Har skydeklub vundet hævd på parkering i vor indkørsel?

Kære familie advokat

Jeg har et spørgsmål vedrørende en hævdsag.

Min mand og jeg købte en ejendom i september 1995 eller rettere sagt det var mine svigerforældres ejendom, som vi så overtog.

Der ligger en skydebane 150 meter fra ejendommen og vi var bevidst om at alle skydemedlemmer kørte op i indkørselen og min svigerfar havde selvfølgelig fortalt medlemmerne, at de ikke skulle regne med, at det kunne lade sig gøre, når der kom nye ejere, medlemmerne vidste ikke det var os som skulle købe ejendommen.

Da de finder ud af vi har overtaget ejendommen og vi fortæller vi ikke er interesseret i de stadig holder i vores indkørsel, bliver formanden meget sur og siger at de har vundet hævd.

Han kommer med en aftale og han siger at hvis ikke skriver under på denne aftale vil foreningen lave en sag altså en retssag

Jeg kontakter Landboforeningen i H... og taler med en jurist/advokat og sætter ham i sagen, han fortæller mig at der ikke er noget at gøre fordi de har gået på jorden i over 20 år.

Kan det virkelig have sin rigtighed ??, jeg mener når der kommer nye ejere er det da ikke rimeligt at man ikke kan stoppe dem i at gå der, det vil sige at det er ikke smart at være flink som min svigerfar var og give dem lov til at køre/gå der, selvom han hele tiden har sagt det kun var mens han boede der.

Det er ikke fordi de ikke kan komme derned på andre måder, der drejer sig mere om magelighed.

Vi skrev så under på den aftale hvor der stod at de muligvis havde vundet hævd, den blev derefter tinglyst.

Jeg kontakter en anden advokat og sætter ham ind i sagen, han fortæller vi har kvajet os vi skulle ikke havde skrevet under på nogen aftale, fordi der en regel som siger at nye ejere kan forhindre at hævden kører videre hvis man bare gør det inden for 2 år.

Nu er det sådan så vi har skrevet under på aftalen. Kan man på nogen måde ophæve aftalen og i såfald hvordan.

Kender du den regel med de 2 år ved nye ejere?

Svar

Reglerne om hævd findes i Danske Lov 5-5-1 og 5-5-2, som lyder således:

DL 5-5-1: Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, medmindre det bevisis, at hand hafde det, enten til pant eller i Forlæning, eller i Forsvar.

DL 5-5-2: Mand kan så vel på brug som på ejendom fange hævd.

Jeg er enig med advokat nr. 2 i, at I har kvajet jer ved at skrive under på aftalen om, at skydeklubben har vundet hævd på parkering i jeres indkørsel.

Det er fast antaget, at der ikke kan vindes hævd på en begrænset brug, der er hjemlet ved en tilladelse fra ejeren, som er givet indtil videre. Dette udledes af slutordene i DL 5-5-1.

Selv om brugen af indkørslen var sket uden tilladelse, ville der næppe kunne vindes hævd på 20 år, da der ikke fandtes en såkaldt særlig indretning, der tjente skydeklubmedlemmernes brug af jeres indkørsel. Hævden ville derimod kunne vindes, hvis brugen var sket i alderstid, dvs. så lang tid, som nulevende menneskers erindring rækker, typisk 45-50 år.

Hvis skydeklubbens medlemmer havde vundet hævd, ville den utinglyste ret til parkering bortfalde over for en godtroende erhverver af ejendommen i medfør af tinglysningslovens § 1. Ved god tro forstås i tinglysningsloven, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, jfr. tinglysningslovens § 5. Jeg formoder, at I var i god tro i relation til, at skydeklubben havde vundet hævd. I var derimod ikke i god tro i relation til at skydeklubben havde en tilladelse indtil videre..

Det er dog en yderligere betingelse, at I som godtroende erhververe har gjort jeres ret gældende inden 2 år efter, at jeres skøde er tinglyst. I modsat fald får den utinglyste hævd også gyldighed mod jer. Dette følger af tinglysningslovens § 26, stk. 1.

Det lyder ikke til, at juristen i landboforeningen har vejledt jer særligt fyldestgørende om disse regler, som kunne have ført til, at I ikke skulle respektere den påståede hævd. Nu er skaden imidlertid sket, og det eneste I kan gøre, må være at rejse erstatningskrav over for landboforeningen for det tab, som I måtte have lidt som følge af den fejlagtige rådgivning.

Jeg har ikke mulighed for at forudsige, om I kan få medhold i en sådan erstatningssag. Det må i øvrigt være ret så vanskeligt at dokumentere et tab som følge af den muligvis fejlagtige rådgivning.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg.