægtet, med den begrundelse at "det kunne han
ikke se nogen grund til at vise ham", og det var da den dummeste idé han havde
hørt, sagde lægen altså...).
Hvilke rettigheder har Lars, hendes søn, og er der noget at gøre?
Vi ville blive lykkelige i denne ulykkelige situation, hvis bare vi kunne finde
fred med os selv omkring hendes mystiske død, for det det allermest handler om er,
at hendes søn får afklaret hvad og under hvilke omstændigheder hans mor døde, og
han går nu til samtaler hos en terapeut fordi al dette her har kostet ham en del
nattesøvn og han er under uddannelse til social- og sundhedsassistent og er i praktik
på børnepsykiatrisk afdeling, og jeg synes det er synd at han skal have ødelagt
sit liv og ikke kan finde fred pga af al denne modstand han har mødt og møder i
denne relation.
Det burde være almen menneskelig moral at hjælpe de pårørende i enhver henseende
i en sådan situation.
Vi vil alle sætte stor pris på Deres svar og takke Dem. På forhånd tusind tak, uanset
svaret.
Mange venlige hilsener
SVAR:
Lad mig begynde med det juridisk mest enkle. Nemlig Tele Danmarks mulighed for at
oplyse, hvem afdøde har ringet til de sidste tre dage i sit liv. Sådan oplysninger
må ikke udleveres - heller ikke til efterladtes børn - og det fremgår helt klart
af lov om telekommunikation.
Til gengæld undrer det mig såre, at det ikke kan lade sig gøre at få oplysninger
fra embedslægen. Personligt har jeg i flere tilfælde fået oplyst resultatet af en
obduktion, men i forbindelse med dit spørgsmål har jeg ikke kunnet finde regler
om nærtbeslægtedes adgang til disse oplysninger. Lov om ligsyn, obduktion m.v. siger
intet om privates adgang til disse oplysninger, og obduktionserklæringer er ikke
omfattet af lov om aktindsigt i helbredsoplysninger.
Jeg mener imidlertid (og ikke mindst af egen erfaring!), at det ud fra forholdets
natur må kunne forlanges, at livsarvinger - i dette tilfælde din fætter - har krav
på at vide, hvad der står i dødsattesten samt i obduktionsrapporten. Derfor vil
jeg anbefale, at han sender en anbefalet brev til embedslægen og anmoder om - telefonisk
eller skriftligt - at få samtlige oplysninger om sin mors død.
Kommer der ikke noget resultat af en sådan henvendelse, skal du være velkommen til
at skrive mig et nyt brev, hvorefter jeg mere detaljeres vil undersøge, hvad der
er almindelig praksis på dette område.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund