Hvem skal betale vedligeholdelsen af privat fællesvej?

Min mand og jeg købte en ejendom i september 1995 eller rettere sagt det var mine svigerforældres ejendom, som vi så overtog.

Der ligger en vej på en af vores matr. nr. Vi betaler på nuværerende tidspunkt ejendomsskat af vejen, jeg har ringet til kommunen. Det er en fælles vej, der ligger jorde bag vores jorde, så de skal kunne komme derned. Der er nu kommet det problem, at alle andre lodsejere mener det er os der skal vedligeholde vejen fordi vi ejer den, selvom vi stort set ikke selv benytter vejen - er det virkelig rigtigt ???

Kunne man ikke dele udgifterne mellem dem som benytter vejen???

Svar

Der gælder ifølge lov om private fællesveje en lang række regler om vedligeholdelse af sådanne veje.

Ifølge lovens § 17 skal disse udgifter fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der foreligger særlige overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen af udgifterne. Meget tyder således på, at du har ret.

Du kan selv studere nedenstående uddrag af lov om private fællesveje afsnit II, der handler om private fællesveje på landet.

Vejsyn

§ 15. Såfremt en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke holdes i en stand, der er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrækkelige til dette formål, kan den vejberettigede forlange, at vejmyndigheden afholder vejsyn. Såfremt der inden for de sidste 24 måneder er truffet beslutning om vejens vedligeholdelse m.v., kan der dog ikke kræves nyt vejsyn.
Stk. 2. Vejmyndigheden er til enhver tid berettiget til at afholde vejsyn.
Stk. 3. Såfremt en vejberettiget alene gør gældende, at tidligere fastsatte bestemmelser om fordeling af arbejdet mellem de vejberettigede efter brug af vejen, jf. § 17, skal ændres, kan vejmyndigheden tage stilling til spørgsmålet uden afholdelse af vejsyn. Finder vejmyndigheden, at den fastsatte fordeling skal ændres, udarbejdes forslag til en ny fordeling af fremtidige arbejder på vejen. Enhver, der berøres af vejmyndighedens forslag, skal have meddelelse om dette. I meddelelsen fastsættes en frist på mindst 3 uger til over for vejmyndigheden at fremsætte indsigelser og ændringsforslag. Endelig beslutning kan først træffes efter fristens udløb. Meddelelse om den endelige beslutning sendes til de berørte grundejere.
Stk. 4. Indkaldelse til vejsyn foretages af vejmyndigheden med mindst 2 ugers varsel ved offentlig kundgørelse i stedlige blade efter vejmyndighedens bestemmelse. Med samme varsel indkaldes så vidt muligt enhver, der er vejberettiget til vejen, eller som i henhold til særlig overenskomst eller anden bestemmelse, skønnes at kunne inddrages under istandsættelses- og vedligeholdelsespligten.


Istandsættelsens eller vedligeholdelsens omfang

§ 16. Ved vejsynet gives der de fremmødte adgang til at udtale sig. Over det ved vejsynet passerede føres en protokol.
Stk. 2. Snarest muligt efter forhandlingens afslutning træffer vejmyndigheden beslutning, jf. dog §§ 19 og 20. Beslutningen kundgøres som nævnt i § 15, stk. 4, og meddeles samtidig så vidt muligt til enhver, der bliver berørt af beslutningen.
Stk. 3. Hvis der konstateres mangler ved vejen, skal beslutningen indeholde bestemmelser om,

1) i hvilket omfang og på hvilken måde manglerne skal udbedres,
2) hvorvidt vejen skal istandsættes, således at der sker en forbedring af denne,
3) hvorledes vejen fremtidig skal vedligeholdes,
4) hvem der skal udføre den påbudte istandsættelse eller vedligeholdelse, hvilken andel hver enkelt skal lade udføre, og hvornår arbejdet skal være afsluttet,
5) fordeling af udgifterne ved vejsynet,
6) et skøn over omkostningerne ved vejarbejdet, såfremt vejmyndigheden påtager sig udførelsen af arbejdet.

Fordelingen af arbejdet

§ 17. Såfremt der ikke foreligger særlige overenskomster eller andre bestemmelser om fordelingen af de efter § 16, stk. 3, påbudte arbejder, skal disse fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen.

§ 18. Hvis nogen af de vedligeholdelsespligtige under vejsynet gør gældende, at manglerne ved vejen i overvejende grad skyldes uvedkommende færdsel, og fremsætter krav om, at der gennemføres helt eller delvis forbud mod sådan færdsel, kan han forlange, at vejsynet udsættes i indtil 6 måneder. Hvis der herefter ved vejsynets genoptagelse lovligt er gennemført helt eller delvis forbud mod uvedkommende færdsel, kan vejmyndighedens beslutning ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at bringe vejen i en stand, der er forsvarlig under hensyn til den nu tilladte færdsel. Er forbud ikke gennemført, træffes beslutningen på grundlag af den faktiske færdsel ad vejen.

§ 19. Hvis der under et vejsyn ikke er enighed om gyldigheden og forståelsen af særlige overenskomster eller andre privatretlige bestemmelser om fordelingen af vedligeholdelsesbyrden, eller om, at disse spørgsmål afgøres af vejmyndigheden, skal denne opfordre de grundejere, der under henvisning til sådanne bestemmelser påstår sig helt eller delvis fritaget for vedligeholdelsespligten, til at indbringe spørgsmålet for domstolene. Samtidig udsættes vejsynet, indtil endelig dom er afsagt, jf.dog § 20, stk. 2.
Stk. 2. Hvis retssag ikke er anlagt inden 6 uger efter udsættelse af vejsynet, genoptages dette, og beslutning træffes uden hensyn til de privatretlige forhold.


Vejmyndighedens udførelse af arbejdet

§ 20. Efter begæring af vedligeholdelsespligtige grundejere, der repræsenterer mindst to tredjedele af den samlede værdi af de ydelser til vejens istandsættelse og vedligeholdelse, der er pålagt efter § 16, stk. 3, kan kommunen påtage sig udførelsen af istandsættelses- eller vedligeholdelsesarbejdet mod vederlag fra samtlige vedligeholdelsespligtige. Vejmyndigheden kan tillade, at bestemmelserne i § 62, stk. 4, finder anvendelse på sådanne arbejder.
Stk. 2. Såfremt vejsyn udsættes i medfør af § 19, stk. 1, og retssag anlægges inden 6 uger herefter, kan vejmyndigheden genoptage vejsynet og træffe beslutning om, hvorledes vejen skal istandsættes eller vedligeholdes og om, at arbejdet foreløbig helt eller delvis skal udføres ved kommunens foranstaltning mod vederlag fra de vedligeholdelsespligtige. Fordelingen af udgifterne udsættes, til endelig dom er afsagt.
Stk. 3. Hvis de i § 16, stk. 3, nævnte arbejder ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter vejmyndighedens skøn tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden, når færdselsmæssige hensyn gør det påkrævet, foranledige, at det manglende arbejde udføres ved kommunens foranstaltning for de vedligeholdelsespligtiges regning.

 

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg.